Fri spionage mod borgere i udlandet

Overvågning. Forsvarets Efterretningstjeneste skal stadig udstyres med en retskendelse for at overvåge danskere i udlandet, mens udlændinge i udlandet frit kan overvåges - det er tilsyneladende ikke et problem.

Petervedel
Peter Vedel Kessing, Seniorforsker, ph.d. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jakob Dall

I sidste uge blev regeringen mødt med voldsom kritik, da den lancerede, at den vil gøre det muligt for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) at overvåge og aflytte danskere i udlandet uden retskendelse. Vores ret til privatliv som sikret af menneskerettighederne og Grundloven er truet. Vi bevæger os mod en politistat.

I denne uge oplyser regeringen, at den alligevel vil fastholde kravet om retskendelse i forhold til overvågning af danskere i udlandet. Det er en positiv udvikling, men langtfra nok!

Ingen har bemærket endsige blot stillet spørgsmålstegn ved, at FE under den nugældende lovgivning frit kan overvåge og aflytte borgere i udlandet. Det kan ske uden retskendelse eller anden form for demokratisk kontrol.

Så længe det blot er udlændinge, vi overvåger og aflytter i udlandet, er det tilsyneladende ikke et problem. Deres ret til privatliv bekymrer vi os ikke om. Det kan undre! Sidste år opstod der et ramaskrig, da det viste sig, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA systematisk har overvåget og aflyttet telekommunikation og internet i en lang række lande. Lækkede dokumenter fra Edward Snowden tydede på, at NSA også har aflyttet i Danmark bl.a. i forbindelse med Klimatopmødet i 2009. Regeringen blev mødt med en byge af kritiske spørgsmål fra oppositionen, fra eksperter og fra befolkningen.

Vi vil ikke have at USA overvåger og aflytter danskere i Danmark – men når FE overvåger og aflytter borgere i udlandet, er det tilsyneladende ikke noget problem.

Det var ikke kun i Danmark, at NSA’s overvågning vakte bestyrtelse. Internationalt i FN’s Generalforsamling, hvor alle 193 stater i verdenen deltager, blev der både i december 2013 og i december 2014 vedtaget resolutioner, der udtrykker dyb bekymring over overvågning og aflytning i strid med vores ret til privatliv, også når det sker i andre lande. Resolutionerne opfordrer stater til at gennemgå deres lovgivning og praksis for at sikre, at overvågning og aflytning af kommunikation og data respekterer retten til privatliv. I sidste uge afgav det uafhængige britiske tilsyn således en 150 sider lang rapport om retten til privatliv og de britiske efterretningstjenesters overvågning og aflytning af borgere i såvel Storbritannien som andre lande. De anbefaler, at der vedtages en samlet ny lovgivning på området, der sikrer retten til privatliv.

Hvilke krav stiller menneskerettighederne til FE’s overvågning og aflytning? FE og PET skal som alle andre offentlige myndigheder respektere og beskytte vores menneskerettigheder. Det gælder også retten til privatliv, som ofte er i spil i forhold til overvågning og aflytning.

Menneskerettighederne forbyder ikke indgreb i vores privatliv. Det ville være absurd. Menneskerettighederne er ikke en kollektiv selvmordspagt. For at forebygge og bekæmpe kriminalitet og ikke mindst terrorisme er det helt afgørende at have effektive efterretningstjenester.

Men menneskerettighederne opstiller en balance mellem den enkeltes retssikkerhed over for de manges sikkerhed. Er de manges sikkerhed truet, er det berettiget at begrænse den enkeltes rettigheder, f.eks. privatliv. Men det kan kun ske under iagttagelse af visse basale retssikkerhedsgarantier.

Der skal være lovhjemmel for at gøre indgreb i retten til privatliv, og loven skal være klar og forudsigelig. Det skal fremgå:

Hvilke forbrydelser, der kan føre til overvågning.

Hvilke persongrupper, der kan blive udsat for overvågning.

Hvor lang tid, der kan foretages overvågning.

Hvordan efterretningstjenesten kan gemme, bruge og videregive oplysninger.

Hvornår oplysningerne skal slettes.

Og der skal være et uafhængigt organ, der holder øje med efterretningstjenesterne. Der er dog ikke et ufravigeligt krav om retskendelse.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at selve det forhold, at en stat har en upræcis lov, som tillader hemmelig overvågning og aflytning – uden de nævnte retssikkerhedsgarantier – er et brud på vores ret til privatliv. Da efterretningstjenesternes overvågning er hemmelig, kan det i sagens natur være vanskeligt at vide og ikke mindst dokumentere, at man har været udsat for en ulovlig overvågning. Derfor kan alene det forhold, at en lov åbner for vilkårlig overvågning uden retssikkerhedsgarantier, være i strid med menneskerettighederne.

