Islamisk Stats medie-jihad er mere end brutalitet

Foto: BULENT KILIC. Fold sammen
Læs mere

20. oktober 2017 erklærede Syriens Demokratiske Styrker, at den militante gruppe Islamisk Stat endelig er fordrevet fra storbyen Raqqa i det nordlige Syrien. Byen, der de sidste tre år har fungeret som Islamisk Stats de facto-hovedstad, skriver sig dermed ind på Islamisk Stats efterhånden lange liste over militære nederlag. Kalifatet, der i 2014 strakte sig fra det nordlige Syrien til det østlige Irak, er kollapset.

Men selv om Islamisk Stats kalifat i Irak og Syrien er ved at skrive sig ind i historiebøgerne, er gruppen langtfra et overstået kapitel på den sikkerhedspolitiske dagsorden. Tværtimod intensiveres kampen mod Islamisk Stat på andre fronter, herunder på de online platforme.

Islamisk Stat har på mange måder revolutioneret fænomenet militant islamistisk propaganda. Siden 2014 har gruppens mediekontorer produceret tusindvis af onlineprodukter i form af farverige og velproducerede videoer, fotoserier, og magasiner. »Jihad handler ikke kun om våben,« erklærede gruppen i april 2016. »Medie-jihad er lige så vigtig som den materielle kamp mod fjenden.«

Som følge af Islamisk Stats innovative og omfattende brug af online medier er der opstået et voksende politisk fokus på fænomenet online-radikalisering. Frygten er, at Islamisk Stats kommunikation kan inspirere personer til at udføre terror i gruppens navn – også i tiden efter at kalifatet er faldet. Denne frygt har blandt andet ført til, at den britiske regering for nylig fremlagde et forslag om, at man fremover skal kunne straffes med op til 15 års fængsel bare for at se Islamisk Stats materiale online.

Islamisk Stats videoer, fotoserier og magasiner er således blevet centrale emner på den sikkerhedspolitiske dagsorden. Men hvorfor har Islamisk Stats mediestrategi været så effektfuld?

Mere end brutalitet

I den offentlige debat forbindes Islamisk Stats onlinekommunikation ofte med brutalitet og voldsforherligelse. Gruppens brutale henrettelser og opfordringer til terror har været tilbagevendende motiver i de internationale medier og er blevet mødt med generel politisk fordømmelse.

Men selv om offentlige henrettelser og detaljerede instruktioner i »hvordan man slagter de vantro« er en essentiel del af Islamisk Stats virtuelle univers, vil det være en fejltagelse at betragte Islamisk Stats mediefolk som en samling voldelige galninge med et godt redigeringsprogram. Islamisk Stats medieapparats effektivitet hænger i høj grad sammen med, at gruppens onlinekommunikation handler om langt mere end brutalitet og terror.

Et af de vigtigste aspekter af Islamisk Stats onlinekommunikation er gruppens evne til at præsentere et reelt politisk alternativ. I modsætningen til andre jihadistiske grupper fokuserer Islamisk Stats mediestrategi ikke kun på at kritisere status quo. Gruppens mediekontorer forsøger tillige at promovere et »positivt« budskab i form af en nøje tilrettelagt markedsføring af et alternativt samfund, der står i skarp modsætning til den gældende internationale orden.

Mange af Islamisk Stats videoer handler ikke primært om at chokere, men om at fremvise »det gode liv« i kalifatet og legitimere gruppens politiske projekt. Fra begyndelsen har temaer såsom regeringsførelse, civil orden og sociale goder været gennemgående i Islamisk Stats online-kommunikation. Selv gruppens henrettelsesvideoer viser sjældent kun vold. Tværtimod er volden ofte iscenesat som en del af en større politisk kamp og social retfærdighed.

På sin egen måde er Islamisk Stat forholdsvis inkluderende. Der er en rolle til alle i gruppens politiske projekt, og konstant forsøger gruppens mediefolk at illustrere, hvor nemt det er at blive en del af Islamisk Stats univers – det fysiske såvel som det virtuelle.

Hertil kommer at Islamisk Stats mediekontorer har specialiseret sig i at mobilisere politiske og sociale problemstillinger, der er relevante for deres målgrupper. Gruppens videoer er fyldt med beskrivelser af de menneskelige og materielle konsekvenser af både Assad-regimet og den internationale koalitions militære handlinger i Syrien. Herudover fremhæver gruppen ofte uretfærdigheder i deres eksterne målgruppers samfund, såsom flygtningesituationen eller muslimers vilkår i Europa.

