Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvorfor skal vi dog være uvenner med Putin?

Ole Hyltoft: Der lurer en fare på det frie Vesten. Men den kommer ikke fra Rusland. Vesten og Rusland har i dag en fælles interesse i at holde en gal, menneskefjendsk verdensmagt på afstand.

Vesten og Rusland har fælles interesser, skriver Ole Hyltoft. Her er præsident Vladimir Putin ved et pressmøde i Wien. Foto: Bernadett Szabo Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis Vestens politikere forstod den farverige mentalitet og den sendrægtige, men storladne russiske kultur, ville Vesten og Rusland tale bedre sammen og undgå disse idelige sammenstød. Lad dog Rusland blive medlem af NATO. Vi og Rusland har en fælles modstander.­

Undskyld jeg siger det, det er vist ikke god tone, men jeg synes, at vi i Vesten opfører os hovmodigt over for Rusland og Putin. I hvert fald ikke tænksomt og uden megen indlevelse i den russiske folkesjæl.

Da Krim var på dagsordenen, kaldte flere Putin for den ny Hitler. Nu be’r jeg om mine himmelblå! Se på de herrers to ansigter. Hitlers er en kolerisk galnings på udgang fra 6. afdeling. Putins er nok noget af en gadedreng. Men han er også en tænksom bondedreng. Se, hvor skrævende han går på benene. Det er al den ridning på vilddyr.

Hvad jeg siger til, at Krim har skiftet nationalitet sådan en-to-haps?

Indrømmet, metoden er ikke brugbar i den globale verdensorden. Men har Putin virkelig skiftet Krims nationalitet? Der bor mange flere russere end ukrainere på halvøen.

Læs også: Falsk håb om fredelig løsning i Ukraine

For mig har Krim altid været russisk. Det var på denne halvø, Rusland forsvarede sig mod England/Frankrig under Krimkrigen i 1850erne. Og her at Florence Nightingale blev sygeplejens urmoder, hvilket Lytton Strachey har skrevet lidt usømmeligt og meget muntert­ om i sin bog »Eminent Victorians«.

Det var Sevastopol på Krim, de russiske soldater forsvarede heltemodigt i sommeren 1942 mod Hitlers horder, så det blev lettere for Stalin at genindtage Stalingrad et halvt år senere.

At Khrustjof i 1954, i et anfald af zaristisk kuller, kom til at forære Krim til Ukraine, ændrer ikke ved befolkningens nationale beskaffenhed.

Mon ikke Vestens fortsatte russerskræk er en pæl, der er hamret os i kødet under Stalins og de andre kommunistiske tyranners internationale hærgen?

Russerskrækken siger, at i Rusland jager man homoseksuelle. Ved nærmere observation viser det sig, at Rusland har nogenlunde samme indstilling til bøsser, som Danmark havde et pænt stykke ind i 1960erne. Ufornuftigt og diskriminerende, men dog ikke forbryderisk som i Uganda.

Man sagde at det var Putins håndlangere, der havde myrdet den Putin-kritiske journalist Anna Politkovskaya fra Novaya Gazeta, og at morderne derfor aldrig ville blive stillet for retten. Nu er hendes mordere fundet og har fået fængselsdomme på livstid. Og der er ingen forlydender om, at Putin forbereder et forsøg på at befri dem fra Peter-Paul fængslet, eller i hvilket hummer de nu skal tilbringe resten af livet. Dette er meddelt danskerne i meget beskeden opsætning i medierne.

Læs også: EU træder vande i forhold til Rusland

Engang imellem spørger jeg mig selv: Har Obama, Cameron, Merkel og for den sags skyld også Martin Lidegaard aldrig læst bøger af Dostojevskij, Tolstoj, Solsjenitsyn eller Vasilev Grossman? Hos dem møder vi nemlig russere, som de er. Mennesker med et noget andet sind end det tyske, det franske, det danske. Mere lidende, mere umådeholdne, mere nøgne. Men også mere nøjsomme, mere udholdende, mere skyldbevidste, mere skøre, mere bundet til de evindelige russiske stepper, som både Napoleons og Hitlers armeer måtte give fortabt over for.

Det var frem for alle russerne, der tømte Hitler for hans djævelske kræfter. Så hvis ikke Putin havde ofrenes ret til at deltage i D-dagens jubilæum forleden, hvem havde så?

Har Vestens forhandlere aldrig læst et berømt mesterværk som Tjekhovs »Sjette Afdeling« om overlægen, som i al sin intellektualitet ikke gider sine patienter, men en dag bliver så optaget af en enkelt patient, at han afskediges fra hospitalet og til sidst indlægges på sin egen afdeling som offer for den russiske ugidelighed og det bureaukratiske hospitalsvæsens vanetænkning. En russisk Kafka, om man vil.

