Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Flere skal yde til fællesskabet

Lars Barfoed: De Konservative fremlægger et udspil til en kontanthjælps­reform, som i højere grad skal sikre, at det kan betale sig at arbejde. Forskellen til kontanthjælp skal være mindst 2.000 kr. om måneden.

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere skal være uafhængige af offentlige kontantydelser, vi skal målrette ydelserne til de udsatte og det skal altid kunne betale sig at arbejde og spare op. Det må være målsætningerne for reformer, der grundlæggende styrker borgernes personlige frihed og ansvar og skaber bedre vilkår for det private initiativ.

»I den kommende tid skal vi tage beslutninger, der kan måle sig med de sværeste i vores historie.« Sådan sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt til danskerne i sin nytårstale. Hun henviste til regeringens tanker om reformer af en række offentlige ydelser.

I modsætning til statsministeren, mener jeg ikke, at beslutningerne er særligt svære - og så langtfra kan de måle sig med de sværeste i vores historie. Opgaven ligger ganske enkelt i at sikre, at det i højere grad kan betale sig at arbejde, og at vi målretter ydelserne til de udsatte i samfundet. Det vil gøre flere borgere uafhængige af offentlige ydelser. I dag er ca. 850.000 danskere i den arbejdsdygtige alder forsørget af det offentlige, og mange flere modtager offentlige overførselsindkomster i betydelig grad.

Der er efterhånden bred politisk enighed om behovet for reformer af en række offentlige ydelser. Jeg mener, at vi langt mere vidtrækkende skal reformere hele den måde, vi har indrettet vores velfærdsydelser på. Ikke på blot grund af økonomien og ikke blot på grund af demografien. Nej, vi skal reformere vores samfund, fordi flere skal klare sig selv og yde til fællesskabet.

Jeg tror på et bedre og mere stabilt samfund i balance, hvis flere i »Familien Danmark« yder, hvis færre passivt kigger på fra sidelinjen. Jeg tror på et stærkere fællesskab, en bedre familie, hvis så mange som muligt bidrager. Jeg deler den holdning, at der i øjeblikket er et økonomisk behov for reformer på arbejdsmarkedet. Vi skal ganske enkelt være flere, der kan klare sig selv og yder til Danmarks økonomi, færre der passivt nyder. Ellers skaber vi ubalance og gæld til vores børn og børnebørn.

Men om så olien sprang op fra Nordsøen, eller vi finder guld under Kronborg, vil jeg fortsat mene, at flere i det danske samfund skal yde, færre skal nyde. Et stærkt fællesskab og en fælles bevidsthed opstår, når man yder og bidrager til noget større end en selv. For mig er det først og fremmest et spørgsmål om værdipolitik.

Nogle af mine politiske venner vil være uenige i denne værdipolitiske tilgang. For dem er Danmark A/S simpelthen en virksomhed, der skal sikre overskud. Nu kan de læse i regnskabet, at for mange medarbejdere ikke yder til virksomhedens drift. Det er deres eneste bevæggrunde for reformer, men for mig er det først og fremmest et spørgsmål om værdier og moral.

For Det Konservative Folkeparti er Danmark ikke blot en virksomhed, der har til opgave at sikre overskud. Vi ser vores nation som en familie, hvor vi med hver sit bidrag kan yde til familiens bedste. Derfor har vi ikke blot behov for, at flere yder til familiens husholdningskasse. Vi har behov for, at flere yder til familiens fællesskab. For vi kan ikke måle et samfunds værdi på statens budgetter. Vi skal måle vores samfund på, hvad vi gør for hinanden. Der er derfor mange måder at bidrage på, mange måder man kan yde til fællesskabet. Det handler ikke kun om at betale sin skat. Det handler om at tage ansvar for sig selv og for hinanden.

»Familien Danmark« er din og min. Vi er væsentlige dele af hinandens tilværelser, og vi deler historie, kultur og værdier. Vi har glæde og gavn af hinanden, og vi mærker fællesskabets styrker, når vi tager ansvar for mere end os selv og vores familie.

