ETOH redder liv blandt alkoholikere med et særligt behov

Steen Svartzengren (tv.) er grundlægger af ETOH, hvor blandt andet modeskaberen Erik Brandt (th.) har søgt hjælp til alkoholbehandling. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen. Fold sammen
Læs mere

Ifølge Center for Alkoholforskning dør 3.000 danskere årligt efter et stort alkohol-forbrug, og unge drikker det dobbelte af Europa-gennemsnittet som følge af en syg alkoholkultur.

De seneste uger har aviser, formiddagsblade, ugeblade og sociale medier omtalt ETOH, alkoholgruppen for kendte med særlige behov for diskretion. Men hvad er ETOH? Hvordan er det opstået - og hvad kan ETOH, som AA ikke kan?

ETOH bliver kaldt en rigmandsklub for en »slags« alkoholikere, underforstået alkoholikere uden reel erkendelse. Det, mener jeg, er lodret forkert. ETOH er et tilbud til en sygdomsramt gruppe med særlige behov. Efter Berlingskes store artikel om initiativet i 1. sektion søndag 27. august, bragte Politiken spøgefuldt en klumme om ETOH med billede af »snobberne« Poul og Fritz. Der kom mange indvendinger, seriøse som perfide på fondens Facebook-side, og bladenes debatsider og den kulørte presse spurgte til optagelse, portnervagter og priser. Da underholdningsværdien ebbede ud, stod et seriøst initiativ tilbage, der ikke kan druknes i kærlig satire.

ETOH vs. AA

Flere har spurgt: Hvordan er ETOH forskellig fra AA? Hos os er menneskeliv vigtigere end traditioner formuleret før Anden Verdenskrig. Vi accepterer, modsat AA, at agitation og reklame, sociale medier, aviser, TV og radio er ok. Målet er at få budskabet ud til især de pårørende på en moderne facon. Jeg fik ideen i 2012, og fem år senere med AA-erfaring og otte års ædruelighed, er ETOH en realitet.

Erik Brandt gik med efter måneders samarbejde om et fælles problem. Vi tog det bedste fra fortiden og tilførte nye værdier og eget materiale. I ETOH-møder formidles tilbagefaldsstrategier, kognitiv terapi og ny sygdomsviden. Mødeformat, forretningsorden og litteratur er vores egen og skrevet i 2017-sprog. En anden ven, 80er coaching-koryfæet Frank Johansen og forfatter til bogen »Kognitiv coaching«, medvirker ved formulering af de nye discipliner.

ETOH har ikke et 12-trins program som AA, men fire enkle discipliner: Erkendelse, selvindsigt, tilbagefald og vedligeholdelse – alt sammen uden religiøs tilgang til åndelige elementer.

Alkohol og stoffer

ETOH er for det moderne menneske i nye familiemønstre i et samfund gennemsyret af højteknologi og internet. Alkohol står ikke altid alene. Afhængighed er ofte krydset med andre stoffer; hash, kokain eller benzodiazepin. Men ETOH er ikke en behandlingsinstitution, vi kommer efter primærbehandlingen og arbejder derfor sammen med behandlingssteder. ETOH-møder er det seje træk for at bevare en sund ædruelighed resten af livet.

Men hvorfor skal disse personer tilbydes et alternativ? Hvorfor går de ikke bare til næste AA-møde?

Der er ikke et AA-møde på kysten fra Klampenborg til Nivå. Også i Whiskybæltet eksisterer en overrepræsentation af notable problemdrikkere. De går ikke til AA, uanset hvor AA er, for de har udadtil styr på tilværelsen og værner om karriere, position, formue og måske ansvar for mange medarbejdere i en velkendt virksomhed. De beruser sig derhjemme og i sociale sammenhænge. De sidder højt placeret i centraladministrationen med indflydelse på politisk beslutningsproces eller i kommunalt regi i positioner, hvor aktiv alkoholisme er utænkeligt. Det kan også være musikeren eller landsholdstræneren, der ikke ønsker at komme sit problem til livs i fuld offentlighed, det er nemlig en realistisk risiko i AA med traditioner for en åben dør for alle.

