HF er dansk uddannelsespolitik når den er bedst

HF rummer potentialet til at være en del af løsningen på de udfordringer, der knytter sig til at sikre fremtidens arbejdskraft.

»Det reformerede HF varsler en ny måde at sammentænke arbejdsmarked og uddannelse på,« skriver Verner Rylander-Hansen og Anne-Birgitte Rasmussen. Foto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere

HF er den uddannelse, der rummer den suverænt største andel af mønsterbrydere blandt de gymnasiale ungdomsuddannelser. Sådan var den tænkt, og sådan er den også i dag.

Ikke desto mindre har HF gennem årene været under konstant beskydning. Rummeligheden var for stor, har det heddet sig, studiekompetencen for snæver. Opbakningen til uddannelsen har dog gennem alle årene og alle reformerne været så stærk, at den ikke længere tænkes bort fra det samlede uddannelsesbillede.

Også i den gymnasiereform, som regeringen fremlagde onsdag, er HF fastholdt som en studieforberedende uddannelse. Uddannelsen er revurderet i forhold til faglige krav og studiekompetence, men forligskredsen er enige om, at også det nye HF er en almen gymnasial uddannelse. En studentereksamen særligt målrettet unge, der søger mod en mere professionsrettet kort eller mellemlang videregående uddannelse, og stadig tilrettelagt med fokus på at sikre videreuddannelsesmuligheder for den elevgruppe, der har svære kår i uddannelsessystemet. Nogle er mere målrettede, og andre har haft vanskelige veje til uddannelse.

Det er en spændende og ambitiøst tænkt uddannelse, som der er stor tiltro til. Erhvervsskolerne er ligefrem bange for, at den bliver en faretruende konkurrent til erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser og har igangsat en national kampagne for at flytte retten til at udbyde HF over på erhvervsskolerne. Det er ret beskæmmende, at uddannelsesansvarlige er mere optaget af antallet af kunder i egen butik end i højnelse af det generelle uddannelsesudbud. Skal øvrige ungdomsuddannelser fastholdes som dårlige for at sikre, at unge i stedet vælger en erhvervsuddannelse?

Flere faglærte er ikke løsningen på alt

Det er som om, at iveren for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse har nået et punkt, hvor alle principper og bæredygtig tænkning tilsidesættes i bestræbelserne for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse og løfte andelen af faglærte. Skal alle mønsterbrydere ind på en erhvervsskole? Skal alle mønsterbrydere ind på en erhvervsuddannelse? Tallene viser i hvert fald, at 38 pct. af eleverne, der optages på HF, forinden har afbrudt eller gennemført en erhvervsfaglig uddannelse. Så noget tyder på, at tingene ikke er helt så enkle, og at begge uddannelsestyper på hver sin måde stiller krav til kompetencer og evne til at fuldføre det, man har påbegyndt.

Og hvordan er det egentlig med tallene? Der kommer til at mangle 72.000 faglærte i 2025, spår Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Måske. Men her er ikke medregnet effekten af erhvervsuddannelsesreformen, gymnasiereformen eller de senest foreslåede justeringer af tilbagetrækningsalderen. AEs analyse baserer sig således også på, at målsætningerne om reduceret frafald på erhvervsskolerne ikke opnås. Hvad blev der lige af tiltroen til, at reformer virker?

Og hvad blev der lige af eget ansvar for og ambitioner om at bidrage til løsningen, når erhvervsskolerne gør tallene til egne? Hvis gennemførelsesprocenten på de erhvervsfaglige uddannelser var på niveau med gymnasiets, ville vi i 2025 ligefrem have overskud af faglærte. Hvis den gennemsnitlige alder blandt de personer, der færdiggør en erhvervsfaglig uddannelse, kunne sænkes med bare to år fra de knap 29 år, som det er i dag, ville det i sig selv kunne udligne den ventede mangel på faglærte. Der burde være noget at hente her?

