Helligånden tager bolig i DR-byen

Den cafe latte-farvede helligånd bølger som røgelse gennem DR-byen. Røgelsen bedøver os til at tro, at vi er bedre mennesker, jo flere ulandspenge vi uddeler og jo mere vi åbner grænserne for islamiske indvandrere. Hvad der støtter islam er godt. Hvad der kritiserer islam er betænkeligt og har tit en ond kerne. Som Siad.

Helligånden tager bolig i DR-byen - 1

Kære læser! Vil du hjælpe mig med at løse et mysterium? Inden jeg peger på mysteriet, vil jeg føre dig ind i en TV-udsendelse, som DR viste forleden (27.-02.) Udsendelsen, kaldet Et ekstremt netværk, begynder med et udendørs møde i Århus. Vi ser Anders Gravers på talerstolen. Han er formand for en forening, der hedder »Stop islamiseringen af Danmark« ( Siad ).

Speakeren i dokumentar-udsendelsen siger: Vi er i Århus et år efter en ubeskrivelig tragedie i Norge. Derefter toner filmen direkte over til Breiviks retssag. Hvorefter speakeren taler om, at der på initiativ af Siad er ved at blive etableret et ekstremt internationalt netværk vendt mod islam. Ingen kan være i tvivl om, at Siad er forbundet medBreiviks ugerning. One way or another.

Udsendelsen udvikler sig til én lang insinuation imod Siad, der såvidt vides kun har benyttet fredelige og demokratiske midler i sin islam-kritik og kun har haft afsky for Breiviks udåd. Anders Gravers kalder i udsendelsen Breiviks handling for galskab og ondskab. Men man må godt nok sige, at udsendelsen formår at stille spørgsmålstegn ved Gravers’ rene hænder. Dokumentaren er én lang manipulation for at få seerne overbevist om, at Siad er hjørnestenen i en international, jødisk finansieret konspiration, der førte frem til Breiviks forbrydelse. Der fremlægges ingen beviser for denne insinuation i filmen.

Den eneste vold, Siad mig bekendt kan sættes i forbindelse med, er at foreningens lovlige demonstrationer jævnligt bliver overfaldet af »Antifascistisk Aktion«, denne imponerende samling unge mænd og kvinder i sorte hætter og kamptøj, der forulempede og kastede æg i håret på bl.a. min bestyrelseskollega i DR, Katrine Winkel Holm, og kasserer i Trykkefrihedsselskabet, juristen Aia Fog, da de i Malmø ville overvære et møde med den hollandske politiker, Geert Wilders. »Antifascistisk Aktion« ønsker at have gaden for sig selv, ligesom en vis gruppe unge tyskere ønskede det i Berlin i 1930erne. Die Straße frei, lød det dengang.

Jeg har ingen forbindelse med Siad. Den stil, de fører sig frem med, er mig fremmed. Men jeg kan ikke sige mig fri for en mistanke om, at her begås uret. At kulturlivets kompakte majoritet tromler hen over en lille forening af nogle uakademiske medborgere, der af et ærligt hjerte er bekymret for frihedens bevarelse i Vesten. Et ekstremt netværk er et brud på DRs etiske retningslinjer, der fastslår, at DRs programmer ikke må have skjulte dagsordener, men skal være fair over for alle parter.

Udsendelsen ligner i sit politiske sigte en række andre DR-aktioner. Inden jeg nævner nogle af dem, vil jeg først sige, at DRs politiske nyhedsdækning i de sidste par år er blevet mere voksen, mere indsigtsfuld og velafbalanceret, under Ask Rostrups og Kim Bildsøes ledelse. Et tidligere rødt terræn som P1’s Orientering viser os nu et mere ternet verdensbillede. Men når DR bliver skævvredet, er skævheden næsten altid til rød fordel. Lad mig nævne nogle få eksempler.

1. eksempel. Det turde være kendt, at koranen og sharia anviser muslimer ret og pligt til at stene kvinder til døde, hvis de elsker en person uden for ægteskabet. Dette er desværre ikke kun en gang moske-palaver. Steningens lidelsesfulde aflivning praktiseres med vanvidsråb, had og blod i flere muslimske lande. Det står jo i de troendes bibel, at sådan skal være. De fleste danskere forfærdes, når vi hører om dette islamiske barbari. Alligevel fandt DR det sidste sommer for passende at holde ramadan-jubelfest for unge, der tilslutter sig islam med alt hvad dertil hører af hængninger af homoseksuelle, kvindeundertrykkelse osv.

