Jeg vil have stoltheden over dansk landbrug tilbage

Hvor ville jeg dog ønske, at flere danskere var stolte af vores landbrug. Vi taler om medborgere, der står op før de fleste andre, arbejder 80 timer om ugen og satser alt, hvad de ejer og har, for at få lov at arbejde med det, der er deres store passion.

For mange landmænd er deres erhverv ikke bare et job, men en livsstil, og hvis det går galt, så er det et livsværk, der ramler sammen og efterlader landmænd og deres familier i livslang gæld.

Derfor har de forgangne ugers forhandlinger og politiske trakasserier været ualmindeligt nervepirrende for landbrugserhvervet. Det endte heldigvis godt med, at fødevare- og landbrugspakken blev stemt hjem torsdag eftermiddag. Det er en pakke som på lang sigt er god for både landmænd og miljøet.

Desværre tror jeg også, at de seneste ugers debat igen har givet mange danskere opfattelsen af, at landbruget er en gyllefabrik, der vil producere så meget som muligt, så hurtigt som muligt og ser stort på, hvordan det påvirker miljøet.

 

I hvert fald kan jeg forstå på komikeren Sebastian Dorset på Facebook, at han er færdig med at trippe rundt efter danske produkter i den lokale Superbrugs. Fair nok. Vi lever med konkurrencen fra udlandet, men bare husk, at hvis du køber en konventionel dansk gris har den gået fri en større del af sin levetid, end de fleste andre grise i EU. Og køber du dansk frugt og grønt er der færre pesticidrester i, end i de udenlandske.

Han mener også, at landmænd er sure. Det tror jeg nu ikke, men jeg tror, at landmænd nogle gange føler sig som kassedamen, der får et møgfald af én, der er på vej hjem fra en dårlig dag på kontoret, og har behov for at komme af med sin egen tankfuld gylle. Jeg tror ikke, at moderne landmænd kan genkende de beskrivelser, der ofte er af dem i pressen.

Landmænd bor i naturen og lever af naturen, så selvfølgelig holder de også af den og ønsker at bevare den lige så meget som Sebastian Dorset og de fleste andre danskere.

Mange landmænd driver landbrug, der har været i familien i generationer, og vil gerne give bedriften videre til deres børn. De ønsker at overlade dem en frugtbar muld, der kan dyrkes, og ikke en udpint jord, hvor intet kan spire. Så selvfølgelig passer landmænd på vores natur.

Og selvom det er svært at få øje på i den nuværende debat, så er det faktisk også det, der er lagt op til med den nye landbrugspakke. Der har været masser af debat om, hvor grøn eller sort fødevare- og landbrugspakken er i de første år. Det er naturligt, for det er kompliceret stof, som det er svært at komme med en entydig konklusion på. Til gengæld står det ret klart, at pakken på lang sigt er grøn.

Det virkeligt banebrydende i landbrugspakken er den målrettede regulering, der venter nogle år ude i fremtiden. Kort fortalt betyder den, at det er slut med at udfærdige miljøregulering bag et skrivebord. Fremover bliver reguleringen baseret på målinger af de faktiske forhold på markerne og i åer og vandløb. Alle fra yderste højre til yderste venstre i Folketinget er enige om, at det er en god idé, der vil give et grønnere og mere effektivt landbrug.

Dermed kan vi arbejde videre med at udvikle verdens bedste landbrug. For de danske landmænd er nogle ualmindeligt dygtige håndværkere.

De producerer lækre produkter, der bliver solgt dyrt på markeder over det meste af verden. I Japan forærer man dansk kød væk som værtindegave i stedet for blomster eller chokolade.

Siden 1990 er det lykkedes dansk landbrug at øge produktionen med 15 pct. samtidig med, at tilførslen af kvælstof til kystvandene er reduceret med 43 pct, og udledningen af klimagasser er reduceret med 21 pct. Det har givet os en masse unik viden, som udlandet gerne vil trække på. Og vi producerer knowhow og højteknologisk produktionsudstyr for milliarder.

