Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I de forgange uger har en række dagblade – og ikke mindst Berlingske – leveret blændende god journalistik knyttet til afdækningen af et muligt samarbejde mellem amerikanske NSA og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Med blik for det store billede, udstrakt brug af anonyme kilder og lødige, men tydelige, konklusioner har aviserne givet os et unikt indblik i en verden, som oftest er mørkelagt.