UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Genforeningens triumf ses tydeligt gennem dens mest rabiate modstandere
14. marts er det 100 år siden, at borgerne i afstemningszone 2 i Slesvig skulle stemme om, hvorvidt området fremtidigt skulle være dansk eller tysk, og afstemningen står som et mønstereksempel på, hvordan grænsestridigheder kan løses demokratisk og fredeligt. I 1920 så nogle danskere imidlertid en demokratisk afstemning som en direkte trussel mod nationale interesser, og en rabiat idé opstod i en lille kreds af radikaliserede officerer.
»Med et Frikorps paa 2.000 Mand var det kort sagt min Agt at besætte 2. Zone for Danmark, haabende herigennem at formaa de Allierede til at foretage en Revision af hele det Sønderjydske Spørgsmaal,« skrev en af de danske soldater i et brev. Versailles-freden i 1919 bestemte, at der skulle afholdes en folkeafstemning i Slesvig i to omgange, en i Nordslesvig og en i Mellemslesvig, og de tyske myndigheder skulle rømme området indtil syd for linjen Slesvig-Husum, hvilket dog kun skete delvis i den sydlige del. Her ses en del af de tyske soldater, der forlader området ved Flensborg.
Fold sammen
Læs mere
LÆS MERE
Fik du læst?
