Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
De fleste af os kommer direkte eller indirekte i kontakt med hjemmeplejen i løbet af vores liv. 60.000 SOSU-hjælpere og -assistenter kører hver dag rundt i Danmark og hjælper de af vores ældre borgere, der ikke længere kan sørge for sig selv. Men hvordan er det at være velfærdssamfundets – ofte usynlige – hjælpere, de der skjult bag hjemmenes fire vægge tager sig af nogle af vores samfunds svageste?