Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Har dit barn haft fri for voksne i dag?

»Der er faktisk ting her i livet, særligt i børns liv, der er vigtigere end skole og undervisning. Børn lærer væsentlige ting andre steder end på skolebænken.«

Foto: Preben Madsen

Vi lærer dem en masse i skolen og vores intentioner er udelukkende gode, men der bor livsnødvendig læring og ægte erfaringer i børnenes frie tid og i den frie leg, og den har vi taget fra dem!

Skolereformen er over os, vi laver om, forbedrer og justerer. Der er gang i en masse spændende skoleudvikling rundt omkring i Danmark. Skoleinnovation – og jeg vælger at tro, at det kan blive rigtig godt engang. Men jeg er også bekymret.

På flere skoler nøjes man ikke med at ændre rammerne for fag og undervisning. Selve skoledagen, måden skema og tid er organiseret på får også en tur i »reform-centrifugen« rundt omkring, og jeg er sikker på, at mange forandringer med tiden også bliver væsentlige forbedringer af skoletilbuddet i Danmark. Men vi skal passe på vores børn undervejs i processen. Målet helliger ikke alle midler! Der er faktisk ting her i livet, særligt i børns liv, der er vigtigere end skole og undervisning. Børn lærer væsentlige ting andre steder end på skolebænken.

Faktisk vil jeg vove den påstand, at de vigtigste ting her i livet lærer vi ikke i skolen. Dem lærer vi blandt andet i frikvarteret, nede på boldbanen, henne på legepladsen, omme bag cykelskuret eller højt oppe i et æbletræ. Langt væk fra voksne, der altid sætter rammerne og tror, at de ved bedst… Børn lærer livet, når de leger livet fri for velmenende voksne. Når de skal klare ting selv, når ting bliver svære, og når tilværelsen giver os udfordringer og frikvarteret gør ondt. Når vi leger livet, gør vi os ægte erfaringer.

Den frie leg, hvor børn selv skal strukturere legen, underkaste sig andre eller tage lederskab, løse konflikter og opfinde løsninger, styre deres adfærd og følelser og ikke mindst lære at sørge for hinanden er fuld af konflikter og dermed også fuld af god træning i at løse konflikter. Børn der ikke leger frit kan meget nemt ende med at blive usikre og tilbageholdende, alene fordi de ikke har nogle ægte erfaringer at læne sig op ad. Når der er voksne til stede bliver børn og unge ofte frataget den mulighed, og det er stærkt bekymrende, fordi de ikke lærer den afgørende del af tilværelsens udfordringer andre steder.

Man kan også sige, at børn og unge »fordøjer« tilværelsen gennem den frie leg – og kun der! Som andre små pattedyr lærer børn og unge gennem den frie leg, hvad der skal til for at klare sig godt i livet. Man kan ikke være passiv i den frie leg, fuldstændig som på en hvilken som helst arbejdsplads.

Voksne, særligt forældre, lærere og pædagoger, har det med at fjerne udfordringerne lige for næsen af børnene, så de stakkels uerfarne børn og unge ikke slår sig på tilværelsen. Det er velment og i anerkendelsens kærlige navn, at vi hjælper og guider vores børn og unge efter bedste evne. I mange situationer er det både godt og afgørende, at vi hjælper til, men lige så afgørende er det, at vi lader børnene gøre deres egne erfaringer, uden at vi blander os. Det skal vi skabe rum og tid til, og det er her, at jeg bliver lidt bekymret for tiden.

Længere skoledage giver naturligvis mindre fritid. Det giver sig selv, og det kan mærkes allerede. Mine egne børn på henholdsvis 9 og 12 år har fået travlt. De har faktisk fået så travlt, at de overvejer, om de har tid til deres fritidsinteresser. Jeg har spurgt dem, om ikke de hellere skulle overveje, om de har tid til alt det skole… Frie eftermiddagstimer er der ikke mange af tilbage, og da børn og unge skal i seng i ordentlig tid, er der i forvejen stort set ikke noget aften tilbage.

