Islamforskere: Drop ideen om shariadomstole, for de findes ikke – fokuser i stedet på kvindernes problemer

Rapporter vedrørende shariapraksis og social kontrol strømmer ind på Christiansborg, men noget tyder på, at denne viden enten ignoreres eller fordrejes, når politikere med fokus på området søger at se handlekraftige ud. Det er måske godt for den enkelte politikers karriere, men det løser ikke problemerne – snarere tværtimod.

»Det er segmentet af ressourcesvage, muslimske kvinder, der ikke kan blive islamisk skilt, som betaler prisen for værdidebatten, og når den næste rapport om problemerne tikker ind, gør man sig klar til endnu en kamp imod imamer og parallelsamfund – i stedet for at finde løsninger på problemerne,« skriver Jesper Petersen og Niels Valdemar Vinding. Søren Bidstrup

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Der er nu optræk til endnu en debat om netop muslimske kvinders fastholdelse i islamiske ægteskaber og islamiske autoriteters rolle i den slags sager, og vi vil derfor slå et par myter om shariadomstole og parallelsamfund ihjel.