Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Henrik Day: Den humanistiske elite svigter underklassen

»Når historiebøgerne om 100 år skal skrives, tror jeg, at man vil bebrejde politikere som Morten Østergaard, Johanne Schmidt-Nielsen, Angela Merkel og Hillary Clinton for at have ødelagt den vestlige verdens civilisation med en naiv tro på, at man kan gennemtrumfe globalisering og helt ignorere holdninger og frygt hos dem, der har mindst..«

Henrik Day Poulsen byline Fold sammen
Læs mere

Berlingske bringer for tiden en meget interessant serie om underklassen i USA. Det er den underklasse af primært hvide amerikanere, som med stor sandsynlighed vil stemme på Donald Trump. Flere af disse vælgere er beskrevet som traditionelle sofavælgere og kan derfor komme til at betyde meget for udfaldet af præsidentvalget.

Man kan derfor se Trump som et sundt fænomen for demokratiet, hvis han kan få flere vælgere til at stemme. I USA ligger stemmeprocenten langt lavere end i Danmark, ofte omkring 50 procent.

Mange danskere kender kun USA fra besøg i New York, Miami eller Californien og ser USA som spændende, glamourøst, stort og fyldt med fast food, outlets med Calvin Klein og GAP til lavpris foruden Hollywoods drømme. Men det er ikke det USA, som den hvide underklasse lever i eller, fraset fast food, har råd til.

Den hvide underklasse er præget af arbejdsløshed, fattigdom og manglende tro på, at livet bliver bedre. Samtidig kan de se illegale indvandrere tage mange af de job, som underklassen tidligere har haft og tiltagende racespændinger mellem sorte og hvide i en tid med en sort, demokratisk præsident. Det skaber utilfredshed og frustration.

Bevæger vi os til Storbritannien, reagerede underklassen ved at føre landet ud i en Brexit, som ingen havde regnet med. Her argumenterede den veluddannede elite for at forblive i EU, og de privilegerede og rige i London, der lever et internationalt liv, ville naturligvis forblive i et stærkt EU, der tilgodeser den globale europæer, der rejser, taler flere sprog og er veluddannet.

I Tyskland ser vi samme scenario. Her har Angela Merkel også ignoreret underklassen og ladet millioner af muslimer komme ind i landet og forlangt, at de får plads på arbejdsmarkedet og tilgodeses. Igen på bekostning af underklassen, idet uddannelsesniveauet og sprogkundskaber hos de fleste flygtninge kun kvalificerer dem til ufaglært arbejde.

Underklassen har af Merkel kun fået at vide, at hvis den ikke makker ret, er man racist. Resultatet er, at Alternative für Deutschland nu er i kraftig fremmarch.

I Frankrig må underklassen se deres land som et af verdens mest oplagte terrormål, og terroren begås oftest af personer, som den tidligere og nuværende regering har givet ophold i landet. Nu frygter hele EU, at Front National får et kanonvalg næste år.

I Sverige har årtiers liberal indvandringspolitik også bevirket, at især underklassen i Sverige føler sig overrumplet af muslimer, og Sverigedemokraterna er her i kraftig fremmarch.

I Danmark må underklassen se på, at medierne falder over hinanden for at fortælle, når en syrisk flygtning er kommet i arbejde, alt imens under-Danmark, især i udkants-Danmark, må se måbende til, mens flygtninge særbehandles.

Konsekvenser ved at ignorere folk

Er det gratis at ignorere de dårligst stillede i samfundet? Ja, til en vis grænse, men på et tidspunkt siger folk »nok er nok«. Og det er forklaringen på succesen til Donald Trump, Marine le Pen, Alternative für Deutschland og Sverigedemokraterna.

Underklassen er kort sagt trætte af den akademiske middel- og overklasse, der gang på gang bruger floskler som menneskesyn, anstændighed og racisme over for dem, der har det yderst svært, og som må se deres land ændret radikalt.

Selv om jeg principielt mener, at folk må købe de huse, som de har råd til, blev Johanne Schmidt-Nielsens villa til 6,4 millioner kroner for nylig symbolet på, hvor dobbeltmoralsk dele af venstrefløjen er. Når man som Enhedslisten helst vil indføre kommunistiske tilstande i Danmark, kommer Johannes huskøb mest af alt til at ligne en kopi af Josef Titos pragtvillaer i eks-Jugoslavien.

