Folkeskolereformen: Hvordan gik det så?

Store reformer tager tid. Og det gør folkeskolereformen naturligvis også. Rom blev ikke bygget på én dag. Og store reformer som folkeskolereformen kan heller ikke implementeres fra den ene dag til den anden.

20DEBskolereform-150032.jpg
Ejby Skole Fyn - Efter skolereformen. Case personer - Fra venstre Gaby Steffensen , Victor Bruun, Johannes Bay (med skjorte) Fold sammen
Læs mere

I juni 2013 indgik Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF, DF og Venstre en bred aftale om en ny folkeskolereform, der skulle sørge for et fagligt løft af den danske folkeskole. Meget er sket siden da, og folkeskolereformen har skabt stor debat.

Vi har fulgt udviklingen tæt, for vi er selvfølgelig optaget af, hvordan vores børn trives og lærer bedst i folkeskolen. Vi vil gøre en god skole bedre, for vi ved, at folkeskolen er afgørende for vores børns fremtid.

Vi er helt med på, at der er nogle dele, der har fungeret bedre end andre. Vi ser hele tiden på, hvor det kan være nødvendigt at foretage justeringer. Og vi har taget fat de steder, hvor vi mener, der har været behov for det. Eksempelvis har vi lavet et inklusions­eftersyn for at sikre, at inklusionen af elever med særlige behov sker på den mest hensigtsmæssige måde. Ingen skal tabes.

Men store reformer tager tid. Og det gør folkeskolereformen naturligvis også. Rom blev ikke bygget på en dag. Og store reformer som folkeskolereformen kan heller ikke implementeres fra den ene dag til den anden. Derfor er der behov for en vis tålmodig­hed. Vi har set rigtig mange gode eksempler på skoler, der har grebet mulighederne i folkeskolereformen og derved forbedret elevernes trivsel og læring. Vi skal ikke glemme alle de gode eksempler. Nu håber vi, at skolerne vil dele deres gode idéer og lære af hinanden.

Et evaluerings- og følgeforskningsprogram har haft til opgave at undersøge, hvordan det står til med folkeskole­reformen. Vi har kigget grundigt på resultaterne af deres omfattende undersøgelser – og det har været positivt. For selv om man, når man følger debatten i medierne, kan få indtrykket af, at folkeskolereformen er årsagen til alt ondt i de danske folkeskoler, så fortæller virkelighedens undersøgelser altså noget helt andet. Vi kan ikke give folkeskolereformen skylden for alt, hvad der ikke fungerer i den danske folkeskole. Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet har undersøgt folkeskole­reformen ved at kigge på en bred vifte af parametre og ved at spørge eleverne, hvordan de oplever folkeskolereformen.

Vi er glade for, at eleverne er blevet spurgt om deres oplevelser af de nye rammer for folkeskolen. For det er netop eleverne, det handler om. Det er eleverne, som vi skal sørge for lærer mest muligt. Det er eleverne, som vi skal sørge for trives bedst muligt.

Når vi spørger eleverne, er der nogle helt klare træk. Hovedkonklusionerne på evaluerings- og følgeforsknings­programmets arbejde er blandt andet, at størstedelen af eleverne i folkeskolen trives rigtig godt i skolen. Fire ud af fem elever føler i høj grad, at de har en god relation til deres lærer. Trivsels­undersøgelser fra 2015 viser, at ca. 95 pct. af de danske folkeskoleelever er overvejende glade for deres skole.

Som en del af undersøgelserne er andre relevante aktører også blevet spurgt om effekterne. De fleste skoleledere tilkende­giver, at folkeskolereformen vil føre til en bedre folkeskole. Det er vi naturligvis positive over for. Selv om underviserne er mere skeptiske, så mener størstedelen, at reformen i nogen grad vil føre til en bedre folkeskole. Og undersøgelsen viser, at underviserne er blevet mere positive over for reformen over tid. Med andre ord ser det ud til, at de involverede parter ser mere og mere positivt på folkeskolereformen. Det er der brug for. For selv om folke­skolereformen indeholder mange gode elementer i sig selv, er det ikke tilstrækkeligt, hvis ikke de berørte parter anerkender mulighederne i reformen. Det ser ud til, at det begynder at ske nu. Et nødvendigt holdningsskift er på vej.