For hvis Vestens politikere forstod den farverige russiske mentalitet og den sendrægtige, men storladne russiske kultur, tror jeg, Vesten og Rusland ville tale bedre sammen og undgå disse idelige sammenstød.

Dengang Sovjetunionen pønsede på at udbrede det brutale og ineffektive kommunistsystem til hele verden, var der en reel modsætning mellem os og dem, som vi måtte gardere os imod. Men efter 1989 er der ingen ideologisk fjendtlighed mellem os. Hvorfor kan Rusland så ikke blive medlem af NATO?

Læs også: V-ordfører frygter russisk provokation i Baltikum

Der lurer en fare på det frie Vesten. Men den kommer ikke fra Rusland. Rusland og Vesten har i dag en fælles interesse i at holde en gal, menneskefjendsk verdensmagt på afstand. En, der vil have sin ideologi, Koranens, til at styre menneskeheden over hele verden. Ligesom korsfarernes kristne riddere ville, som kapitalismens pengeriddere ville, og som kommunismens og nazismens ideologer planlagde.

Det ligger dybt i disse ideologisk besattes tænkemåde, at de vil have hele verden til at se ud som de selv.

Hitler og Rosenberg ville slette de slaviske »undermennesker« af landkortet. Albert Speer kunne så få opgaven at bygge nye Frankfurt’er, nye München’er, nye Nürnberg’er i det erobrede Rusland og Østeuropa. Det er ligesom islamisterne i Syrien, Irak og Afghanistan forlanger, at vi i den – endnu ikke – islamiske verden skal underlægge os deres tro og levevis.

Folk som Tøger Seidenfaden, Uffe Ellemann-Jensen, Benny Andersen, Ib Michael, Georg Metz og tusindvis af andre hjemlige naivister forestiller sig, at det vil gå stik modsat, nemlig at muslimerne vil blive demokratiske og frihedselskende, når det er gået op for dem, hvor meget bedre der lugter i det europæiske bageri end i Muhammeds. Men intet tyder på, at denne blåøjede »det-går-nok-altsammen« illusion har plads i virkelighedens verden. Akkari er en enlig svale.

Kulturforsker Kasper Støvring havde 13. juni en klog kommentar her i Berlingske. Den handlede om den falske forestilling, at menneskene er ens over hele verden, at vi i skind og ben er universelle.

Det opfatter vi så sådan – i Vestens gamle overmod – at alle de andre helst vil være som vi, bare de får lov til det. Så det må vi hjælpe dem med. Erfaringerne viser imidlertid, at folk fra andre kulturer for det meste ønsker at forblive i deres egen kultur og videreudvikle den i dens egen gangart. Hvor mange af Vestens unge soldater skal slås ihjel og lemlæstes, før vi fatter det?

Mennesker er ikke universelle. Vi er forskellige. Vores globale opgave er da at undgå den krigeriskhed, som forskellighederne og trangen til at omvende hinanden forårsager. Hvordan?

Læs også: »Udviklingen i Ukraine kræver nye svar«

Naturligvis ved at tilhængerne af de forskellige livsopfattelser ikke bebor de samme landområder. At de forskelligartede folkeslag med hver deres religion og kultur bor i forskellige lande. Små islæt af fremmede kulturer, som i Danmark det jødiske og det hollandske, kan være stimulerende. Men når muslimerne, som hos os er blevet til en halv million uintegrerbare modstandere af frihed, lighed og demokrati, er der tale om en fundamental spaltning af samfundet. Og det er en ulykke.

Magtens politiske og journalistiske eliter – som ikke må forveksles med kundskabernes og klogskabens eliter – ønskede og fik multikultur – eller parallelsamfund - overalt i Europa.

Forkælede pøbelskribenter som Carsten Jensen, David Rehling og mange andre bærer deres store ansvar for, at den islamiske kultur stadig udvider sit brohoved i Danmark. De er hovedansvarlige for, at vi i mange årtier fremover skal bruge kræfter på de reaktionære og menneskefjendske beduinforestillinger, som mange muslimer forlanger skal være lov og ret i hele verden.

De skulle sige undskyld, disse kulturradikale, mange af dem mine forfatterkolleger, fordi de i deres forsvar for islamisk storindvandring tænkte urealistisk, overfladisk og behandlede os andre nedladende, fordi vi talte for en dansk fælleskultur.

Under det trosbesatte vanvid, der i disse år rider den muslimske verden som en mare, er det nødvendigt, at Vesten og Rusland holder sammen, som vi gjorde under Anden Verdenskrig. Simpelthen for at beskytte verdenscivilisationen mod Levantens afsind.

Og når vi i Vesten, som Ruslands storebror, har svært ved at forstå lillebror, siger jeg: Lær lillebror at kende ved at læse de prægtige og indfølende skildringer, han har givet af sig selv. Formuleret af en Gorki, en Tjekhov, en Solsjenitsyn, en Turgenjev og de andre genier.