Fuldtidsarbejdende mor til to: Kvinder, der latterliggør den mentale byrde, er patriarkatets nyttige idioter

»Alle revolutioner starter med snak,« skriver Marie Sauer-Johansen, der mener, at patriarkiet lever i bedste velgående.

I omgangskredsen, på arbejdspladser og i statistikkerne for for eksempel kvinder i ledende stillinger, kvinder i politik, forskellen på mænds og kvinders løn, det kønsopdelte arbejdsmarked og antal af barns første sygedage kan mange se, at patriarkatet fortsat lever i bedste velgående, skriver Marie Sauer-Johansen. Asger Ladefoged

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Kære Aminata Amanda Corr, Marie Høgh og andre ligesindede. Den meget omtalte mentale byrde er ikke et udslag af individuelle kvinders behov for at undskylde deres egen utilstrækkelighed, en form for martyrkompleks eller et udtryk for selvoptagethed.