Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Kære far! Da du åndede ud for sidste gang, og jeg stod der og tog din hånd, var der noget, som forandrede sig. Formentlig for altid
Vi er som samfund ikke trænet i at gribe mennesker, som mister, og vi har heller ikke et tydeligt sprog, når sorgen har meldt sig på banen. Det skal vi blive bedre til, skriver Camilla Holmgaard Johnsen i dette personlige essay, hvor hun beskriver timerne og dagene omkring sin fars død.
»Hvordan skal vi dog være vidne til, at du får af vide, at du skal dø? Det er så brutalt. Så hjerteskærende. Hvordan fortæller man et menneske, at nu skal det dø?« spørger Camilla Holmgaard Johnsen i denne kronik, der er stilet til hendes afdøde far.
Fold sammen
Læs mere
KRONIK
LÆS MERE
