Jeg er 52 år gammel. Jeg er datter til en mor på plejehjem. Jeg har gennem mange år stået tæt på sygdom, pleje og det at være pårørende. Og jeg er træt.

Ikke fordi jeg ikke elsker min mor. Ikke fordi jeg ikke vil hjælpe. Men fordi mange år med alvorlig sygdom slider. Det taler vi alt for lidt om.