Folkekirken tilbyder alt – fra musik over ølbrygning og parforhold til grillpølser – men er det nok?

Det er netop det, at vi er en kristen kirke, der binder folk og kirke sammen. Hvis ikke det kristne er relevant i sig selv, bliver deltagelse i gudstjeneste og kirkelige handlinger tømt for indhold og betydning. Og så kan man lige så godt vælge kirken fra, skriver Jesper Knudsen.

»Kirken vil kun kunne fastholde danskernes tilknytning, hvis de mennesker, der kommer til kirken, får mulighed for at forstå, at det netop er den tro på Gud, de møder ved gudstjeneste og kirkelige handlinger, der giver folkekirken værdi og betydning,« skriver Jesper Knudsen. Thomas Lekfeldt

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Kirken er ikke længere en selvfølge. Det er en udvikling, som har stået på de seneste 40 år, og som er blevet særlig tydelig de seneste ti år. Danskerne gør meget mindre brug af deres folkekirke.