Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hold øje med det digitale medielandskab

De sociale platforme kan være omdrejningspunkt for mobning, for udstødelse, for forfølgelse og forargelse – men også omdrejningspunktet for at skabe, opretholde og hylde de gode venskaber.

Arkivfoto: Facebook logo. Fold sammen
Læs mere
Foto: DADO RUVIC

For et par uger siden kunne man læse om endnu en sag, hvor unges liv på de sociale medier var genstand for debat; en 23-årig kvinde og en 21-årig mand havde gennem forskellige falske facebookprofiler fået at vide, at de bl.a. var »en fed ko«, »grim«, »burde hænge sig selv«og »ikke burde leve«. Begge fortalte i et interview, hvor ondt denne mobning havde gjort, og hvordan de begge på daglig basis følte smerten over at blive forfulgt og nedgjort.

Søndag 24. april kunne Berlingske så fortælle, at en rundspørge foretaget blandt gymnasiernes elevrådsformænd viste, at ca. 70 procent mente, at forældre bør træde mere i karakter og blande sig i den digitale opdragelse. 18-årige Frederik Andersen, elevråds­formand på Kolding Gymnasium, udtalte i den sammen­hæng, at festudvalget på hans gymnasium for nylig havde været på sommerhustur, og at andre elever efterfølgende kunne se nøgenbilleder af udvalgets medlemmer på snapchat. »Forældre forstår ikke f.eks. snapchat,« fortæller Frederik, men han ville mene, at de jo stadig godt kunne videregive »en almen moral« til trods for, at »forældre i dag ikke har en særlig stærk teknologisk forståelse.«

Han forklarer tilmed, at de »unge oplever en stor frihed på de sociale medier«, netop fordi forældrene »ikke ser dem over skulderen.«

Men hvad er det, der gør, at vi ofte bliver præsenteret for det som nyheder, at mobning og deling af seksuelle billeder eller videoer finder sted? Hvad er det mon, vi måske mangler at forstå i forhold til digitale medier for måske at blive bedre til at håndtere de muligheder, som den den verden skaber?

Den mobning, forfølgelse og udstillelse, som andre generationer har kendt udelukkende fra skolegården eller fodbold­klubben, ser anderledes ud i den digitale verden. Her er mobningen ikke bundet op på et geografisk sted, men tager sit udgangspunkt fra en digital platform. En platform, som man hemmeligt og anonymt kan stå på og derfra sende budskaber ud i verden enten gennem (falske) facebookprofiler, gennem grupper som i den pågældende sag eller f.eks. gennem sitet ask.fm, som kan linkes til ens (falske) facebookside, hvorfra man har mulighed for at stille anonyme spørgsmål.

Fra andre digitale platforme, såsom snapchat, kan det intime, det hverdagsagtige, det, som kun var tiltænkt én veninde eller ens kæreste, udvikle sig til omdrejningspunktet for en offentlig debat, en mobbesag, en ekskludering. Ligeså vel som de billeder fra festudvalgets sommerhustur, som Frederik fortalte om i artiklen, pludselig blev taget fra det private ud i det offentlige rum. Nogle gange er intentionen og grunden til, hvorfor visse ting bliver delt eller grupper bliver oprettet gennemtænkt af dem, som gør det, men andre gange er mobningen eller udstødelsen slet ikke målet. Ofte er responsen, hvis man som jeg har siddet over for unge, som har delt billeder eller budskaber eller deltaget i debatter i visse grupper på facebook, at udgangspunktet ofte har været »at lave sjov.« »Det var ikke sådan ment« eller »det var jo bare for sjov« eller »han/hun grinede jo selv ad det« er sætninger, som jeg ofte er blevet præsenteret for. Den sidste nogle gange efterfulgt af en »i hvert fald i starten.«

Ved at dele et billede eller en video, som andre griner ad, kan man altså deltage i det digitale fællesskab på en måde, hvor man måske selv kan komme til at stå stærkere eller mere aner­kendt i det fællesskab, som man også er en del af i »den analoge verden«. Midlet til større popularitet og en bedre position i fælles­skabet kan derfor sagtens blive mobning, som så kan blive omdrejnings­punktet for bestemte grupper ligeså vel som dans, gaming eller andre ting kan være det.

Og den, der deler noget den ene dag, kan sagtens være den, der bliver ramt den næste.