Margrethe Vestager løb fra sin plads i en socialdemokratisk ledet regering for at blive en del af det eksklusive, politiske Bruxelles-jetset efter at have argumenteret for at lade endnu flere muslimer rejse ind i Danmark.

Det er underklassen, der skal kæmpe med flygtninge om boliger og arbejdspladser hjemme i Danmark, mens Vestager lever et internationalt liv på 1. klasse og flasher den etiske fane. I USA er alternativet til Trump Hillary Clinton. Clinton repræsenterer den politiske elite fra Washington, som i årtier har haft magten i USA, og som underklassen kun kan takke for, at den er blevet fattigere og mere arbejdsløs.

Indvandring kommer både forskyldt og uforskyldt til at få skylden for hele misæren. Men når den politiske elite ikke blot ignorerer underklassens opråb, men aktivt insinuerer, at de er egoistiske racister med et skidt menneskesyn, beder man om ballade.

I Danmark har Morten Østergaard fra Det Radikale Venstre gang på gang trådt på underklassen ved at skose den for at have et uværdigt menneskesyn. Selv NATOs tidligere generalsekretær Anders Fogh Rasmussen udtalte i et interview med Berlingske, at amerikanerne må finde sig i at have en moralsk forpligtelse til at være verdens politimand – læs: betale for hele gildet. Det kan kun opfattes som en fuckfinger til den amerikanske underklasse, som skal finde sig i Fogh Rasmussens irettesættelse fra hans kontor med danske designermøbler, mens de selv bor i en trailerpark.

Fattige søger tryghed

Psykologisk set vil mennesket bevare sine rammer, tryghed og det kendte. Kun ganske få mennesker trives i en meget omskiftelig verden, hvorfor globalisering og indvandring af folk fra helt andre kulturer er normen.

Er man dårligt stillet, vil man ofte se radikal forandring som en trussel. Det kræver et enormt overskud at være åben og acceptere, at man selv skal undvære noget, når man i forvejen har lidt.

Venstrefløjen vil så argumentere med, at skatten skal hæves, så underklassen får flere penge, men det vil være gift for den globale økonomi. Se blot på Sydeuropa, hvor manglende konkurrence og store pensioner har betydet fattigdom af hidtil usete højder.

Af denne grund har Nye Borgerlige måske begået en genistreg ved at foreslå stop for indvandring og en liberal samfundsmodel med en maksimal skat på 40 procent. Den vil nemlig komme underklassen til gode og bevare den tryghed, som folk uden mange ressourcer søger.

Tid til selvransagelse hos eliten

Når historiebøgerne om 100 år skal skrives, tror jeg, at man vil bebrejde politikere som Morten Østergaard, Johanne Schmidt-Nielsen, Angela Merkel og Hillary Clinton for at have ødelagt den vestlige verdens civilisation med en naiv tro på, at man kan gennemtrumfe globalisering og helt ignorere holdninger og frygt hos dem, der har mindst.

Jeg vil endda gå så vidt, at jeg vil stille spørgsmålstegn ved sådanne politikeres egnethed til at være politikere. Hvis man har en psykologisk forståelse på størrelse med et hønseæg, og er man konstant optaget af sig selv og sine egne holdninger uden at stille spørgsmålstegn ved disse – og samtidig optræder som en belærende skolefrøken – så har man et stort problem.

Nu hvor Brexit er en realitet, og mange frygter et USA under ledelse af Trump, er det tid til selvransagelse hos den humanistiske, politiske elite. Den elite, der nu beklager sig og råber vagt i gevær. Det skulle I have tænkt på meget tidligere. Inden USA blev oversvømmet af latinoer og Europa af muslimer.

I kan godt bilde jer selv ind, at folks følelser, frygt og tanker blot kan ignoreres. Men vi lever i et demokrati, hvor underklassen også har en stemme. Hvis I vil undgå folk som Trump, må I afskaffe demokratiet og indføre et tyrkisk Erdogan-system. I har alt for længe sovet i timen, og nu hvor fanden er løs i Laksegade, er I pludselig vågnet op og brokker jer. Det er patetisk. Oprøret fra trailerparken kan I ikke stoppe, men I kan nå at besinde jer og opføre jer mere ansvarligt.

Henrik Day Poulsen, psykiater og ph.d.