Forældre efter trivselsrapport: Vi peger ikke fingre – vi kræver handling

Med konstant ydre bedømmelse og gode råd, som Trivselskommissionen nu kommer med, vil problemet med mistrivsel blive mere individualiseret, og vi forældre vil blive endnu mere bange for at fejle.

»Det er bemærkelsesværdigt, at der primært peges på problematikker, der ikke koster noget at løse,« skriver dagens kronikører. På billedet ses økonomiminister Stephanie Lose (V) ved trivselskommissionens præsentation tirsdag. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Så kom Trivselskommissionen med deres rapport. På trods af mange fine elementer i den, så undrer vi os over, at de har glemt at bruge forældreperspektivet i deres arbejde. Der er ikke en forælder i ekspertgruppen, og det er svært at se, at kommissionen har talt med ret mange forældre til børn i massiv mistrivsel.