Selv om det er fristende at afskrive Islamisk Stats onlinekommunikation som rendyrket brutalitet, er det nødvendigt at anerkende nuancerne i gruppens mediestrategi. Det er ikke kun en fascination af terror, men også en effektivt markedsført fortælling om en alternativ politisk realitet og en strategisk mobilisering af bestemte problemstillinger og behov, der har skabt Islamisk Stats brand og tiltrækningskraft.

I takt med at kalifatet kollapser, vil Islamisk Stat få sværere ved at promovere sig selv som et reelt politisk alternativ. Ikke desto mindre er det langtfra utænkeligt, at idéen og fortællingen om Islamisk Stat vil kunne leve videre mange år endnu – særligt på onlineplatforme.

Kampen online

Islamisk Stats omfattende brug af onlinemedier har medført et stort politisk pres for at få fjernet gruppens materiale. Sociale medier og videodelings-sider bliver i stigende grad presset til at intensivere censuren på deres platforme i kampen mod den terror-relaterede kommunikation. Dette har blandt andet medført, at YouTube for nylig introducerede nye former for avanceret machine learning, der gør det muligt automatisk at identificere og fjerne terror-relateret materiale.

Den øgede censur har medført et drastisk fald i mængden af officielle medieprodukter fra Islamisk Stat. Mens Islamisk Stats mediekontorer producerede omkring 30 medieprodukter om dagen i slutningen af sommeren 2015, producerede gruppen »kun« 19 produkter om dagen i starten af 2017. Antallet af officielle videoer og fotoserier fra gruppen er endvidere faldet yderligere i de seneste måneder.

Men selv om Islamisk Stats materiale i stigende grad bliver fjernet fra de store internetsider, betyder det ikke, at problemet er løst. Til trods for censuren har gruppens samlede output i 2017 stadigvæk været bemærkelsesværdigt højt – særligt hvis man inkluderer den store mængde materiale, som produceres af Islamisk Stats online supportere og støttegrupper.

Hertil kommer, at Islamisk Stat ofte blot rykker over på andre mere lukkede kommunikationskanaler, når gruppens materiale bliver fjernet fra de populære internetsider. Eksempelvis er gruppen stadig meget aktiv på Telegram; en beskedapp, der benytter dobbelt kryptering og derfor er sværere at overvåge sammenlignet med de mere åbne sociale medier. I betragtning af at den digitale kommunikation vil blive ved med at udvikle sig, forekommer det forholdsvis utænkeligt, at det vil være muligt fuldstændig at forhindre denne form for kommunikation i fremtiden.

Men vigtigst af alt er spørgsmålet om, hvorvidt censur er den bedste tilgang til at bekæmpe Islamisk Stats onlinekommunikation. Antager vi, at Islamisk Stats tiltrækningskraft primært handler om misinformation og manipulation, er censur selvfølgelig en oplagt strategi.

Islamisk Stats tiltrækningskraft er dog ikke kun et spørgsmål om misinformation. Propaganda virker mest effektivt, hvis det har en relation til virkeligheden, og meget få mennesker bliver radikaliseret blot af at se videoer på internettet. Islamisk Stat ville næppe have inspireret og tiltrukket så mange personer, hvis ikke gruppens mediekontorer havde formået at mobilisere nogle politiske problemstillinger og sociale behov, der opleves som relevante for gruppens målgrupper. At disse problemstillinger så bliver stærkt fordrejet i Islamisk Stats onlineunivers er en anden sag. Hvis man virkelig vil bekæmpe Islamisk Stat, er det ikke tilstrækkeligt kun at fokusere på at fjerne gruppens videoer. Det er også nødvendigt at sætte fokus på, hvad der var effektivt og unikt ved Islamisk Stats virtuelle univers. Dette kræver blandt andet, at man tør tage den svære diskussion om, hvilke dybereliggende problemstillinger, der muliggjorde Islamisk Stats fremgang, samt hvorfor så mange oplevede Islamisk Stats politiske alternativ som relevant og tiltrækkende.

Simone Molin Friis er ph.d.-studerende.