Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jagten på den eneste ene

Mænd er bange for at bevæge sig ud i den virkelige verden for at møde kvinder og gemmer sig i stedet bag computerskærmen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ifølge Danmarks Statistik er der 1,6 mio. enlige i Danmark. Det svarer til 37 pct. af alle voksne. Blandt voksne under 30 år er andelen af enlige på 58 pct. Blandt voksne i alderen 30-59 år er andelen af enlige på 30 pct. For personer på 60 år og derover ligger andelen i dag på 38 pct. Tænk lige, at 37 pct. eller mere end en tredjedel af Danmarks befolkning er enlige/singler. Der er sikkert mange, som er det efter eget, bevidst valg, mens andre er det tvunget af omstændighederne.

Min påstand er, at for mændenes vedkommende er det en let sag at finde en kvinde. For os kvinder er det straks en anden snak, for ifølge min helt egen, personlige – og derfor fuldstændigt uvidenskabelige – statistik er der 75-80 pct. kvinder og 10-15 pct. mænd på div. datingsites og til div. singlearrangementer. Og grunden til, at dette ikke, som den skarpe regnskabsmand/-kvinde allerede har opdaget, giver 100 pct., er, at der findes ufatteligt mange mænd, som sidder og lurepasser bag deres computer i det skjulte, uden viljen, modet eller evnen til at komme ud i den virkelige (farlige) verden.

På den baggrund synes jeg, at det er ærgerlige og sørgelige tider, vi lever i. Jeg refererer til alle os singler, som er henvist til diverse datingsites for at finde »den eneste ene«. For hvor går man som single hen i vore dage for at finde ham/hende? Det er vel de færreste, som har mødt deres partner i supermarkedet eller på en bar?

Ja, mange møder hinanden via jobbet, og andre igen på aftenskoler eller til sportsaktiviteter. Men for de af os, som ikke tør eller har de muligheder, tilbyder diverse datingsites hjælp.

Det foregår for det meste sådan her: Man finder en person, som umiddelbart lader til at være et match, så går den skriftlige dialog i gang. De fleste vælger efter ganske kort tid at mødes IRL (in real life), som det hedder på »datingsprog«, også betegnet virkeligheden. Det er de færreste, som skriver lange romaner frem og tilbage, fordi det er så nemt at skrive sig om til noget, som viser sig at være noget helt andet, når virkeligheden møder virkeligheden. Derfor udveksler man telefonnumre og fører korte eller lange samtaler, afhængig af forskellige udefinerbare kriterier. På basis af disse telefonsamtaler, aftaler man at mødes til en date, og medmindre den ene part af en eller anden grund får kolde fødder og aflyser (eller de rigtigt kujonagtige helt udebliver), går man ud og drikker en kop kaffe/øl/vin/middag/film/hjemme/ude… fyld selv på.

Derpå følger de obligatoriske spørgsmål såsom hvad laver du/arbejder du med, hvor bor du, hvordan med børn, hobbies osv. osv., som tager kort eller lang tid, en halv time eller flere timer, afhængig af forskellige omstændigheder såsom præmissen for at mødes: Er det »den eneste ene«, en flirt, en date, en kæreste, en sexpartner eller noget helt syvende, man søger. Dette er igen afhængigt af, hvor man har sin profil. Til dette formål er der forskellige datingsites, som tilbyder forskellige søgekriterier: Alder (40plus), størrelse (xl-dating), udseende (beautiful people), erhverv (farmer dating), sex (Scor) osv., osv., osv.

Så kommer de næste fravælgelseskriterier/parametre. De er, i sagens natur, forskellig fra menneske til menneske og fra mand til kvinde. Det første er for alles vedkommende – og lad være med at påstå noget andet – udseende, selv om mange (både mænd og kvinder) på datingssites prøver sig med et forsigtigt »det er ikke det ydre, det kommer an på, men det indre, som tæller«. De, som siger, at det ydre ikke er vigtigt, lyver.