De menneskeretlige krav til overvågning og aflytning gælder også i udlandet. Det blev slået helt fast af bl.a. FNs Generalforsamling og FN’s Menneskerettighedskomité i forbindelse med den amerikanske efterretningstjeneste NSA’s overvågning og aflytning i udlandet. Og det gælder både i forhold til egne statsborgere og udenlandske statsborgere.

Spørgsmålet er, om FE’s overvågning lever op til de krav, menneskerettighederne stiller til overvågning og aflytning af borgere i andre lande.

FE kan efter lov om forsvarets efterretningstjeneste indhente oplysninger om borgere i udlandet ved f.eks. aflytning af telefon, e-mail og internet.

Det kan efter loven ske, hvis oplysningerne »kan have betydning« for FE. Heri ligger blot et krav om, at oplysningerne kan være af generel relevans for FE. Det kræves ikke, at de indhentede oplysninger konkret vil være relevante for FE. Det er ikke præciseret i loven hvilke forbrydelser, der kan føre til overvågning, eller hvilke persongrupper der kan overvåges. FE har en meget bred og upræcis adgang til efter eget skøn at overvåge og aflytte borgere i udlandet.

Loven om FE opstiller regler om, hvordan FE skal behandle de indhentede oplysninger, hvornår de skal slettes og hvornår de kan videregives til andre myndigheder. Men alle disse begrænsninger knytter sig kun til danske statsborgere og personer hjemmehørende i Danmark. Reglerne gælder ikke i forhold til udlændinge. FE’s brug, lagring og videregivelse af indhentede oplysninger om borgere i udlandet er helt ureguleret.

FE’s målrettede aflytning af danskere i udlandet kræver i dag en retskendelse. Og derudover holder det nyligt etablerede Tilsyn med Efterretningstjenesterne øje med FE’s overvågning af danske statsborgere i udlandet.

Men der er ikke krav om, at FE skal indhente retskendelse ved aflytning af borgere i udlandet, og Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan efter lov om FE kun holde øje med FE’s overvågning af danskere i udlandet.

Det eneste organ, der kan overvåge FEs indhentning og brug af oplysninger om borgere i udlandet er Folketingets Kontroludvalg. Det udvalg består af fem folketingspolitikere og det er velkendt, at det ikke kan føre et effektivt tilsyn med efterretningstjenesterne pga. meget begrænset mandat, beføjelser og ressourcer. Der er således i realiteten ingen uafhængig kontrol med FEs overvågning af borgere i udlandet og af, hvordan FE anvender de indhentede oplysninger.

Lever loven om FE’s overvågning af borgere i udlandet op til de menneskeretlige krav?

Menneskerettighederne kræver som beskrevet, at det fremgår af loven, hvilke forbrydelser og personer der kan overvåges og i hvor lang tid. De kræver, at der er fastsat procedurer for brug, lagring, videregivelse og sletning af oplysninger. Og de kræver en effektiv uafhængig kontrol.

Det er bemærkelsesværdigt, at FE’s mulige overvågning af borgere i udlandet på ingen af de nævnte punkter lever op til de menneskeretlige krav.

FE er overladt et fuldstændigt ureguleret skøn for, hvilke borgere de vil overvåge og aflytte i udlandet. Der er ikke fastsat grænser for, hvordan FE kan bruge de indhentede oplysninger. Der er ikke grænser for, hvem FE kan videregive oplysninger til, hverken i Danmark eller internationalt, f.eks. en fremmed efterretningstjeneste. Der er ingen krav om retskendelse. Og der er ingen effektiv uafhængig kontrol med FE’s overvågning af borgere i udlandet. Det er fuldstændig overladt til FE selv at vurdere, hvilke borgere i udlandet de vil overvåge og aflytte, og det foregår helt uden lovgivningsmæssige begrænsninger eller demokratisk kontrol.

Lad os håbe, at regeringen i forbindelse med de varslede nye regler om FEs overvågning af danskere i udlandet, vil benytte lejligheden til også at overveje, hvordan vi kan styrke retssikkerheden i forhold til FE’s overvågning af udenlandske statsborgere i udlandet. Således som bl.a. FNs Generalforsamling og FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder gentagne gange har anbefalet.