Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvem har bukserne på i sengen?

Dagens kvinde er ikke bleg for at tage ’kæppen’ i egen hånd og bruge mænd som redskab for sit begær.

Foto: Lars Andersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den klassiske mand er død – altså ham, der kom hjem fra kontoret kl. 21.00, løsnede slipset, kyssede børnene godnat, roste lille-mor for det farsbrød, hun havde lavet, men han finansieret, for dernæst at falde i søvn over den rapport, han skulle præsentere næste dag. I dag er det lille-mor, der gør dét. Ja, hvis hun altså ikke bare tager hjem til sig selv i sin egen lejlighed, varmer resterne fra Meyers Deli op, sætter sig til at arbejde i det rum, der kunne have været et børneværelse, eller giver sig til at bygge en trefjerdedel-seng af tømmer fra byggemarkedet.

Under overskriften Dig og Mig og Vi To har Berlingske for nylig bragt en artikelserie om kvinders indhentning og overhaling af mænd på traditionelt mandsdominerede områder og har forsøgt at vise, hvordan den nye kønskonstellation i det offentlige og professionelle liv har impliceret en gennemgribende omkalfatring af relationen mellem kønnene i intimsfæren.

Flere vælger manden fra

Der tales således om »kvindens forvandling fra underdanig sød pige til ’hende-der-har-bukserne-på’«, om »mandens forvandling fra patriark til blød bonkammerat« og om »machoens død«. Af mangel på kvalificerede mænd og som følge af økonomisk selvstændighed vælger flere og flere kvinder manden fra – enten for at leve alene eller med andre kvinder – men selv når kvinder gifter sig med mænd, vidner bryllupsbillederne om, at manden er degraderet fra beskyttende vagthund og beskidt køter til en lille logrende vovse. Kæppen er ikke længere hans våben, det er hende, der kaster den, og ham, der bringer den lydigt tilbage, når hun fløjter.

Imidlertid har Berlingske undladt at kaste lys over det allermest intime, nemlig det seksuelle. Måske forventes det at være en naturlig følge af kvindernes styrkede samfundsposition, at de også beholder bukserne på i de situationer, hvor begge kønnene tager dem af. Taler vi pornofilms-dramaturgi, ville der således være tale om scener af typen: ’habitklædte kvinder holder møde – ungt mandligt cykelbud har ved en fejltagelse forvildet sig ind i mødelokalet for at aflevere en pakke – kvinderne sender indforståede blikke til hinanden, beder det generte cykelbud om at åbne pakken, som indeholder to dildoer og et reb – de binder ham fast til et bord og får ham til at tilfredsstille sig på skift’. Med andre ord: manden har fået status som kvindens boy toy og i sin rolle som selvforsørger kan hun nu tillade sig at udvælge ham efter rent seksuelle kriterier og give afkald på den traditionelle statusspekulation. Moden giver opbakning til denne logik.

Gigoloens genkomst

Således var det gennemgående tema i sommerens mandekollektioner ifølge New York Times »gigoloens genkomst« – altså en velplejet yndling, der ikke foretager sig andet end at plaske rundt i poolen og solbade sin pragt af en sixpack indtil han om aftenen skal ledsage sin forsørgerske til dekadente parties og stille sin krop til rådighed på dyre hotelværelser. Dagens idealmand synes altså ikke at være et habitklædt skaffedyr eller en intellektuel med speciale i den russiske avantgarde, men derimod ren kropslig materialitet uden overbygning. Man må således forvente, at dette mandeideal er afspejlet på sexmarkedet og at mandlige sexannoncer er lig escortpigernes med hensyn til, at det, der skal sælge, er kropslige mål og graden af frækhed. Undertegnede har derfor været en tur forbi en række af de mandlige escortprofiler på nettet. Overraskende er, at linjerne er langt mere traditionelt trukket op, end ovennævnte giver anledning til at forvente.

Der er naturligvis intime kropsbilleder, en angivelse af sexudbydernes mål samt en verbal forsmag på deres præstationer, men i modsætning til escortpigernes profiler, findes der stort set ikke én mandlig annonce, som ikke samtidig understreger udbyderens intellekt, mestring af fremmedsprog, uddannelsesmæssige baggrund og professionelle karriere ved siden af jobbet som gigolo. F.eks. skriver ’male4you’: »Jeg har en videregående uddannelse og arbejder til daglig med salg og markedsføring. Taler engelsk og tysk samt en del fransk, har også et rimeligt norsk og svensk.« Tilsvarende skriver ’First Officer’: »Jeg er en kreativ og underholdende personlighed med højere uddannelse og har især en god social intelligens og meget alsidig livserfaring.«

