Filminstruktør: Tvungen selvangivelse om køn kvæler den kunstneriske frihed

For at få produktionsstøtte til film skal man indlevere en »selvangivelse om kønsfordeling«. Men det er et skråplan, mener dagens kronikør. »Det næste naturlige DFI-skridt vil være en udvidelse af rapporteringen. Således burde det ikke overraske, hvis man snart også skal redegøre for, om filmprojekter passende repræsenterer fx seksuelle og etniske minoriteter m.v.«

»Påstanden om at sikre lige adgang lader derfor til at være en skinmanøvre, som slet ikke handler om at få flere kvinder ind i branchen generelt, men derimod at få kvinder ind på bestemte frontpositioner,« skriver Niels Nørløv Hansen. Mads Claus Rasmussen

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Kræfter i filmbranchen har længe presset på for at få en mere ligelig kønsfordeling bagved og foran kameraet. Det Danske Filminstitut og Producentforeningen har i samarbejde nu fået indført, at man kun kan opnå produktionsstøtte til film, hvis man indleverer en »selvangivelse om kønsfordeling«, hvor man nøje redegør for kønsfordelingen i sit filmprojekt. Man skal både angive kønsfordelingen på filmholdet, lønstatistikker fordelt på køn og tilmed optælle, hvor mange replikker i manuskriptet, der udtales af henholdsvis kvinder og mænd.