Industrien skal sikre vores velfærd

Hvis man hænger fast i den gamle forestilling om industrien, undervurderer man groft industriens bidrag til økonomien. Hvis vi udnytter mulighederne i de nye teknologier og evner at samarbejde på tværs, kan dansk industri levere avancerede og specialiserede løsninger over hele verden.

»Den tid, da industri var ensbetydende med larmende, forurenende maskiner og farligt arbejde, er forbi.« Arkivfoto: Scanpix
Læs mere
Fold sammen

De senere år har en række nye ord sneget sig ind i vores sprog. Vi taler om big data, 3D-print, additiv fremstilling, industriel biotech, fotonik, nanoteknologi, robotter og internet of things på samme måde, som vi talte om drejebænke og EDB for få år siden. Udviklingen i sproget går lige så stærkt som udviklingen i teknologien.

De mange nye teknologier gør det faktisk endnu mere attraktivt at producere i lande som Danmark med høje driftsomkostninger. Når ny teknologi fører til højere produktivitet, har det nemlig en højere værdi i et højomkostningsland end i et lavomkostningsland. Forudsætningen er dog, at virksomhederne er parat til at udnytte mulighederne, og det kræver et opgør med de forældede opfattelser af industrien, der stadig hersker i Danmark samt et stærkt fokus på bedre ledelse – særligt blandt de små og mellemstore virksomheder.

Den tid, da industri var ensbetydende med larmende, forurenende maskiner og farligt arbejde, er forbi. I dag er industrien den mest forsknings- og udviklingsintensive branche med stort fokus på innovation, design og markedsføring. Selve produktionen foregår relativt rent, stille og sikkert med avancerede materialer og udstyr. Industrien er langt mere end fremstilling af et fysisk produkt. Industrien køber og sælger serviceydelser i et omfang, hvor det bliver stadigt mindre relevant at skelne mellem produkter og serviceydelser. Industrivirksomhederne skal kunne levere begge dele. De skal kunne levere løsninger.

Forskning i industriens fremtid viser, at tendensen vil fortsætte. Om ti år vil den primære værditilvækst ske før og efter selve fremstillingen af et produkt. Det betyder ikke, at fremstillingsprocessen bliver ligegyldig. Tværtimod bliver det altafgørende at bevare den fysiske produktion i Danmark, hvis vi også ønsker at bevare de andre dele af produktionsprocessen. Hvis fremstillingen flytter til udlandet, kan det starte en kædereaktion, hvor resten af værdikæden også flytter til udlandet. Så vil Danmark med stor sandsynlighed være et fattigere land om ti år.

Produkt- og procesinnovation hænger nemlig uløseligt sammen. Når fremstillingen er outsourcet, kan den procestekniske ekspertise ikke opretholdes, da det afhænger af den daglige interaktion med produktion. Uden procestekniske kompetencer vil virksomhederne finde det stadigt vanskeligere at gennemføre avanceret forskning i næste generations procesteknologier. Uden evnen til at udvikle sådanne nye processer kan de ikke længere udvikle nye produkter. På lang sigt vil en økonomi, som mangler en infrastruktur for avanceret procesteknik og produktion, miste sin evne til at innovere. Hvis man hænger fast i den gamle forestilling om industrien, undervurderer man groft industriens bidrag til økonomien. En sund industri er et must for ethvert samfund, der ønsker høj velstand og høj social velfærd. Vi er nødt til at sigte efter kontinuerligt stigende kompleksitet i vores industrielle aktiviteter for at øge vores velstand.

Hvis vi udnytter mulighederne i de nye teknologier og evner at samarbejde på tværs, kan dansk industri levere avancerede og specialiserede løsninger over hele verden, hvilket også forøger den industrielle kompleksitet. Resultatet vil være langt flere højproduktive arbejdspladser i Danmark om ti år koblet med højere velstand.

Efterspørgslen efter løsninger fra dansk industri er allerede til stede ude i verden og vil stige i fremtiden. Et konkret område er vandteknologi. Manglende adgang til vand udgør den største trussel globalt ifølge World Economic Forums nyeste Global Risks-rapport. Om ti år vil to tredjedele af verdens befolkning opleve problemer med at få adgang til rent vand. Det er en kæmpe udfordring, som danske virksomheder kan bidrage til at løse. På grund af årtiers skrappe krav til rent dansk drikkevand og rensning af spildevand har danske virksomheder udviklet verdens bedste vandkompetencer. Dansk viden om vand kan eksporteres til resten af verden og omsættes til vækst og arbejdspladser i Danmark.