2. eksempel. I dramaserien Borgen fremstilles Birgitte Nyborg som seriens moralske Snehvide. Hun danner sit eget parti, bl.a. fordi hun ikke vil sende kriminelle indvandrere tilbage til deres hjemland. Dette er tegn på en enestående høj moral. Hvorimod den ene af seriens DF-politikere er en brovtende dyremishandler, og den anden er en dulle, der spreder benene for den første den bedste journalist, der vil give hende sendetid i TV. Kunne man tænke sig, at Kristian Thulesen Dahls danske sindelag forsynedes med en helteglorie i et DR-drama? Nej, det kunne man ikke.

3. eksempel. Romaerne vækker vrede hos tjekkiske borgere. Tjekkerne er trætte af, at mange romaer stjæler, svindler, sviner og undlader at sætte deres børn i skole. DR sendte et TV-hold til Tjekkiet. Forunderligt nok kommer DRs TV-hold til det resultat, at fejlen er tjekkernes, ikke romaernes. Altså det sædvanlige selvhad på Vesteuropas vegne hos de ’røde’ intellektuelle.

Jeg er leveringsdygtig i 4., 5., 6. og 7. eksempel.

Det er denne cafe latte-helligånd, der bølger som røgelse gennem DR-byen. Røgelsen bedøver os – seerne – til at tro, at vi er bedre mennesker, jo flere ulandspenge vi uddeler, jo mere vi åbner grænserne for islamiske indvandrere, jo mere modersmålsundervisning vi giver. Hvad der støtter islam er godt. Hvad der kritiserer islam er betænkeligt og har tit en ond kerne. Som Siad.

Denne partiskhed strider imod radiolovens ord om, at DR skal være alsidig. Partiskheden foregår ikke sådan, at tv- og radioaviserne ikke dækker Christiansborgs dagsordener nogenlunde ligeligt. Skævheden ligger mere i det røgelsesbestænkede livssyn, DR holder op som idealet for os syndige mennesker. Filosoffen Eva Agnete Selsing præciserede det klart og håndfast i en klumme i Berlingske forleden (04.03. ): »Venstreorienteringen gennemsyrer DR i form af de valg og fravalg af emner, vinklerne, sprogbrugen, kilderne. Det hele.«

Sådan er det vist, desværre. Der er vinkler, der aldrig anlægges, der er emner, der ikke tages op, der er kyndige personer, der aldrig høres og ses i DR. Og nu har DR så lige – igen, igen – ansat to personer af den sædvanlige, korrekte observans, Möger og Guldbrandsen (som DR2-chef). Jeg ville ikke løfte et øjebryn over ansættelserne, hvis en Bent Blüdnikow, en Mikael Jalving, en Farshad Kholgi eller en Søren Espersen også kunne ansættes i DR. Men det er utænkeligt.

Denne ensidighed er farlig for DRs eksistens. Da DR for en halv snes år siden var værst i sin propaganda for øget muslimsk indvandring, var vreden imod DR udbredt i den tænkende del af befolkningen. Og et politisk flertal for at afskaffe DR lå ikke så langt borte, som de måske troede i DR’s direktion. Da var vi nogle, der måtte komme DR til undsætning. Ensidigheden og ensretningen i DR er ulykkelig for Danmark. Fordi den indskrænker ærligheden, bredden og spændstigheden i vores offentlige debat. Og cementerer fordommene. (Ole Thestrups DF-formand i Borgen er et himmelråbende eksempel. Men bevares, det er godt teater.) Til Siad-dokumentarens tilrettelæggere burde DR-ledelsen have sagt: Det er altså ikke Siad, der sprænger bomber hver anden dag overalt i verden og dræber og lemlæster tusinder. Den aktivitet udføres af dem, Siad vil holde på afstand af vores græsgange. Det er heller ikke Siad, der drager pøbel-skrigende gennem gaderne og bombarderer politiet. Det gør de, der vil spolere Siads fredelige møder. Jeg synes, at næste DR-dokumentar skulle handle om Det muslimske Broderskabs internationale netværk eller om »Antifascistisk Aktion«. For alsidighedens skyld.

Og så mysteriet. Hvorfor er den talende og kokkererende klasse så ivrig efter at forsvare islam og dets gerninger? Islam er en dybt reaktionær ideologi. Og journalisterne og det øvrige cafe latte-folk er selv de første, der vil få frataget deres frie rettigheder, når Allah overtagerkommandoen.