Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Kronikker Abonnement

Jeg overlevede et voldeligt forhold, men jeg kan ikke slippe fri af domfældelsen fra mine omgivelser

»Hjernen kører i overgear med at udregne hans næste træk og udtænke dit modtræk. Du tager dig selv i at blive en smule paranoid. Ser dig over skulderen. Nogle gange kommer næste træk slet ikke! For han ved, det er unødvendigt. Truslen er nok. Han har allerede opnået præcis det, han ville. Det er min virkelighed, og det er slemt nok. Helt uden også at blive dømt af samfundet til at skulle skamme mig,« skriver kronikøren.

»Så kom truslerne, slagene, den overvældende vrede og magtudøvelsen. Truslerne var langt de værste, for de hæmmede min evne til at tage skeen i egen hånd og gøre noget. Især fordi der var børn involveret. Jeg gjorde ret tidligt op med mig selv, at det blev enten mig og børnene sammen, som kom ud af det, eller ingen af os. Jeg efterlod ingen,« skriver kronikøren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged