Forskellig retspraksis gør livet nemmere for svindelselskaber i provinsen

Der har været stor forskel på, hvor ofte landets enkelte skifteretter anvender konkurs, i stedet for blot at lukke selskabet ved ren tvangsopløsning. Vi er alvorligt bekymrede for, at mange svindlere flyver under radaren i provinsen som følge af, at insolvente selskaber lukkes uden en konkurs.

»Det er åbenbart, at konkurs er den eneste af de to muligheder, der kan opklare svindel og dermed udløse konkurskarantæne. Men der har været stor forskel på, hvor ofte den enkelte skifteret anvender konkurs i stedet for blot at lukke selskabet ved ren tvangsopløsning,« skriver Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen og Niels-Peter Rønmos. Emil Helms/Ritzau Scanpix

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Fem mænd er netop blevet fængslet, da de er mistænkt for at have hvidvasket 200 millioner kroner via et selskab i Kolding. Umiddelbart kunne det ses som et eksempel på effektiv kontrol i provinsen, men sagen er måske nærmere et eksempel på det modsatte.