Hårene rejser sig

»Få teatre bestiller så megen ny dramatik, som netop de teatre der får Jakob Steen Olsens hår til rejse sig. Og spørger man mig, så tror jeg, at når vi om 200 år taler om dansk teater, er det ikke »Sound of Music«, men måske Jakob Weis, Anna Bro, eller Alexa Okanovich man nævner. Hvis nogen altså stimulerer dem, hvis de får opgaver og mulighed for at udvikle sig.«

Sound Of Music på Det Ny Teater i København, medvirkende er bl.a. Maria Lucia som Maria og Jens Jacob Tychsen som Kaptajn von Trapp. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

»Hårene må rejse sig«, skriver Jakob Steen Olsen om de 5 københavnske teatre under Det Københavnske Teaterfællesskab, og årsagen er de faldende tilskuertal som avisen uden nogen journalistisk bearbejdelse planker fra Danmarks Statistik.

At gå bag om tallene, finde årsagssammenhænge, sætte tallene ind i en større kontekst er tilsyneladende ikke fundet relevant. Hårene skal bare rejse sig, teatercheferne hænges ud, Det Københavnske Teatersamarbejde ligeledes og egnsteatrene og det kommercielle fremhæves, værsgo at skylle.

Hvad nu hvis virkeligheden viste, at de københavnske teatre sammenlignet med landets øvrige teatre har en unik kombination af de laveste tilskud og den højeste indtjening pr. billet.

Ville det så ændre noget?

Hvad nu hvis det viste sig, at netop teatrene »på midterbanen« i modsætning til de kommercielle aktører får deres tilskud også for at formidle og ikke blot underholde, ville det ændre noget?

Det er korrekt, at tilskuertallet er faldet, mere for nogle end for andre, og det er korrekt, det er beklageligt, og det er korrekt, at det er sådan, det er.

Dengang tilskuertallene var højere, kunne man læse om det urimelige i, at forestillinger, der sagtens kunne klare sig på kommercielle vilkår, blev produceret for statsstøtte.

Basalt set og skrevet lidt højtravent er de statsstøttede teatre til for tre ting: At bevare og udvikle den danske teaterkultur og bevare, bruge og udvikle det danske sprog. Det er derfor, vi får støtte.

Og spørger man mig, så siger det mere om, hvor dansk teater befinder sig at bestille og udvikle en stor musikforestilling over »Skammerens Datter« eller »Jordens søjler« end at spille »Dirty Dancing«. Eller musikalsk at fortælle om »Lillys Danmarkshistorie«.

Det er vigtigt, at nogle har som opdrag at prøve at formidle vores fortid til en samtid bl.a. ved at prøve at få ungdommen til at forstå og glæde sig over Holberg. Vores opdrag er også at pege på og styrke sammenhængskraften i samfundet.

Få teatre bestiller så megen ny dramatik, som netop de teatre, der får Jakob Steen Olsens hår til rejse sig. Og spørger man mig, så tror jeg, at når vi om 200 år taler om dansk teater, er det ikke »Sound of Music«, men måske Jakob Weis, Anna Bro, Peter Asmussen eller Alexa Okanovich, man nævner. Hvis nogen altså stimulerer dem, hvis de får opgaver og mulighed for at udvikle sig. For præcis de teatre, der kan det, teatrene på midterbanen, er de teatre, ingen tilsyneladende vil være venner med.

I forvejen har de teatre, der som form har rod i oplysningstidens teater, det svært i disse år. De er enten for store eller for små. Det ændrer sig igen. Modens bestandighed er som en snebold i helvede.

Værre er det, at det ministerium, der bestemmer over kulturpolitikken i Danmark, Finansministeriet, har dekreteret en 2 % nedskæring over 4 år. Det er faktisk temmelig mange penge og vil helt klart hæmme teatrene i at indfri de kerneydelser, det forventes vi leverer.

Eller forventes det? Er vi nået dertil, hvor selv kulturredaktioner er ligeglad med indhold, men ukritisk hylder form? For Berlingske er det tilsyneladende kun tilskuertal, der tæller.

At det er de kommercielle forestillinger, der topper »hitlisten« og ikke de statsstøttede teatres, kunne jo vidne om, at det kommercielle blev varetaget af de kommercielle. Altså præcis det, man tidligere har efterlyst.

Men denne ændring skal nu slås de mellemstore statsstøttede teatre i næsen. Følgeslutningen for avisen må så være den, at Stephen King er verdens bedste forfatter og »Den med tyren« den rødvin, alle burde drikke.

Hårene rejser sig.