Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Fra dreng på kanten til ung i fællesskabet

DrengeAkademiet. Resultaterne af undersøgelserne peger klart på, at DrengeAkademiets indsats har haft stor positiv betydning for elevernes læring, trivsel, personlige udvikling og motivation for skolegang.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er veldokumenteret, at Danmark har et drengeproblem. Alt for mange drenge havner på kanten af fællesskabet og falder igennem det traditionelle skolesystem. Mange års forskning peger på, at drengene trives, lærer og præsterer ringere end pigerne i skolen. Skolen, ja, hele vores uddannelsessystem, er på mange måder skruet sammen således, at en stor del af drengene kommer i klemme: mål, rammer og regler er uklare, undervisningen er ofte for humanistisk-akademisk, maskuline dyder som humor, håndværk, teknik, vildskab, eksperimenter og mild konkurrence i stærke fællesskaber er reelt dømt ude til fordel for en dyne af medier, mode og mobning.

Men der er stor variation inden for drengegruppen: Udover kønnet (og etniciteten) spiller forældrenes socioøkonomiske status en vigtig rolle. Hvis hjemmesituationen er præget af en enlig forælder med dårlig uddannelse, ringe indtægt - og måske fysiske og psykiske problemer oveni, er drengene rigtig dårligt stillet, selv om de skulle have et stort potentiale for at kunne lære og udvikle sig i skolen. Inden for gruppen af drenge, der klarer sig dårligt i grundskolen (0.-10. kl.), befinder der sig således desværre også højtbegavede drenge, som fuldstændig overses og falder igennem.

En stor del af disse drenge bliver enten urolige, støjende og konfliktsøgende eller det modsatte: De småsover, står af og er mentalt helt fraværende i timerne. I stedet vælger mange at stimulere sig med slik og mobil-, tablet- og pc-spil. Flere og flere drenge og unge mænd ender i disse år som internet- og/eller spilafhængige. Værre endnu med dem, der går ned med kriminalitet, alkohol- og stofmisbrug og psykiske diagnoser som f.eks. ADHD og depression. Hvordan vendes denne trend? Hvordan forhindres dette spild?

I mange år har jeg været med til at forske i og undersøge løsninger på de nævnte problemer. Måske har et nyt projekt, jeg her vil omtale, fundet en vej. Og måske kan dette projekt på forskellig vis integreres i folkeskolens arbejde med at implementere den nye folkeskolereform.

Det nye projekt hedder »DrengeAkademiet«, og det er sat i værk af en række initiativtagere, der bl.a. har rod i LøkkeFonden. I sommeren 2013 samlede man fra hele landet 102 af de nævnte »belastede« drenge fra forskellige danske 8. klasser i tre uger.

Drengene havde det til fælles, at de var 14-16 år og efter mange års skolegang ikke rigtig havde lært noget fagligt, de mistrivedes og kæmpede med en mistet tro på sig selv. Flere af dem havde efter ni års skolegang alvorlige problemer med matematik, læsning og stavning. Mange havde aldrig læst en bog til ende, og fælles for dem alle var, at de havde mistet tilliden til skolesystemet, og dermed også motivationen til at lære noget. Endelig kæmpede mange med stærkt forvredne døgnrytmer, dårlig kondition og usunde kostvaner.

På DrengeAkademiet blev drengene præsenteret for alternative måder at lære på - og være et ungt menneske på. Koncepterne er udviklet af LøkkeFonden med direktør Sofie Münster i spidsen og kombinerer faglig og personlig læring, der trækker på den nyeste forskning inden for læring, psykologi og pædagogik. Derudover er der hentet praktisk inspiration fra det amerikanske skolenetværk, KIPP - »Knowledge is Power Program«. Skolenetværket har skoler i nogle af USAs hårdeste og fattigste ghettoområder.

Med kombinationen af faglig læring og personlig udvikling har de skabt imponerende resultater for en meget svær gruppe af unge, bl.a. fordi skolerne sammen med forskere har identificeret en række personlighedstræk, der kan danne et godt udgangspunkt for læring og udvikling hos eleverne.