Jeg har en veninde, som efter et vægttab på hele 95 kg er blevet en superflot og lækker kvinde at se på. Hun lagde et billede på Dating.dk af sig selv, sådan som hun ser ud nu: Flot, tynd og solbrun. Dertil en god profiltekst, som indeholdt de, for dating-sites, obligatoriske ord. Ord, som viser en sportsaktiv, interessant, vidende og spændende kvinde. Hun har dermed i dating-øjemed det perfekte udgangspunkt = høj, men ikke for høj og supermodelvægt. Hun fik 238 henvendelser! Hun var overvældet og mente, at mændene udelukkende tog hende for udseendets skyld, hvilket jeg gav hende ret i og foreslog, at hun lagde et billede op af sig selv fra dengang, hun var overvægtig, for at få fat i dem, der går efter hendes indre, hvilket er det, hun vil have. Men det ville hun trods alt ikke. Man er vel kvinde, og at føle sig flatteret og attraktiv og få komplimenter er en del af vores dna.

Jeg selv har lavet en fuldstændigt tilsvarende profil, men eftersom jeg er overvægtig, har jeg fået fem henvendelser. Hvorfor kan mænd ikke finde ud af, at når jeg er 1,79 cm høj, så kan en normalvægtig kvinde da ikke veje 55-65 kg, som lader til at være inden for det søgekriterie, mænd søger.

Når jeg så endelig har været på date, har mændene enten været psykisk syge (tre af dem havde ADHD, som de liiige havde »glemt« at fortælle om), alkoholikere, langtidsledige alternativt førtidspensionister, selv om flere af dem i realiteten godt kunne arbejde, hvis de ville, men det er en helt anden snak. Ikke at der er noget galt med at være arbejdsløs – det er jeg selv, men det er bare pudsigt, at der er sådan en overvægt af singler med sådan en profil. Endelig var der dem, som var gift, men som også lige havde »glemt« at fortælle det. Til dem er der kun at sige: Skam jer.

Til sidst kommer den nådesløse dom: Dur/dur ikke. Hvis eller når den ene part så har fundet ud af, at det alligevel ikke var noget, så kommer alle de uskrevne regler for afvisning i spil. Dette kan gøres mere eller mindre elegant, men der er trods alt ikke nogen af os, som bryder sig om at blive valgt fra.

Og jeg er bestemt ikke stolt på mit køns vegne, når jeg siger, at jeg kender kvinder, som desværre opfører sig meget grimt eller i hvert fald ikke særlig høfligt og sviner de mænd til, som »tillader« (bemærk citationstegnene) sig at henvende sig til en kvinde, men som kvinden af den ene eller anden grund ikke mener lever op til hendes (meget høje) krav og forventninger. Det er sikkert disse kvinder, som bl.a. er medvirkende årsag til, at mænd helt fravælger at skrive til kvinder, som de finder interessante.

Der findes også mænd, som opfører sig sådan. Min holdning er, at der bør være en vis grad af pli, høflighed og almindelig dannelse, som man opfører sig efter. Det gælder i såvel den virkelige verden som i cyberspace.

Det, som jeg simpelthen ikke kan forstå, er, hvordan man overhovedet kan danne sig et rimeligt og retvisende billede af en anden person på så kort tid i stedet for som før i tiden, hvor den slags fik lov til at udvikle sig stille og roligt – eller også gjorde det ikke.

Men i vor fortravlede verden skal alting absolut gå så stærkt, også det at finde »den eneste ene«. Så det er ikke ualmindeligt, at man allerede på første date udveksler erfaringer og hemmeligheder, som man måske ikke engang har fortalt andre, men som under alle omstændigheder havde bedre af at vente, til man kendte hinanden bedre. Og for nogle, heldigvis ikke særligt mange (ud over dem på Scor), at udveksle erfaringer med og om sex og præferencer i og uden for sengen. Alt dette allerede på første date. Jeg mener, hvad er det for nogle kriterier at blive målt ud fra? I vore dage er det så let at sige som prinsessen på ærten: »Duer ikke, væk!« Og så skøjter man videre til næste »fix«.

Jeg ved godt, at det selvfølgelig er den berømte kemi, som er i spil, og den kan man trods alt ikke argumentere hverken for eller imod. Enten er den der, eller også er den der ikke. Hvis den til gengæld er til stede, så åbner der sig uanede muligheder.

Så til sidst, min opfordring til jer mænd: Bevæg jer ud i den virkelige verden. Den er altså trods alt ikke så farlig, og hvem ved, måske finder du »den eneste ene«.