Professionsrettet ungdomsuddannelse

Den nye HF leverer i modsætning til erhvervsuddannelserne ikke unge direkte til arbejdsmarkedet, ligesom uddannelsen ikke er målrettet et enkelt erhverv. Med det reformerede HF indføres i stedet en helt ny form for kobling mellem arbejdsmarked og uddannelse: Den professionsrettede ungdomsuddannelse. Der er således tale om en ungdomsuddannelse, der retter sig mod brede professioner, for eksempel inden for natur og teknik, business eller det pædagogiske felt. Herved kobles studiekompetencen med en form for erhvervskompetence, der består i en generel viden om og erfaring med en profession. En erhvervskompetence, der ikke er kvalificerende på jobmarkedet, men som er en nyttigt trædesten til den videregående uddannelse og dermed i sidste ende arbejdsmarkedet.

Kloge hænder

På samme måde som den nye HF varsler et nybrud i relationen mellem ungdomsuddannelse og arbejdsmarked, er den udtryk for et skred i fortællingen om forholdet mellem håndens og åndens arbejde. Der er i disse år en stor optagethed af den faglærte med såkaldte »kloge hænder«. En medarbejder med kloge hænder er faglært fra erhvervsuddannelserne. Men forholder det sig faktisk sådan? Eller er den entydige kobling fra kloge hænder til den faglærte en figur, der er næret af de uddannelsespolitiske debatfora frem for arbejdsmarkedets behov?

Den entydige kobling af den kloge hånd til erhvervsuddannelserne overser det element af håndens kunnen og gøren, der er en helt central del af kompetencerne på en række korte og mellemlange videregående uddannelser. En sygeplejerske trænes systematisk i håndelaget omkring sygepleje, ligesom en finansøkonom ganske som den faglærte kontorelev skal kunne håndtere virksomhedens regneark, og en laborants kloge hænder skal kunne sikre de rette kemiske processer i virksomhedens udvikling af nye produkter. Kloge hænder kan således ikke indskrænkes til ét uddannelsesniveau og én stillingskategori: Den faglærte. Det er klart, at den professionsuddannede, der efter en studentereksamen har taget en fireårig videregående uddannelse, har haft mulighed for at skærpe sin refleksionsevne og sit vidensniveau, men det betyder ikke, at en sådan medarbejder ikke har og ikke skal have kloge hænder.

Fremtidens uddannelser er fleksible

Vi tror, at de kommende årtier vil vise os, at samspillet mellem ånd og hånd og mellem studiekompetence og erhvervskompetence ikke er en statisk størrelse, der følger gængse uddannelsesskel. I stedet må vi forvente, at erhvervslivets behov, både hvad angår antal af hænder og kompetencer, vil sætte nye krav til uddannelserne og deres fleksibilitet.

Det reformerede HF varsler en ny måde at sammentænke arbejdsmarked og uddannelse på, men potentialerne er endnu ikke udtømt. Ser vi fremad, kan en mulighed være et opgør med den årelange tradition for, at »hånd« kommer før »ånd«. Først lærer du med andre ord håndværket. Herefter lægger du en overbygning eller efteruddannelse af »ånd« oven på. Et forfriskende opgør med denne tænkning ses i den knap tre år gamle EUX-uddannelse, hvor eleverne opnår både svendebrev og studentereksamen gennem vekseluddannelse. En lignende fleksibilitet kunne overføres til HF-uddannelsen, så de unge hurtigt kunne opnå både en studentereksamen og et svendebrev. Eksempelvis kunne nye rammer for merit mellem HF og erhvervsuddannelserne føre til, at HF-studenter kunne opnå et svendebrev på reduceret tid. HF rummer således potentialet til at være en del af løsningen på de udfordringer, der knytter sig til at sikre fremtidens arbejdskraft.

 

Verner Rylander Hansen er formand i Lederforeningen for VUC. Anne-Birgitte Rasmussen er formand i Danske Gymnasier.