Harvard-professor: Derfor vil Kina ikke blande sig for at stoppe krigen i Ukraine

Hvis der er én anden end Vladimir Putin, som kunne stoppe Ruslands krig i Ukraine, så er det Kinas præsident, Xi Jinping. Men Xi har indtil nu holdt sig på sidelinjen, og der vil han sikkert blive på grund af sine egne hjemlige politiske prioriteter og hans personlige mangel på mod og fantasi.

»Xi og Putin har formet et personligt forhold, som har forstærket, hvad der før mest var en bekvemmelighedsalliance. Selvom krigen i Ukraine har gjort den alliance mindre bekvemmelig,« skriver Joseph S. Nye Jr. Evgenia Novozhenina / Reuters / Ritzau Scanpix

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, troede, at han hurtigt kunne indtage Kyiv og skifte Ukraines regering ud. Om det var dårligt efterretningsarbejde eller hans egne historiefantasier, der førte ham på gale veje, så blev hans rambukangreb forpurret af en effektiv ukrainsk modstand.