Derfor blev der i januar måned oprettet en investeringsfond med 700 mio. kroner, der har til formål at løfte landbrugsproduktionen i udviklingslande og skabe nye markeder for danske landbrugs bæredygtige produktionsmetoder.

Et eksempel på, at det allerede er lykkedes at skabe mindre mirakler, er et projekt i Peru. Her er landets tredjestørste eksportør af frugt og grønt vokset op af et stykke ørkenjord i løbet af de seneste godt 25 år. Projektet er bygget på dansk viden og støtte, og tænk, hvis vi på samme måde kunne gøre gold ørken til frodig landbrugsjord i verdens fattigste egne.

I Danmark er vi nogle af verdens bedste til at udvikle kornsorter, der kan modstå vind og vejr, hvis de bliver dyrket i egne af verden, der ikke er begavet med vores milde klima og fede muld. Tænk, hvis det kunne være med til at give brød på bordet til folk der sulter i dag, og de mange milliarder flere mennesker, der kommer til at befolke Jorden i de kommende år.

Så selvfølgelig skal vi blive ved med at udvikle det danske landbrug og gøre det større. For I Danmark står vi med gode svar på de store udfordringer, verden står over, for med at brødføde Jordens befolkning på en bæredygtig facon. Nævn mig et land, der vil kunne gøre det bedre?

 

Danske landmænd har med baggrund i andelsbevægelsen tradition for at udvikle og videndele, og det har givet os vores styrkeposition. Den skal vi fastholde og derfor skal vi blive ved med at bruge penge på at forske og producere i Danmark, så vi bliver ved med at blive bedre. Både for vores egen skyld og fordi, at vi hjælper andre lande med at få en grønnere og bedre produktion.

Vi er ikke jubeloptimister eller blinde over for realiteterne. Vi kan godt se, når der er problemer i landbruget, men jeg synes faktisk også, at vi tager ansvar for at være med til at løse dem.

Den danske fødevareproduktion er blandt verdens mest klimaeffektive, takket være innovative landmænd, et godt rådgivningssystem og et andelssystem med langsigtede interesser. Lad os da være stolte af, at en øget produktion i Danmark er til fordel for det globale klima.

Vi arbejder målrettet med at nedbringe antibiotikaforbruget i danske stalde, og WHO fremhæver os som et godt eksempel.

Vi har indgået en frivillig aftale sammen med Fødevare- og Miljøministeriet og en række organisationer om at forbedre dyrevelfærden i de danske stalde markant over de kommende år.

 

Vi synes med andre ord, at vi gør, hvad vi kan, og vi prøver hele tiden at blive bedre. Vi leverer gode miljøvenlige produkter og tager problemerne seriøst, når vi møder dem.

Vi er ikke bange for at vise vores stalde og bondegårde frem. Vi åbner vores landbrug for besøgende, og vi åbner gang på gang vores stalde for journalister og fotografer velvidende, at de ofte kommer med intentionen om at finde en kritisk vinkel.

Til tider kommer der også udenlandske journalister til. Som regel for at fremhæve danske landmænd som det gode eksempel på en dyrevenlig, grøn eller effektiv produktion. For det er sådan, udlandet ser på os, og det er sådan, vi er.

Lige nu er vi også en faggruppe i knæ, og vi har de seneste ti år været igennem to gigantiske kriser. Først finanskrisen, der ramte hele den vestlige verden, og senest har en handelsboykot fra Rusland gjort livet surt for det danske landbrug. Derfor kæmper danske landmænd lige nu. Men vi har også en fremtid og nogle værdifulde arbejdspladser, vi skal holde fast på. Derfor tror jeg, at de danske slagteriarbejdere er lige så glade for fødevare- og landbrugspakken, som vi er.

 

Vi skammer os ikke over det danske landbrug. Vi er stolte over det, vi står for, og de mål, vi har nået. Man kan godt lade de danske produkter ligge og lægge spansk pølse, polsk flæsk og tyske kartofler i indkøbskurven i stedet for. Men det får man altså ikke bedre dyrevelfærd, miljø eller velfærd af.