Vi tror på, at en del af kritikken af folkeskolereformen grunder i vores måde at håndtere forandringer på. Store forandringer som folkeskolereformen er svære at håndtere. Det kræver åbenhed, engagement, tid og vilje. Men når de grundlæggende forudsætninger er til stede, kan vi arbejde videre på at implementere forandringerne. Heldigvis har de grundlæggende forudsætninger været til stede. For reformen byggede på ønsker fra dem, som selv arbejdede med børnene. Forud for reformen efterlyste man flere timer i kernefagene, flere understøttende timer, mere bevægelse og overordnet en mere varieret skoledag. Mange af disse ønsker blev indfriet med folkeskolereformen.

Vi skal huske på reformens formål og på, hvordan situationen var inden folkeskolereformen. I flere og flere kommuner blev eleverne kun tilbudt minimumstimetallet. Fagligheden haltede, og op mod hver sjette elev forlod folkeskolen uden at have de mest basale kompetencer i dansk og matematik. Der var brug for, at vi gjorde noget. Vi lavede en reform med flere timer, en mere varieret skoledag, krav til læremålstyret undervisning og større frihed til, at de enkelte skoler og kommuner kan tilrette­lægge en god skoledag. Reformen havde et klart mål: mere og bedre læring for alle.

Vi står fuldt ud bag folkeskolereformen – også selv om der har været kritik af den fra tid til anden. Kritikken overskygger ofte de gode historier, men vi ved, at der er masser af gode eksempler. Vi har været ude at se, hvordan forskellige skoler har implementeret de nye tiltag. Vi har set, hvordan skoler har gjort bevægelse til en integreret del af skoledagen, og hvordan foreninger og skoler er indgået i samarbejder, der er gensidigt fordelagtige. Eksempelvis har idræts­foreningerne DIF og DGI budt aktivt ind for at hjælpe skolerne med at gøre bevægelse til en integreret del af skoledagen. De har blandt andet igangsat kommunesamarbejder, som betyder, at kvaliteten af idrætsundervisningen hæves, eleverne får indblik i et mangfoldigt idrætsbillede, og idrætsforeningerne når ud til elever, som ellers ikke ville have stiftet bekendtskab med foreningslivet. Det er positivt for skolerne, som får hjælp til at få bevægelse og læring til at spille sammen. Det er positivt for idrætsforeningerne, som får større tilslutning. Og vigtigst af alt er det positivt for eleverne, som har stor gavn af det øgede fokus på bevægelse og variation i skoledagen.

Med vores tro på folkeskolereformen er vi samtidig ikke blinde for de dele af reformen, der ikke fungerer hensigtsmæssigt. Vi modtager mange henvendelser fra lærere, elever og forældre, der fortæller om deres oplevelser i den nye hverdag. Og vi tager alle beretningerne med i vores overvejelser om, hvordan den danske folkeskole indrettes bedst muligt. Vi er klar til at rette op på de dele, som trænger til forbedringer. Det er vi i fuld gang med. Det er okay, at der er en vis pragmatisme i implementeringen. Nogle skoler har valgt at rette deres fokus mod bestemte dele af reformen i starten, og det kan være nødvendigt at tage elementerne hen ad vejen. De nye rammer indeholder heldigvis store frihedsrammer for skolerne. Det gør de, fordi vi ikke mener, at vi skal detailstyre skolerne. Vi tror nemlig på, at det er skolerne, der ved, hvad der fungerer bedst for dem.

Hvordan gik det så med folkeskolereformen? Jo, vi er ganske vist langtfra færdige med at forbedre den danske folkeskole. Men det går den rigtige vej.