Men det kræver, at viden bliver samlet, og at virksomheder mødes i klynger og konsortier, så de kan tilbyde samlede løsninger. I Kina, hvor regeringen har besluttet at investere 3.500 milliarder kr. i vandløsninger i løbet af ti år, svarende til én milliard kr. om dagen, er de ikke interesseret i et nicheprodukt eller del- element – de efterspørger samlede løsninger. Hvis danske virksomheder skal sælge, skal de samarbejde, så de kan levere en totalløsning. Det kan eksempelvis være at tilbyde et rensningsanlæg med energieffektive pumper fra Grundfos, ventiler fra AVK og lattergasmåling fra Unisense Environment kombineret med levering, installation, oplæring og løbende vedligehold.

Der er tilsvarende muligheder for andre virksomheder om at gå sammen og tilbyde totalløsninger inden for det boomende verdensmarked for klima, miljø og energi. I Indien har tre små danske cleantech-virksomheder afsat dansk miljøteknologi for 400 millioner kr. til megapolen Mumbai, hvor de nu er ved at rense Mithi, en af landets mest forurenede floder. Det kunne lade sig gøre på grund af bistand fra klyngeorganisationen CLEAN og finansiering fra Industriens Fond.

Tilsvarende udvikling gør sig gældende inden for fødevarer. Globale udfordringer med fødevaremangel og sundhedskriser sammen med en hurtig opstigning af en asiatisk middelklasse med øgede krav til den mad, man spiser, og med vilje og evne til at betale for det, skaber et marked for dansk viden og teknologi inden for bæredygtig landbrugsproduktion. Man kan hurtigt komme til at tænke på det gamle ordsprog om »den ene mands nød, den anden mands brød«.

I virkeligheden er der tale om en win-win situation, hvor danske virksomheder kan bistå med at løse nogle af verdens største udfordringer og samtidig skabe vækst og arbejdspladser herhjemme. Men det kræver et samarbejde mellem landbrug, fødevareindustri og maskinindustri at imødekomme den stigende globale efterspørgsel på totalløsninger.

Dansk industri har gode forudsætninger for at tilpasse sig udviklingen. Danske virksomheder kan producere og levere produkter med høj kompleksitet og kvalitet, højt indhold af viden og høj værdi. Men hvis vi skal udnytte udviklingen, kræver det, at vi gør os fri af den gamle forestilling om industri som adskilt fra servicesektoren. Virksomhederne må i stigende grad samarbejde både på tværs af brancher, sektorer og størrelser for at kunne levere de efterspurgte løsninger. Det vil skabe merværdi for alle parter og løfte os op i værdikæden.

For at sikre industrien de rette vilkår for at udnytte mulighederne anbefaler vi:

Mere og bedre efter- og videreuddannelse for ufaglærte og faglærte for at sikre en konstant opdateret, omstillingsparat og velkvalificeret arbejdsstyrke.

Investeringer i erhvervsuddannelsernes maskiner og udstyr samt sikring af, at eleverne opnår bredere og dybere kompetencer, så fremtidens arbejdskraft er i stand til både at håndtere fremtidens maskiner og servicekrav.

Øgede investeringer i den digitale infrastruktur for at sikre forudsætninger, for at virksomhederne kan digitalisere.

Øgede investeringer i den tekniske forskning for at sikre, at virksomhederne kan være med i front, når det gælder om at udvikle og anvende nye teknologier.

Øget kompetenceudvikling af ledelsen i hovedsageligt små og mellemstore virksomheder.

Eksportrådet skal fokusere mindre på salg af færdige produkter og mere på salg af løsninger, herunder i særlig grad bistå små- og mellemstore virksomheder, der ønsker at eksportere til et givent vækstmarked, med at samles og samarbejde med udenlandske myndigheder m.v.

Politikerne skal arbejde for strengere regler og regulering inden for miljø, klima, energi og fødevarer på europæisk og internationalt plan, både for at forbedre virksomhedernes incitament til innovation og for at give danske virksomheder en konkurrencefordel.

Politikerne skal øge anvendelsen af offentlige indkøb som et redskab til at fremme innovation i virksomheder