 

I dag kan du på sekunder sende sladder via sociale medier og sms. Dele af pressen betaler sågar for tip. Bevisbyrden er næsten umulig at løfte. Det er klart, at visse personer ikke accepterer risikoen ved ikke selv at styre offentliggørelsen af en privat sag. Trygheden er i et lukket fællesskab af mennesker, du lærer at kende. Åbenhed er en individuel sag.

Intet pres til at være åben

Jeg er enig i, at åbenhed baner vej for sund ædruelighed, men ikke som argument for at presse dem, som ikke kan eller vil være åbne. Konsekvensen er tiltagende større skade på sig selv og på familie og omgivelser. De samfundsmæssige økonomiske konsekvenser af øget brug af hospitaler og socialt beredskab er åbenlyse.

Jeg møder kendte AA-profiler som Michael Falch, Niels »Noller« Olsen, Ole Michelsen, Jes Dorph-Petersen og Per Ørum. Nogle vil måske mene, at du skal helt derned, altså i den lokale AA, for at forstå din egen sygdom og arbejde med den. Jeg glæder mig over disses ædru liv, at de står som fyrtårne med åbenhed, historier og bøger. De bruger modigt deres egen kendisfaktor til at bringe budskabet ud. Det mangler vi mere af. Jeg selv inviteres til at holde speak på behandlingssteder og blandt indsatte i fængslerne.

Når Erik og jeg går i medierne med budskabet, giver vi hjerteblod. Vi udstiller dele af egen alkoholhistorie, fortæller ting vi absolut ikke behøvede eller har behov for at fortælle. Vi hjælper de syge og deres familier til et bedre liv. Ja, måske et liv overhovedet!

Min alkoholhistorie

Jeg drak mig i hegnet som 45-årig. En langstrakt suicidal handling, der startede da jeg var 20 år og kulminerede i 2009. Med hjælp fra Ole »Bogart« Michelsen, min barndomsven, professoren og kardiologen, Ole Frøbert, og min kommende hustru og intensivsygeplejerske, Linda Svartzengren, overgav jeg mig og gik i behandling. Ole og Lindas titler nævnes, fordi de dækker over erfaring og faglige kompetencer, der var afgørende for mit liv.

Vejen fra ligegyldighed med livet og et ønske om at dø i en garage i Ejby til styr på livet og panoramaudsigt fra en af Strandvejens mest ikoniske villaer er vel nærmest ufattelig. Yderpunkterne er for mig vigtige. De sætter scenen, og tænder håb og lys i mørket for andre.

Jeg har stor respekt for AA, som jeg følger på ottende år. Derfor er min mission at forklare forskellen på AA og ETOH. Ligesom AA med årene forgrenede sig i andre grupper som NA, MA, SLA, ACA og andre, – dvs. AA ikke rummer alle behov – ja, så er ETOH for en gruppe af syge mennesker med særlige anonymitetsbehov. I ETOH lærer den enkelte redskaber til at fortsætte et ædru liv og karriere med en alvorlig, uhelbredelig og dødbringende sygdom.

ETOH får mails fra danskere, som vil være medlem og fra behandlingsinstitutioner, der ønsker at samarbejde om klienter. ETOH i sameksistens med private behandlere (og offentlige) er for mig et nyttigt socioøkonomisk initiativ.

Jeg er sikker på, at nogle af de opgaver, som samfundet i dag ikke klarer, kan løses ved en uselvisk ETOH-model. Det kan være indsats over for pårørende, børn og unge af misbrugere, unge der misbruger og/eller har udviklet psykiske problemer. Paletten er stor og offentlige ressourcer små. Men ETOH som model, hvor en privat fond og et par ildsjæle tager medansvar og skaber øget livskvalitet og nedbringer statens udgifter, kan opstå mange steder. Skån mig for det kyniske argument om nettooverskud ved alkohol-afgifter i statens budget. Den socioøkonomiske skønhed i ETOH skal ud mange steder for at redde liv, så må vi se på alkoholafgiften i en anden kronik. Jeg fristes til at sige: Ét samfundsproblem ad gangen.