Historiker: DRs danmarkshistorie er totalt misvisende og spild af penge

Foto: Morten Krüger/DR
Læs mere
Fold sammen

»Dette er historien om Danmark, om hvordan et land blev til et land, og et folk til et folk.«

Sådan indleder Lars Mikkelsen hvert af de ti afsnit af DRs danmarkshistorie, som han sammenfatter som værende en fortælling om »alt det, der har formet det Danmark, vi kender i dag. Det er vores historie.«

Hvis den varedeklaration skal tages for pålydende, er Danmark et land, der er formet uden private virksomheder og aktieselskaber, fabrikker og banker, rederier og servicefirmaer. Danmark er et land uden ingeniører, teknikere, økonomer og erhvervsledere. Det hele er skabt af bønder og arbejderbevægelsen.

Som ideologisk konstruktion, er det naturligvis en legitim tilgang, som man kan mene om, hvad man vil. Som historisk grundfortælling om »alt det, der har formet det Danmark, vi kender i dag,« er det imidlertid en både amputeret og totalt misvisende tilgang. Serien er derfor heller ikke i stand til at give svar på det helt fundamentale spørgsmål: Hvordan blev Danmark et rigt land, og hvordan har vi fået råd til den velfærd, vi nyder godt af i dag?

Udgangspunktet var ikke godt. I 1807 mistede vi flåden, i 1813 gik vi statsbankerot, og året efter mistede vi Norge. Og netop som danskerne troede, at vi var ved at være ovenpå efter sejren i Slesvig-krigen, tabte Danmark i 1864 hertugdømmerne og dermed en tredjedel af territoriet og ca. 40 procent af befolkningen. Yderligere var hertugdømmerne den mest industrialiserede del af monarkiet, og flere vigtige havne mod vest gik tabt. Mange frygtede for nationens fremtid.

Danmark overlevede, og i dag lever vi i et af verdens rigeste samfund. Hvordan det er gået til, fortaber sig i det uvisse i DR-serien, og som seer efterlades man i sort tomhed, når det handler om at forstå, hvor velfærden er kommet fra.

Ubegribelig udeladelse af den industrielle revolution

En grundlæggende årsag til, at Danmark kom ud af mørket efter 1864, var den industrielle revolution, som forandrede det danske samfund fra et tilbagestående landbrugsland til en moderne industrination. At man i DR-byen overhovedet kan negliere dette afgørende vendepunkt, ikke kun i Danmarks historie, men i hele verdenshistorien, er mig helt ubegribeligt.

Bærende for det industrielle gennembrud i Danmark blev Næringsloven af 1857. Industrialisering og økonomisk liberalisering var på vej allerede forinden, men med Næringsloven fik Danmark et frit marked, så enhver kunne indløse næringsbrev og starte egen virksomhed – også kvinder på visse betingelser – med det formål at skabe øget konkurrence.

Med det frie marked og den private virksomhed fik Danmark en motor for økonomisk vækst, der – uafhængigt af det politiske system – tilførte samfundsudviklingen en helt ny dynamik, der udgjorde et radikalt brud med hele den forudgående udvikling. Den industrielle revolution var netop ikke blot et teknologisk spring, men opkomsten af en industribaseret markedsøkonomi, som professor Niels Thomsens tilbage i 1991 karakteriserede som »en af de afgørende faser i samfundenes udvikling bort fra endeløst slid og håbløs fattigdom, fra overtro og vanetænkning, fra de uforanderlige og overskuelige arbejdsroller og personlige afhængigheder på godt og ondt.«

Heri vil næppe nogen dansk historiker være uenig – jeg kender i hvert fald ingen. Alligevel har DR ikke fundet anledning til at omtale denne afgørende fase i »vores historie«, og vi efterlades derfor uden forståelse for betydningen af industriens og markedsøkonomiens opkomst og udvikling som en afgørende drivkraft i samfundsudviklingen og skabelsen af det moderne Danmark.

Med industrialiseringen skabtes økonomisk vækst og forøget arbejdsproduktivitet i industrien, mens andre erhverv nød godt af industriens frembringelser. Landbruget fik således leveret plove og tærskemaskiner m.m. samt de dampmaskiner, centrifuger og mælkespande, der blev brugt på mejerierne. Danske skibsværfter byggede skibe for danske rederier, der fragtede smør og bacon til England og andre markeder.

Hvor er de store danske firmaer?

Inddragelse af industrien og det private erhvervsliv i det hele taget kunne også have bidraget til at udvide den indsnævrede horisont, som præger DR-serien, hvor Danmark fremstilles som et land, der har udviklet sig uden nævneværdig forbindelse med omverdenen, hverken økonomisk, kulturelt, ideologisk eller på anden vis. Hermed forsvinder et helt afgørende perspektiv i forståelsen af, hvordan det moderne Danmark er blevet formet.

Erhvervslivet var imidlertid fra begyndelsen forbundet med udlandet, og danske virksomheder bidrog til Danmarks vækst og velstand gennem handel og investeringer i udlandet. Samtidig var danske virksomheder med til at gøre Danmark kendt i udlandet og forme omverdenens opfattelse af danskerne. Og de bidrog til at forme danskernes opfattelse af andre lande og kulturer – og dermed også af sig selv.

