Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Fremtidens unge bliver verdensborgere

Dorthe Enger og Jens Nielsen: 30 danske gymnasierektorer var forleden på en uges studietur til Kina. Turen bestyrkede dem i vigtigheden af at føre dialog mellem kulturer og af at støtte udviklingen af deres elevers kulturelle intelligens. Rektorerne tror på, at de fleste danske gymnasier om ganske få år vil tilbyde kinesisk som nr. to fremmedsprog.

Tegning: Lars Andersen Fold sammen
Læs mere

Vores unge vil få hele verden som deres arbejdsplads. De vil arbejde virtuelt, få en kinesisk chef, en indisk kollega. Men kultur, religion, opdragelse, værdisæt og normer vil ikke nødvendigvis være ens. Det betyder, at fremtidens unge i langt højere grad må lære af hinanden og lære at forstå hinandens bevæggrunde. Træning af og udvikling af kulturel intelligens vil være en af de kompetencer, som skolerne bør styrke.

I dag har mange danske gymnasier partnerskoler i Kina, og lige så mange underviser i kinesisk sprog og kultur. Det kinesiske sprog er sammen med engelsk og spansk de tre hovedsprog i verden. At have en partnerskole i Kina giver vores unge en unik mulighed for at møde det moderne Kina. Når danske og kinesiske unge indkvarteres privat hos hinanden f.eks. i to uger, oplever de både ligheder og forskelle, og lighederne er typisk flere end forskellene - de unge går ens klædt, de ser de samme film, de spiller de samme computerspil - og de oplever måske, at de har samme humor som deres kinesiske værtsbror eller -søster. Ved at bo privat og deltage i skolegangen ikke bare nogle få dage, men i så lang tid, at de unge er nødt til at indgå i familiens dagligdag, vil de få en viden og en indsigt, som de ikke kan studere sig til.

30 danske gymnasierektorer tog i efteråret 2010 en uge til Kina på en tur arrangeret af Confucius Institutterne ved henholdsvis Aalborg Universitet og Copenhagen Business School. Formålet med turen var dels at understøtte en dialog om uddannelse og kultur, dels at etablere samarbejde mellem danske og kinesiske partnerskoler. Denne tur blev finansieret af begge lande.

Det blev en rejse, der satte gang i en refleksion over, hvad dialog egentlig er, hvilke forskelle der er på kinesisk og dansk tankemåde og endelig vigtigheden af kulturel intelligens og måder, hvorpå vi kan styrke vores unge i at udvikle den.

I dialogen ligger der et paradoks. Man ønsker gensidig forståelse - at nå til enighed - men forudsætningen for en sand dialog er, at man kender til sit eget perspektiv og respekterer den andens egenart. Udvikling af kulturel intelligens indebærer, at man udvikler evnen til at kunne håndtere forskelle, og ikke vælger den nemme løsning, der er at indordne sig under, forkaste eller overtage den andens perspektiv. Ved at stå i den fri, modsætningsfyldte udveksling kan man lade sig inspirere og udvikle noget sammen uden at miste identitet.

Danske unge lærer, fra de går i børnehaven, at tage ansvar, at arbejde i grupper, at tænke kritisk, at argumentere, at forholde sig til hvorfor og hvordan, gå bag om problemstillingerne. Hos os har vi lært at stille spørgsmål til autoriteterne. Vi er børn af oplysningstiden, 60erne og en kulturkristen baggrund, der vægter det enkelte individ.

I moderne kinesisk kultur kan man se sporene af Konfucius i Kinas fokus på rammer og autoriteter. Taoismens yin og yang - balancen mellem modsætninger - er også synlig i kinesernes villighed til at indoptage det fremmede. Kinas projekt på verdensplan synes således ikke at være at gøre verden kinesisk, men snarere at gøre Kina stort ved at indoptage og integrere så mange fremmede fordele som muligt fra andre kulturer med riget i midten som udgangspunkt.

De skoler, vi så, afspejlede tydeligt accepten af den autoritative ramme og patriotismen. Eleverne rejser sig op for læreren, der var ingen snak i timerne, ingen toiletbesøg, ingen mobiltelefoner, masser af kinesiske flag. Der er motivation for at lære og stor flid.

De danske unge må gerne opleve, at uddannelse, levestandard og social sikkerhed ikke er naturgivne. I Kina ved de unge, at for at få et godt liv skal de være blandt de allerbedste. Uden en god eksamen kommer de ikke ind på de bedste universiteter, og uden eksamen herfra får de ikke de gode jobs. Og uden disse jobs mangler de fundamentet for at støtte familien - hvilket i høj grad også betyder forældre og bedsteforældre. Derfor studerer de unge kinesere langt mere målrettet end de danske.

Børn i Kina har en lovfastsat forpligtelse på at finansiere forældrene i deres alderdom. Det danske sikkerhedsnet findes endnu ikke i Kina, men mange danske kommuner har i dag venskabsbyer i Kina, og de oplever stor interesse for vores danske velfærdsmodel og borgerservice.

Ligeledes er det kinesiske undervisningssystem meget interesseret i at samarbejde med danske skoler. På turen fik de danske rektorer tilbudt samarbejdsmuligheder og partnerskoler. De kinesiske skoler har opdaget, hvilke gevinster der ligger i vores spørgende og reflekterende tilgang, som blandt andet viser sig i unikke selvstændige og kreative præstationer, der for eksempel inden for naturvidenskaben har vist sig at skabe store tekniske og økonomiske fordele for et samfund. Spørgsmålet er imidlertid, om det er muligt at planlægge geniets vækstkurve, eller om det exceptionelle kræver et rum af frihed, som mange kinesiske forældre ikke endnu kan give deres børn, og som det politiske system heller ikke tillader.

Vi fra vores side kunne se, at der var værdier i den kinesiske måde at gøre tingene på, som vi kunne lade os inspirere af. En skoledag for en kinesisk elev tager hånd om det hele menneske. Der er en times idræt hver dag, der er afspændingsøvelser mellem hver time, og der serveres ordentlig mad for dem ved middagstid. Det er vores udfordring at udvikle en dannelse på vores skoler, hvor eleverne oplever, at intellektets præstationer kræver lige så meget fokus og vedholdenhed som en sportspræstation, og at give dem de kulturelle kompetencer, der skal til for at gøre dem til aktører i det verdenssamfund, der bliver deres.

Kinarejsen betyder konkret, at endnu flere danske og kinesiske gymnasier får samarbejdsrelationer. Kinas økonomiske magt er reel, og vi må ikke glemme, at der bor 1,5 milliarder mennesker i landet.

På de gymnasier, der i dag tilbyder kinesisk sprog, vælger ca. 10 procent af eleverne kinesisk. De skoler, der har partnerskoler i Kina, tilbyder ca. 15 procent af deres elever et udvekslingsophold eller en studietur til Kina. Vi tror på, at om ganske få år vil de fleste danske gymnasier tilbyde kinesisk som nr. to fremmedsprog, og dermed vil en meget stor del af de danske unge få en unik viden.

Rektorturen til Kina har bestyrket os i vigtigheden af dialog mellem kulturer og af at støtte udviklingen af vores elevers kulturelle intelligens til gavn for deres eget land og verden.