Arbejdet med at udvikle børnenes personlige karakter har rod i den positive psykologi, hvor forskerne Seligman og Duckworth sammen med KIPP-skolerne har identificeret syv »personlighedstræk«, som anses for at være særligt væsentlige i forhold til at kunne gennemføre skolegang og uddannelse, udvikle medborgerskab og få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Noget helt centralt ved de syv udvalgte personlighedstræk er, at der ikke er tale om medfødte talenter, men styrker som kan læres og udvikles livet igennem.

De syv personlighedstræk er »selvkontrol«, »engagement«, »vedholdenhed«, »social intelligens«, »nysgerrighed«, »taknemmelighed« og »optimisme«.

Personlighedstrækkene spiller også en afgørende rolle for DrengeAkademiet, der indledes med en belysning af, hvor drengene står, fagligt, socialt og personligt. Det danner baggrund for løbende dynamisk holddeling, forstået på den måde, at hvis man er på læseniveau 3 den ene uge, og forbedrer sig markant, kan man efterfølgende blive flyttet til niveau 4. Dernæst kobler man læring med et stærkt fokus på trivsel og fællesskaber. Man vil nemlig gerne øge drengenes motivation for skolegang, ikke bare her og nu, men også fremadrettet i forhold til 9. kl. på hjemskolen - og yderligere i tiden efter skolen, således at de (forhåbentlig) engang kan tage en erhvervsrettet eller gymnasial ungdomsuddannelse.

DrengeAkademiets dage begynder klokken syv med morgensang, mental og fysisk træning og efterfølgende praktiske opgaver og pligter, som f.eks. at dække bord til den fælles morgenmad. Det kender man også fra efterskolerne. Efter morgenmaden følger undervisning i tre timer. Der er tale om varieret undervisning med korte faglige oplæg, masser af personlig sparring og i øvrigt mange forskellige arbejdsformer, herunder lange perioder med ’frie’ rum, hvor det er lige så gangbart at ligge og læse i en liggestol, som at sidde ved et skrivebord. Der bliver også arbejdet intenst med digitale læremidler, men der er klare restriktioner i forhold til privat brug af mobiltelefoner, tablets og pc’er til spil i skoletiden.

Frokost er klokken 12. Herefter mere motion, inden undervisningen bliver genoptaget i nogle timer om eftermiddagen. Motion igen inden aftensmad. Så en aften med lektiecafe, logbogskrivning og mere idræt, inden eleverne bliver sendt på deres værelser kl. 21.30. Lysene slukkes 22.30.

Et krævende program, som blev styret af seks folkeskolelærere, der samarbejdede med fem ’holdledere’ med forskellig faglig baggrund. Holdlederne havde hovedansvaret for den pædagogiske indsats, når drengene ikke havde undervisning og stod for den ’personlige udvikling’. Man kan sammenligne holdledernes rolle med de nye roller som pædagoger og undervisningsassistenter kan spille i folkeskolereformen.

Helt grundlæggende for undervisningen på DrengeAkademiet var det, at personalet løbende tog udgangspunkt i det niveau, den enkelte elev befandt sig på, og tilrettelagde de fremadrettede aktiviteter herefter. Altså formativ evaluering (modsat summativ evaluering, der bare summerer resultaterne op uden at sige noget om, hvad der pædagogisk skal gøres for at forbedre elevens situation).

Min rolle har været at arbejde med følgeforskning og evaluering af DrengeAkademiet. Resultaterne af undersøgelserne peger klart på, at DrengeAkademiets indsats har haft stor positiv betydning for elevernes læring, trivsel, personlige udvikling og motivation for skolegang.

Opstillet i punktform kan man konkludere, at drengene efter tre uger:

Markant forbedrede deres faglige niveau i læsning, stavning og matematik.

Fik øget trivsel og motivation for skolegang.

Fik sat gang i en positiv personlig udvikling i retning af højere grader af selvværd, selvregulering og indre motivation.

Forbedrede deres sociale kompetencer.

Oplevede sig selv som mere ressourcefulde og kompetente med mere håb for fremtiden.

På længere sigt er det meningen, at konceptet skal rulles ud i den danske folkeskole, f.eks. via partnerskabskommuner, hvor arbejdet med den nye skolereform kan være en mulighed. Det skal blive spændende at følge!