Således var Nordens største aktieselskab i 1873 det danske Store Nordiske Telegraf-Selskab, der skabte verdenshistorie ved at indføre telegrafen i Kina og opbygge et kinesiske telegrafnet. Rederiet DFDS besejlede udenlandske havne og transporterede danske varer til udlandet og råstoffer og udenlandske varer tilbage til Danmark. Ingeniørfirmaet F.L. Smith blev ledende indenfor teknologi og maskiner til cementindustrien og eksporterede til hele verden – og gør det stadig. Rederiet ØK blev hurtigt et verdensfirma, der sammen med Store Nordiske banede vejen for andre danske firmaer ude i verden.

Mange andre kunne nævnes – også fra vor egen tid. For omkring ti år siden stod jeg sammen med en kinesiskfødt, amerikansk historiker på et højtliggende sted i byen Charleston i den amerikanske stat South Carolina og kiggede udover vandet, da et containerskib fra Mærsk sejlede forbi: »Pride of Denmark«, udbrød han. Ja, men ikke i DR-byen, selvom ikke kun rederivirksomheden, men også udnyttelsen af olieforekomsterne i Nordsøen nok havde været en omtale værd.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

DRs indsnævrede horisont

Kulminationen på hele miseren kom i det sidste afsnit om Danmark efter 1945, hvor den amerikanske Marshallhjælp blev brugt til traktorer, mens man ventede på det økonomiske opsving, der pludseligt kom helt af sig selv i slutningen af 1950erne. Hermed kom også velfærden – men hvorfra?

Bærende for det økonomiske opsving i Danmark var omfattende rationaliseringer og effektiviseringer i industrien og andre erhverv baseret bl.a. på anvendelsen af amerikansk teknologi og know how, der var muliggjort af Marshallhjælpen, der blev anvendt til meget andet og mere end traktorer. På fabrikkerne indførtes samlebånd og tidsstudieakkorder muliggjort af aftaler mellem arbejdsgiverne og de store fagforbund fra midten af 1950erne.

Følgen var dramatiske forbedringer af arbejdsproduktiviteten, der forbedrede konkurrenceevnen og skabte grundlag for både et forøget overskud og øget beskæftigelse. Det skabte økonomisk grundlag for øgede skatteindtægter og dermed for finansiering af den velfærdsstat, som i DR-serien opstod ud af ingenting.

Helt i tråd med i tråd med seriens indsnævrede geografiske horisont erfarer vi heller ikke om den internationale højkonjunktur, om markedsdannelserne med oprettelsen af EF og OECD eller åbningen af de internationale kapitalmarkeder, der skabte de ydre rammer for det danske opsving.

Bønder og arbejderbevægelsen har afgjort spillet en betydelig rolle for formningen af det moderne Danmark, men de var ikke de eneste. Det er ude i de private virksomheder, at det økonomiske grundlag for det nuværende danske velfærdssamfund er blevet skabt – af de ansatte og ledelserne. Det er sket i samspil med det øvrige samfund - naturligvis. Ingen, hverken personer, virksomheder, offentlige institutioner eller organisationer udvikler sig i sit eget enrum uden at agere med sine omgivelser i en gensidig påvirkning.

Det betyder imidlertid også, at hvis man udelader centrale og bærende aktører i en fortælling om den brede danmarkshistorie, så bliver man ude af stand til at forklare, hvordan nutidens Danmark er formet og blevet til.

I sig selv får det konsekvenser, når man udelukker centrale aktører fra fortællingen, da disses bidrag og betydning ikke indgår. Det påvirker imidlertid også fortællingen af de andre aktører og den rolle, som disse har spillet, og det sætter sit præg på serien, hvor man flere gange tænker: Hvor kom dét lige fra?

Spild af penge

Naturligvis er det nødvendigt at prioritere stoffet, når man laver serier som denne, og det er da også blevet fremhævet af DR som svar på kritik. At udelukke den industrielle revolution og det private erhvervsliv og dets centrale betydning fra en fortælling om det moderne Danmark er imidlertid ikke prioritering, men en amputation, der påvirker hele fortællingen. Det svarer til at lave en TV-serie om bilens historie uden at omtale benzinmotoren.

Hovedproblemet ser ud til at have været, at DR har forsøgt at presse hele 1800- og 1900-tallets historie og dermed fortællingen om det moderne Danmark ned i tre afsnit på en time hver. Da det så viste sig, at der ikke var plads til det hele, tog man den store økse i brug og huggede til, og desværre ramte man en helt central del af det bærende fundament.

Resultatet er blevet derefter, og for seriens sidste tre afsnit gælder det, at de har været udmærket lørdagsunderholdning, men totalt misvisende som en fortælling om »alt det, der har formet det Danmark, vi kender i dag.« Når det gælder om at leve op til programerklæringen, må man sige, at anstrengelserne har været forgæves, og pengene spildt.