Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Fængsel til fire millioner kr. pr. værelse

En nytænkning af kriminalforsorgen er påkrævet. En fange i et lukket fængsel kostede sidste år 1.849 kr. i døgnet. Det ville en indsat aldrig kunne betale for sit eget ophold. Fængselssystemet er endt i en blindgyde på grund af regler, aftaler, overenskomster og politisk ignorance.

Værelserne i det ny fængsel på Falster bliver nok en kende mere luksuøse end dette. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Egon Olsens start- og slutdestination skal fornys. Vridsløselille afløses i 2016 af et nyt lukket fængsel, der bygges på en mark ved Nr. Alslev på Nordfalster. Projektet er stærkt forsinket og prisen absurd: over en milliard kr., svarende til fire millioner kr. pr. beboer. Der skal opføres 32.000 kvadratmeter, hvilket svarer til 128 kvadratmeter for hver indsat (et parcelhus). Staten betaler ikke moms til sig selv, så det rigtige tal er 25 procent højere, altså fem millioner kr. pr. delinkvent, hvis vi som sponsorerende skatteborgere skal sammenholde det med vore egne forhold.

Et parcelhus på 128 kvadratmeter kan (uden grundkøb) bygges for 1,4-1,7 millioner kr. inkl. moms. En anden relevant parallel er Bella Sky hotellet (fire stjerner; indviet i 2011), der angiveligt kostede 1,6 milliard kr. (814 værelser og 44.000 kvadratmeter). Det svarer til en pris på 2,0 millioner kr. pr. værelse (før moms). Økonomisk set burde man sende fangerne på luksushotel påført lammende fodlænke/GPS og jo højere bygning desto færre flugtforsøg. Men det kan man jo ikke – for fængsling skal fremstå som en straf og ikke som en form for statsbetalt pause på kurhotel beskyttet mod underverdenens farlige og lyssky affærer.

Læs også: Danske fængselsmiljøer bliver mere rå

Der etableres 250 nye pladser, mens 241 nedlægges i Vridsløselille. Pladsmanglen i de lukkede fængsler ændres ikke, men kvaliteten forbedres. Der er faktisk behov for at opføre yderligere tre-fire lukkede fængsler, hvis regeringens plan om »fast greb om banderne« skal blive en realitet.

Meningen fra regeringens side er næppe konsekvent at få ryddet op, men derimod blot at berolige borgerne, der må konstatere, at Chicago er nået vores land med 60 års forsinkelse. Politiets liste over personer inden for bandemiljøet (bemærk at »man« bevidst benytter et nedtonet ord for organiseret kriminalitet) omfatter efter det oplyste 1.800 navne. Det reelle tal er dog langt større, da politiet altid er bagefter og spindelvævet af »kældermedlemmer« er stort. Men der er kun 400 i lukket fængsel plus en del placeret under de lettere strafformer, altså begynderstadiet i en kriminel karriere.

Hvorfor er det ikke omvendt, så 1.400 sidder inde og de 400 fritgående må passe den velkørende forretning? Danmark er et marked med store indtægtsmuligheder og lavt fravær (driftstab) af folk på grund af indespærring. Kombinationen af højt skattetryk og sociale ordninger giver mange personer interesse for at yde en indsats, der kan give ikke-registrerede indtægter. Er politiet udueligt (og lovgiverne, som er politiets foresatte på vegne af os betalende borgere), eller opgiver de at fange folk på grund af forstoppelse i fængslerne? Lader politiet de konkurrerende grupper passe hver sin butik, mens man håber på mest mulig kamp imellem dem – for indbyrdes findes der jo ingen blødhed, men fysisk afstraffelse, ja, dødsstraf? Modus vivendi.

Danmark har fem lukkede fængsler med plads til kun 943 fanger. Cirka 400 banderelaterede personer er p.t. indespærret her. De andre fanger har hver sin straffesag. Gruppen kan groft opdeles i to, nemlig personer med hang til kriminalitet og tilfælde af grove førstegangsforbrydelser, f.eks. mord. Sidstnævnte sker jævnligt og kræver fængselsceller. Som type er det lette opgaver for politi og anklagemyndighed, ligesom disse personer kun i få tilfælde vil gentage det. Almindelige, lovlydige borgere spejler sig i denne gruppe, da man tænker ud fra sine egne livsforhold. Frygten for straf fungerer jo for normalgruppen – men også kun for den. Sådan forholder det sig ikke med de to andre typer. Det fremgår af, at der er hele 38 procent tilbagefald for personer, der har været i fængsel – og det defineres som en ny dom allerede inden to år efter løsladelse.

DEBAT | Del dine tanker om kronikken under teksten eller her på Berlingskes Facebook-side.