Ved at forstå mobning på denne måde muliggøres en mere nuanceret forståelse både af, hvorfor det kan opstå, eller hvorfor man måske pludselig kan befinde sig i et mobbende fællesskab.

Men selv om digital mobning kan være svær at få greb om grundet dets flygtige karakter, hvor billeder forsvinder, videoer slettes, eller grupper opstår under andre navne, så behøver det, der i et sekund sendes mere eller mindre uskyldigt af sted, ikke forårsage tilsvarende overfladiske skrammer for enkelte. Den skade, som man som offer oplever, fortager sig ikke i samme hastighed som det pågældende billede eller besked, og det kan gøre ligeså ondt at blive ramt af mobning ansigt til ansigt som fra skærm til skærm. Måske nærmest tværtimod. For i den digitale mobning ligger både muligheden og umuligheden i at slippe væk; det, der i det ene øjeblik kan være delt, kan være væk det næste, men gøre varig skade på den, som det er rettet imod, ikke mindst, fordi du faktisk ikke ved, hvor mange, der har sigtet efter dig.

Så kan man lade være at være aktiv på de sociale medier, kan man næsten høre rådet lyde.

En af udfordringerne ved det er, at du stadig kan være offer for digital mobning, selv om du ikke selv er til stede på de sociale medier. Du kan stadig blive hængt ud, stadig være omdrejningspunktet i en mobbesag, uanset hvordan du selv forholder dig til de sociale medier. Spørgsmålet er blot, om du selv får det at se eller ej.

Usikkerheden spiller derfor en skræmmende stor rolle, når det kommer til at forstå digitale medier – ikke mindst i forbindelse med mobning.

Tilbage til Frederik og de ca. 70 pct. af gymnasiernes elevråds­formænd, der mener, at forældre bør træde mere i karakter i den digitale opdragelse. Hvis det skal lykkes, må vi lære at forholde os konstant nysgerrigt over for, hvilke sociale platforme der tiltrækker mest opmærksomhed og trafik lige nu. Vi må blive ved med at blive klogere på, hvad kendetegnene for lige præcis dén sociale platform er, som er mest benyttet lige nu, og hvad mulighederne er netop dér, hvem der benytter den, hvornår, osv., for den digitale rejseform kan lynhurtigt ændre sig; den sociale platform, som var mest benyttet for et halvt eller helt år siden, er måske slet ikke det sted, hvor man (som ung) opholder sig mere.

For den »almene moral«, som Frederik nævner, at han mener, at de ældre generationer har omkring, hvordan man skal begå sig i verden, lader sig ikke overføre så direkte til den digitale verden, som man måske kunne ønske. Desuden kan det selvfølgelig også diskuteres, om der overhovedet eksisterer en »almen moral« i den analoge verden, da fænomenet udstødelse, forfølgelse og mobning er udbredt i begge verdener.

Men er der nogen moral, der skal videregives eller blot påvirkes, så kræver det, at man bliver klog på den digitale verden, og betragter de sociale medier som et sted, som man derfor må lære at kende. Trafikken mellem de digitale platforme bliver nemlig ikke pludselig indstillet. I stedet skifter de rejsende blot alder og udtryk, og trafiknettet både udvides og formindskes over tid, og ofte er det unge, der kan fortælle allermest om netop dén udvikling, og det på godt og ondt!

For et perspektiv, der også er væsentligt at bevare, er, at de sociale medier også kaldes »sociale« af en grund. Det er der, hvor vennerne er, og hvor en del af ens fællesskab med andre udleves ud fra de betingelser og muligheder, som de forskellige digitale rum nu skaber. Ja, de sociale platforme kan være omdrejningspunkt for mobning, for udstødelse, for forfølgelse og forargelse – men også omdrejningspunktet for at skabe, opretholde og hylde de gode venskaber, som man måtte have ved netop at dele en snap fra en fødselsdag, fest eller andet. Derfor bør det optage os uanset alder, hvilket socialt landskab der nu bliver indtaget på de digitale medier, for at vi bedre selv kan navigere i det og være med til måske påvirke andre i forhold til det mest hensigts­mæssige at benytte os af dem på. Måske på den måde kan man som forældre så også få lov til at blande sig og få den indflydelse, som mange unge tilsyneladende leder efter.