Jelveds alternativer til faste bog- priser

Jo Hermann: Kulturministeren vil ikke genindføre de faste bogpriser, men der er andre reguleringer, der kan tages i brug. Helt fri konkurrence fører nemlig først og fremmest til et kapløb om at udgive, sælge og udlåne flest bestsellere. Ikke om at sikre kvalitet og bredde i dansk litteratur.

Foto: Liselotte Sabroe.
Læs mere
Fold sammen

Om ti år vil det danske bogmarked se meget anderledes ud end i dag. Amazon har gjort sit indtog og har udviklet sit eget sociale netværk, hvor læserne diskuterer bøger på livet løs. Over 60 procent af danskerne har prøvet at udgive dér eller på en anden af de digitale platforme. ’Bogbog’ er blevet det ny ord for gammeldags tekstbøger, mens ’bog’ kan betyde alt fra lydbog over tegneserie til tekstet hjemmevideo. Men det mest overraskende er måske, at papirbogen stadig leveri bedste velgående. Efter at boghandlerne har fået print-selv-maskiner, hvor kunderne kan skrive bogen ud i udstyr efter eget valg, er det blevet et signal om overskud at gå rundt med en papirbog i tasken.Det spiller også ind, at de flittigste boglæsere er over 50 år og ikke har noget imod at betale ekstra for tryk, og at alle efterhånden har prøvet at få en e-bogslæser som reklamegave. Rigtige venner giver man en papirbog, mens e-bogen er blevet den ny billigudgave. Det er ellers blevet nemt at streame bøger i epub6-format fra en hvilken som helst forhandler. Google tilbyder adgang til fyrre millioner titler på verdensplan, mens en lille dansk boghandel som Arnold Busck har fundet en niche i at have et begrænset sortiment af kvalitetsbøger til kræsne læsere. Bibliotekerne satsede stort på det digitale i 2010erne og har derfor lutter digitale bøger til udlån – de få tilbageværende papirbøger er kun til brug på læsesalen. I takt med digitaliseringen af den offentlige sektor er bibliotekerne nemlig blevet borgernes digitale huse, hvor de kan få råd og vejledning, hvis de ikke kan finde ud af kommunens digitale selvbetjening. Bibliotekerne vejleder også stadig om bøger, men i stigende grad om, hvordan man laver sin egen bog.

Lad os lige ryste krystalkuglen. Så hurtigt kommer det nemlig ikke til at gå. I 1990erne talte bogbranchen om, at nu ville e- bøgerne lige straks revolutionere alt, men den udvikling er først så småt ved at vise sig nu. Over 90 procent af den danske bogbranches omsætning hentes stadig fra salg af papirbøger, og de digitale pionerer har svært ved at få økonomi i deres forretning. Selv om Amazons salg af e-bøger overhalede salget af papirbøger i 2011, er det langtfra den generelle trend. Ikke desto mindre peger spådommen om bogmarkedet på nogle tendenser, der er synlige allerede nu: Det danske bogmarked er kommet i søgelyset hos store internationale spillere som Apple, Amazon og Google, og internetboghandelen SAXO er flyttet i momsly i Luxembourg for at forberede sig på konkurrencen. Bogbranchen har været national, men er på vej mod internationalisering. Samtidig er det blevet muligt for enhver at udgive en e-bog gratis, fx på SAXOPublish, hvor der allerede ligger over tusind titler. E-bøger kan også streames fra danske biblioteker, ogforfattere eksperimenterer med at lave berigede bøger, der fx indeholder musik og videoklip. Boghandlerne er presset, og selv en stor kæde som Arnold Busck lukker nu butikker. Bogsalget flytter i stigende grad væk fra den fysiske boghandel og hen til supermarkeder og internetboghandlere. Det betyder øget fokus på bestsellerne, mens mange bøger i mellemlaget har svært ved at nå ud til læserne. Disse bøger udkommer i stadigt mindre oplag, og forfattere oplever såkaldt kommercielle afslag fra forlagene, som ikke er begrundet i bogens kvalitet, men kun i, at den ville kræve en ekstra salgsindsats. Der foregår en vigtig diskussion blandt bibliotekarer om, hvad indholdet af fremtidens bibliotek skal være, og hvordan bibliotekernes huse og servicetilbud skal indrettes, hvis lånerne om få år kan nøjes med at betjene sig selv hjemmefra over nettet. Digitaliseringen har samtidig fornyet diskussionen om, hvordan de skattefinansierede biblioteker og den kommercielle bogbranche skal spille sammen.

I sidste uge afviste kulturminister Marianne Jelved at genindføre faste bogpriser, fordi hun ikke mener, at det er det rigtige redskab til at løse de udfordringer, som bogmarkedet og litteraturen står over for. Spørgsmålet er, hvad der så kan gøres. Hvis markedet får lov at styre sig selv, vil vi nemlig før eller siden se en situation, hvor nogle få store, måske internationale, aktører styrer det meste. Der vil være færre boghandlere, og mange flere skribenter vil udgive selv, både kendte forfattere og glade amatører. Det er heller ikke givet, at litteratur vil blive ved med at være bibliotekernes væsentligste tilbud. Alt dette kalder på kulturpolitisk stillingtagen. Forslaget om faste priser sigtede mod at forhindre prisdumping i de første måneder, en ny bog er på markedet. For mens supermarkederne kan bruge bøgerne som indtrækkervare og tjene penge på brød og vaskepulver i stedet, har boghandlerne et mere begrænset vareudbud at sprede indtjeningen på. Giganter som Amazon kan tilsvarende lade indtægter fra andre lande finansiere et lokalt underskud og på den måde udkonkurrere lokale forlag og boghandler, indtil de har opnået en monopollignende status, der gør det muligt at hæve priserne igen. Giganternes interesse for kvaliteten af dansk litteratur vil derimod være til at overse. Hensigten med at foreslå faste priser var derfor også at værne om det nationale bogmarked. For litteraturens skyld er der fortsat behov for at sikre, at rå priskonkurrence ikke bliver det, der skal drive udviklingen. Men det er faktisk, hvad konkurrencelovgivningen lægger op til, og det kan blive konsekvensen, hvis ikke kulturpolitikerne kommer på banen. Et af de store problemer er, at konkurrencelovgivningen splitter i stedet for at samle. Uafhængige boghandlere må ikke gå sammen om at annoncere for et fælles tilbud. Forlagene må ikke samarbejde om at oprette en fælles abonnementstjeneste på bøger, i stil med Spotify. Selv forfatterne skal principielt ligge i konkurrence med hinanden, og forfatterforeningerne må end ikke anbefale sine medlemmer en mindstetakst for et foredrag eller en novelle. Det giver muligvis mening på et stort marked. Men i et lille sprogområde som det danske er ingen i branchen store nok til at drive udviklingen alene. Bibliotekerne har indgået et samarbejde om Danskernes Digitale Bibliotek, så kommunerne kan få stordriftsfordele i forbindelse med de digitale udlån. Forlagene er derimod afskåret fra at oprette nye digitale tjenester i fællesskab, medmindre det sker gennem tredjepart. I praksis betyder det, at Google eller TDC gerne må lave et ’Bookify’, mens en gruppe forlag ikke må gå sammen om at gøre det. Den digitale udvikling, som kulturpolitikerne har efterlyst, bremses, når branchen selv er forhindret i at tage fælles initiativer. Der er ingen kulturpolitisk begrundelse for at tvinge bogbranchens aktører til ikke at arbejde sammen. Tværtimod. Fordi forhandlingerne mellem biblioteker og forlag om digitale udlån slog fejl, findes der nu ikke ét, men to tilbud, eReolen.dk og ebib.dk. Det giver dobbelte udviklingsomkostninger og dobbelt administration, hvad der hverken er i bibliotekernes eller forlagenes interesse. Og slet ikke i læsernes, for der kommer ikke flere penge i branchen af det. Bibliotekerne skal finde pengene et andet sted, fx på indkøbskontoen, og forlagene optimerer driften ved at skære der, hvor afkastet er mindst, og det er næsten altid på skønlitteraturen. Både Gyldendal, L&R og Politikens Forlag har varslet færre titler i den kommende tid. Tilsammen vil det betyde måske 100 flere kommercielle afslag i år, og der kan opstå en situation, hvor staten giver kunststøtte til bøger, som forlagene af rent økonomiske grunde ikke vil udgive.

Kulturministeren vil gerne fortsætte med den litteraturpolitik, der har fungeret godt i mange år, og desuden tage initiativ til læsekampagner. Herfra skal der lyde en opfordring til at se på, om der er andre konkurrencemæssige reguleringer end faste bogpriser, der samtidig kan tages i brug. Helt fri konkurrence fører nemlig først og fremmest til et kapløb om at udgive, sælge og udlåne flest muligt bestsellere, ikke om at sikre kvalitet og bredde i dansk litteratur.