Et lokalsamfund har gavn af den frivillige fodboldtræners mange timer på sidelinjen. Pårørende har gavn af de sorggrupper, der støtter og tager hånd om efterladte. Og folkeskoleelever, der har brug for støtte, har gavn af unge studerende, der hjælper på lektiecaféer. Men fodboldtræneren har tilsvarende glæde ved at træne byens miniputter - også når det regner og blæser.

De frivillige i sorggrupperne har glæde af den omsorg, de giver efterladte i sorg - også når det er hårdt. Og de ældre studerende på lektiecaféerne oplever glæde ved at have lært folkeskoleeleven at jonglere med tabeller og danske gloser. Vi må derfor ikke have en ensidig økonomisk tilgang til debatten om ydere og nydere.

Det Konservative Folkeparti har en vision om et samfund, hvor det i højere grad kan betale sig at arbejde og hvor vi målretter ydelserne til de udsatte i samfundet. Vi fremlægger derfor et udspil til en kontanthjælpsreform, hvor vi i højere grad sikrer, at det kan betale sig at arbejde, og hvor ydelserne bliver målrettet til de udsatte. Med vores forslag vil der til hver en tid være en forskel i rådighedsbeløbet på mindst 2.000 kroner om måneden ved at tage et arbejde frem for at være på kontanthjælp.

Det duer ikke, når det ikke kan betale sig at arbejde. En enlig mor på kontanthjælp får i dag mindre end en 50er for at tage et arbejde frem for at forblive på kontanthjælp. Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal derfor have muligheden og et økonomisk incitament til at tage et job frem for at være på offentlig forsørgelse.

Kontanthjælp er og skal være et midlertidigt sikkerhedsnet og ikke en levevej.

Vi mener samtidig, at vi skal målrette hjælpen bedre til de borgere, der har behov. Derfor vil vi bruge en væsentlig del af besparelsen på at sikre bedre hjælp til kontanthjælpsmodtagere, der er langt væk fra arbejdsmarkedet. Her er nogle medlemmer af vores familie, der har brug for ekstra hjælp, og dem vil vi hjælpe bedre end i dag.

Sådan målretter vi de offentlige ydelser, sådan sikrer vi, at flere bliver selvforsørgende. Og netop mere selvforsørgelse er et centralt politisk mål for Det Konservative Folkeparti.

I selvforsørgelse ligger for os friheden og tilfredsstillelsen ved at tage ansvar for sin egen tilværelse. Vores forslag indeholder derfor de incitamenter, der skal hjælpe flere til at blive selvforsørgende, men det indeholder også det perspektiv, at staten skal gå et skridt videre over for nogle borgere, og give dem yderligere hjælp for at få dem tættere på arbejdsmarkedet.

De, der kan klare sig selv, skal også gøre det. Selvforsørgelsen skal fremmes i samfundet, for det styrker menneskers tilfredshed med tilværelsen - og det er vigtigere end den økonomiske bundlinje. Derfor var Det Konservative Folkeparti modstandere af efterlønnen, da den blev indført, og vi arbejdede lige siden på dens afskaffelse. Andre partier kunne først se nødvendigheden, da balancen i bogholderiet var skredet. For dem var det ikke et problem, at raske og rørige mennesker lod sig forsørge af samfundet, mens de kiggede på i passivitet. Blot der var penge nok.

Når Det Konservative Folkeparti lige nu forhandler reform af førtidspensionssystemet, er det også de enkelte mennesker i systemet og disses mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende frem for provenuets størrelse af reformen, der er det vigtigste for os.

Som jeg indledte, henviste statsministeren til, at de kommende reformer kan måle sig med de sværeste beslutninger i vores historie.

Jeg anerkender, at reformer kan være besværlige for en socialdemokratisk statsminister, som helst vil beskæftige sig med at dele ud af velfærdens goder og øge de offentlige udgifter. Men det kan ikke måle sig med beslutninger, der påvirker børns udvikling, beskytter danske værdier eller sender danske soldater i krig - i hvert fald ikke for en konservativ.