Københavnsk gigolo

Herefter oplyses det, at han taler både engelsk, tysk, norsk, spansk og svensk. Og skulle det ikke være nok med et veludført knald med dirty eller sweet talk på et sprog efter eget ønske, er han også »en firm handyman, god til teknik eller hvad du ellers måtte bruge min service til«. Profilen ’copenhagengigolo’ skriver, at han er »mere end almindeligt begavet«, og at »jeg har et almindeligt og rigtigt godt job ved siden af mit job som escortfyr«. Og ’Escort-Mikkel’ skriver: »Jeg er en flot, velskabt og særdeles velholdt fyr på 39 somre. Alsidigt uddannet, såvel håndværksmæssig som videregående akademisk baggrund«. Og endelig skriver ’Adam’: »Jeg er selv en begavet og attraktiv fyr, der hviler i sig selv. (...)

Med mig får du en person der vil være der for dig 100% om du så vil snakke, dyrke lækker sex eller spise en god middag«. Med andre ord: han kan både tilfredsstille kvindens seksuelle behov og give hende intellektuelt modspil. Går vi til billedsiden, er der overvejende tale om en selviscenesættelse, der trækker på symboler, der knytter sig til den klassiske mand. Således præsenterer både ’Escort-Mikkel’ og ’Lukas’ billedserier, hvor de poserer i sorte jakkesæt med dertilhørende skjorte og slips. ’Escort-Mikkel’ skriver tillige: »Tiden hvor escort kun var for mænd er heldigvis forbi. Kvinder er i dag så selvbevidste og selvstændige, at de ikke vil leve et liv i ensomhed, hvor de dagligt forsømmes af deres evt. partner.

Gjort op med tabuer

Der bliver gjort op med tabuer, og kvinderne af i dag har også behov for at realisere sig selv.« Ja, dagens kvinde er muligvis ikke bleg for at tage ’kæppen’ i egen hånd og bruge mænd som redskab for sit begær, men de mandlige escortprofiler vidner om, at det efterspurgte seksuelle repertoire skriver sig ind i en langt mere klassisk kønstradition, end man skulle forvente af kvindernes tiltagende dominans uden for sengen. Noget tyder på, at kvindernes objektive førerposition ikke har omsat sig til et ønske om at ’have bukserne på’ i den seksuelle relation til manden. Han skal, som den klassiske mand, stadig have en anseelig stilling, god uddannelse, gå klædt i habit, tage sig af det tekniske og kunne føre begavede samtaler.

Den klassiske mand er altså i seksuel henseende langtfra død, i det mindste ikke fantasien om ham. Ellers ville der ikke være et sexmarked for klassisk mandighed. Det gælder også i kulturindustrien: Carrie vælger jo Mr. Big, den klassiske mand par excellence, frem for Aidan, det skvat! Og Mad Mens Don Draper er en opvisning i klassisk mandighed. Skønt han er en faldende mand, er han stadig den habit-klædte macho, der styrer kvinderne med sin kæp samtidig med, at han excellerer i sofistikeret small-talk på sengekanten. Selvom kvinden altså på langt de fleste områder har bukserne på, ønsker hun, så at sige, at tage dem af i soveværelset. Det findes der ifølge kønsforsker Henning Bech en oplagt forklaring på. I takt med, at det sociale køn udviskes, træder det biologiske og kulturelle køn i forgrunden. Hermed mener Bech, at den eneste måde, hvorpå mandigheden kan konstituere sig i et samfund med udpræget social ligestilling, er igennem en markeret modsætning til kvindelighed på det kropslige/seksuelle og kulturelle område.

Mandighedens klassiske scenarie

Kvinders fremtrængen bevirker, at mænd må dyrke deres naturlige basis og demonstrativt promenere deres kulturelle garderobe for at blive accepteret som ’mænd’: »Det bliver vigtigt at tage sig ud som mand hvis man vil være det«. Manden må derfor genopføre mandighedens klassiske scenarier og spille rollen som traditionel mand i det seksuelle spil mellem kønnene for at vinde kvinders gunst – også selvom, eller netop fordi, denne rolle i objektiv forstand for længst er udspillet. Efterhånden som den klassiske mand trænges i baggrunden i sin sociale udgave, ønskes han genindført i æstetiseret og symbolsk form i kvinders soveværelser. Og når han bliver sværere at finde som virkelig livsledsager, er det jo ganske opløftende, at man kan genfinde ham på escortmarkedet. Så må de sexhungrende akademikerkvinder se bort fra de utallige stave- og grammatikfejl, der præger hans profil. Var det nået mæd nået begaved sex?