Forestil dig to patienter med kræft, som ligger på samme hospitalsafdeling. De to patienter har samme type kræft i samme stadie og tilbydes samme type kemoterapi, fordi der er evidens for, at denne type kemoterapi virker på de fleste. Men behandlingen viser sig kun at virke på patient A. Hun helbredes og bliver efter nogle måneder erklæret kræftfri. Patient B har derimod ingen effekt af den kemoterapi, som begge kvinder fik. Kræften udvikler sig derfor videre, indtil hun tilbydes en anden type behandling, som formår at standse sygdommen. Patient B helbredes ikke, fordi hun blev behandlet for sent. Hun får derfor flere mén og senfølger af behandlingen, fordi kræften nåede udvikle sig til næste stadie.
Tænk, hvis vi, før de to kvinder startede deres behandling, havde den nødvendige viden om, hvilken type kemoterapi, der virkede på dem hver især. Så kvinde B også kunne blive tilbudt den behandling, der ville gavne hende fra starten.