Læs også: Her er tre problemer, som Karen Hækkerup ikke får lov at løse

Når der ses flere år frem og korrigeres for de omtalte førstegangskriminelle med få gentagelsestilfælde, politiets lave opklaringsprocent og »pensionering« af seniorer i banderne, er det reelle tilbagefald sandsynligvis dobbelt så stort i kernegruppen. Man skal således nøje overveje, hvordan det kan undgås, at en udvidet indsats for at hjælpe personer ud af bandemiljøet ikke blot bliver en form for efterlønsordning. Regeringen vil oprette en ny pulje til de særlige exit-tiltag, og det kan så blive et nyt selvforherligende socialpolitisk eksperiment.

Resocialisering ser kun ud til at fungere for en del af de nye lovovertrædere. Pladsmanglen prøver man at løse ved at maksimere brugen af åbne fængsler sammen med nye ordninger med fodlænker (husarrest) og samfundstjeneste. Straffene er reduceret i den lette ende af skalaen.

Kriminalforsorgens indsats forekommer dybt kritisabel, og udgiften løber op i tre milliarder kr. om året. Det nye fængsel er som påpeget dobbelt så dyrt som et luksushotel, og samme forhold gælder for prisen pr. døgn. En fange i et lukket fængsel kostede sidste år 1.849 kr. i døgnet (sammenhold selv med et hotelophold), svarende til 675.000 kr. om året. Man formoder, at prisen i det nye fængsel vil blive ti procent lavere. En fange ville aldrig kunne betale for sit eget ophold i dette system. For hver ansat i et lukket fængsel er der kun 1,1 fange. Sygefraværet er ekstremt højt med 20 dage om året i gennemsnit, hvilket er en klar advarselslampe.

En total omlægning og nytænkning er påkrævet. Det vil i særdeleshed gøre sig gældende, såfremt regeringen virkelig vil gribe afgørende ind over for organiseret kriminalitet og ikke længere se passivt til. Så bliver der behov for over 1.000 nye lukkede fængselspladser. Det vil koste fire milliarder kr. i investeringer og årlige driftsudgifter på ekstra 600-700 millioner kr. Så er det billigere at leje Bella Sky.

Fængselssystemet er endt i en blindgyde på grund af regler, aftaler, overenskomster og politisk ignorance. Et konstruktivt forslag er derfor at kombinere fængsler med udviklingsbistand for at nedbringe omkostningerne fra det nuværende absurd høje niveau. Samtidig vil man kunne hjælpe svage stater med isolerede lokaliteter, hvor en almindelig udvikling af erhverv er umulig. Her kan man netop udnytte den eksisterende struktur på en positiv måde til effektiv beskyttelse mod flugt, ligesom det i en fremmed kultur er umuligt at skjule sig. De palæstinensiske enklaver på Vestbredden har ideelle egenskaber, og flere af disse har plads til store fængsler. Byggeprisen kan holdes på et langt lavere niveau, og lønudgiften pr. udført arbejdstime vil sandsynligvis ligge på fem-ti procent af det nuværende. Personalet vil være taknemmelig for sådanne jobs. Danmark vil kunne skabe et områdeløft for disse hensygnende steder og fremstå som et forbillede.

Læs også: Dømte mænd falder oftest tilbage i kriminel løbebane

En lignende og hurtigere løsning er placering i Sinai-området, Egypten. Her er der nemlig mulighed for at erhverve eksisterende feriekomplekser, der er udformet som isolerede resorts med store indhegnede arealer. Mange er opført på grundlag af EU-støtte, men turismen svigter. Sikkerhed vil ikke dreje sig om fangeflugt, men om indbrud eller terroranslag. Derfor kan man kombinere intern og ekstern kontrol, hvilket landets myndigheder vil kunne varetage mod betaling. Begge steder har gode trafikforbindelser til Danmark, det vil sige lav rejseudgift. Eventuel udgang må finde sted lokalt.

Organisatorisk vil det være hensigtsmæssigt at indgå aftale med en privat servicevirksomhed om det fulde ansvar og drift. I en række lande benyttes privatiserede fængsler. De danske myndigheder vil så optræde som tilsynsførende og kontrollerende.

Afslutningsvis kan man spørge: Hvorfor skal man i et samfund bekæmpe kriminalitet? Filosoffen Jean Jacques Rousseau har for 250 år siden givet et svar, som nok rækker længere end vi i dagens Danmark vil erkende: »Det er faktisk misdædere af enhver art, som forhindrer borgeren i at være fri.«

DEBAT | Del dine tanker om kronikken herunder eller her på Berlingskes Facebook-side.