Weekenderne og ferierne er »mentale åndehuller«, der desværre meget ofte styres af vokseninitiativer, fritidsforpligtelser i form af kampe og opvisninger, praktiske gøremål, familiebesøg og tid sammen med mor og far. Kvalitetstid sammen i familien, herligt, væsentligt, programsat og ikke særligt frit. Børnenes frie-tid, uden voksne, den skal vi kigge længe efter, og det er det, der bekymrer mig.

Derfor er frikvartererne i skolen af stor betydning, og derfor skal vi frede dem, måske endda forlænge dem. Eftermiddagene i SFOèn var ligeledes væsentlige, men de er mange steder desværre røget til fordel for lektiecafe, understøttende undervisning og andre »livsvigtige« aktiviteter, hvor en voksen sætter rammerne. Når fritid bliver under opsyn af velmenende voksne, så ryger friheden og de ægte erfaringer ofte for børnene.

Det er de trygge rammer, der er problemet. Børn skal have mulighed for selv at skabe rammer for deres samvær, selv at bakse med relationerne, og det er de erfaringer, som de skal bygge deres liv op omkring. Hvis ikke vi tænker os om, er vi i fuld gang med at curle vores børn direkte ud over kanten. Vi har med den nye skolereform mandsopdækket vores børn 24-7 med voksne. Voksne, »der lige kan lave holdene, så de ikke bliver urimelige« og sørge for, »at alle må være med i legen, og at ingen slår sig«. Urimelige hold er en væsentlig del af livet ligesom lege, hvor man ikke må være med, er det, og det er også afgørende at slå sig i ny og næ.

Hvis målet er robuste, livsduelige børn og unge, så er vi nødt til at skabe tid og plads til, at de kan gøre sig ægte erfaringer med alt det, som livet også handler om, og det kræver nogle voksne, der holder sig væk og nogle voksne der forstår, at den frie leg er afgørende for børn og unge! Gå-væk-voksne. Vi lærer dem en masse i skolen og vores intentioner er udelukkende gode, men der bor afgørende læring i børnenes frie leg og tid, og den har vi taget fra dem.

Jeg forestiller mig en generation af sagesløse program-junkier, der hele tiden skal have et program, en aktivitet og nogle tydelige voksne eller ledere, der skal sætte rammerne for det, der skal foregå, så de kommer i gang og ikke rykker hovedet af hinanden i processen. Den tanke er jeg ikke så vild med. Livsinkompetence på det frie arbejdsmarked...

Måske kunne nogle skoler stille sig lidt mere på tæer og blive ambassadører for børnenes frie tid? Den frie leg og den sunde kedsomhed, der bor i mellemtiden. Lange frikvarterer uden gårdvagt, SFO-tid og fri leg uden opsyn. Har dit barn leget uden voksne i dag..? Den fane vil jeg gerne vifte med. Skolen er fint nok, men det er altså ikke det eneste sted, hvor børn lærer vigtige ting.

Som forældre har vi lige nu en meget væsentlig opgave i forhold til vores børn, nemlig at give dem lidt space, et frirum uden voksne, hvor tilværelsen kan mærkes på godt og ondt, og hvor oplevelser bliver til ægte, brugbare erfaringer for det enkelte barn. Du kan jo prøve at opstille et diagram over dit barns reelle voksen-frie tid i løbet af en helt almindelig uge. Efterfølgende kan du så overveje, om det er nødvendigt og godt, at du tager med til træning, arrangerer endnu et klassearrangement eller en familiekomsammen i weekenden eller om dit barn var bedre tjent med mulighederne for fri leg en hel weekend.

Hvis ikke dit barn er vant til den frie leg og ikke kan finde på noget, keder sig og begynder at hærge og terrorisere familien, så er der også god træning i det! Alt nyt kræver tid, masser af tid, og det er dig som den voksne, der skal sørge for den del. Derudover skal du blande dig udenom og sætte plaster på, når det bløder.