Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Hvem beskytter ofrene, når vold udfordrer skolens rummelighed?
Vi taler ofte om skolens ansvar for at inkludere, forstå og arbejde pædagogisk med børn, der overskrider fællesskabets grænser. Det er et vigtigt ideal. Men der findes situationer, hvor hensynet til alle børn ikke kan forenes.

Jeg har gennem mange år som lærer været grundlæggende optaget af, at folkeskolen skal kunne rumme forskellige børn. Det gælder også børn, der udfordrer fællesskabet, træffer dårlige valg eller gør noget, som kræver en særlig pædagogisk indsats.
Det ligger dybt i skolens selvforståelse, og med god grund. Børn skal have mulighed for at lære, udvikle sig og komme videre efter deres fejl. En skole kan ikke bare sortere de børn fra, som er vanskelige at have med at gøre.
Del:


