Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Et borgerligt-liberalt ligestillingsudspil

Lea Stentoft og Camilla-Dorthea Bundgaard: Alt for længe har rød blok haft ligestillingsbolden på deres banehalvdel. Nu sparker damefrokostens redaktører bolden over på blå bloks banehalvdel, hvor den hører hjemme. Her nytænkes hele ligestillingsbegrebet.

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære borgerlige regering

Rød blok har offentliggjort et ligestillings­udspil, som har fået stor opmærksomhed. De vil blandt andet indføre kvindekvoter og tvinge mænd på barsel. Alt imens venter vi på jeres offensive udspil, der ikke synes at være kommet over dørtærsklen endnu. Husk på, at vi skal have ligestillingsbolden over på den blå banehalvdel, hvor den hører hjemme. Rød blok har haft bolden på deres banehalvdel alt for længe. Derfor kommer vi her med et indspark, som vi håber, I kan bruge.

Et borgerligt ligestillingsudspil må først og fremmest baseres på en nytænkning af hele ligestillingsbegrebet. Ligestilling er ikke lige repræsentation eller lige fordeling. Ligestilling handler om lige rettigheder og lige rammer til alle uden diskrimina­tion, hvad enten man er mand, kvinde, homoseksuel, transseksuel, heteroseksuel, brun, hvid - eller helt uden for boksen. Det skal være med til at skabe de lige muligheder for hver enkelt individ i et mangfoldigt samfund med plads til alle, fordi vi mennesker fra naturens hånd er forskellige. Derfor skal vi skabe et samfund, hvor nogles dispositioner, livsvalg og livsstil ikke sættes over andres. Sådan en mangfoldighed kan staten ikke skabe, men den har ansvaret for at sikre, at rammerne er i orden, så der er plads til, at mennesker kan få lov at være og leve, som mennesker faktisk er og lever i Danmark anno 2011.

1. LAVERE SKAT

En forudsætning for, at danskerne bedre kan indrette deres liv, som de ønsker og har behov for, er, at vi sænker skatten. Kun gennem større økonomisk frihed kan vi skabe mulighed for, at mennesker kan indrette sig efter deres forskellige behov, og det behøver ingenlunde betyde, at vi lader nogen i stikken. De svageste i samfundet skal altid have en ekstra kærlig hånd - nogle for en periode, andre hele livet. Men vi, der kan klare os selv, får også et bedre liv af at disponere over det selv. Kun den enkelte borger ved præcis, hvad han eller hun har brug for.

2. ERHVERVSLIV OG FORSKNING

Først og fremmest må I trække dispensationerne til Københavns og Aarhus Universitet tilbage. At dispensere fra ligestillingsloven giver hverken logisk eller praktisk mening. Kvinder skal ikke ansættes i forskning, fordi institutter så får en ekstra penge­pose med. Det er diskriminering af mænd og uværdigt for kvinder. Af samme årsag er kvoter heller ikke en borgerlig farbar vej at følge - hverken i forskning, på universiteter eller i erhvervslivets bestyrelser. I en fortsat global konkurrence er løsningen ikke at trække statsdikterede kvoter ned over virksomhederne. Det må være den bedst kvalificerede, der foretrækkes uanset køn. Skab i stedet de rette rammer for erhvervslivet, så erhvervslivet kan skabe de rette rammer for deres medarbejdere uanset køn, hudfarve m.m. Sæt den danske vækst, som vi alle er så afhængige af, i første række, og kvinder i bestyrelser og ledelse gennem frivillige initiativer som kædereaktioner i anden række.

Lige løn for lige arbejde har vi også i Danmark, så gå ikke med på præmissen om, at vi skal tale om kvinde- og mandebrancher og dermed holde ligelønsdebatten kunstigt i live. Vi har allerede en lov om en kønsopdelt lønstatistik. Der er ikke brug for flere reguleringer og administrative byrder.

3. FORÆLDRESKABET

Skab frit valg inden for barsel, så de to parter i et parforhold selv kan bestemme, hvordan de vil passe og opdrage deres barn. De behøver ikke en brugsanvisning fra staten, for de kan godt selv. Sørg i stedet for fleksible åbningstider og færre lukkedage i de offentlige børneinstitutioner, så kommunen ikke dikterer de danske familiers hverdag og ferie. I kunne for eksempel gøre det nemmere at oprette private børneinstitutioner, så også bageren med de skæve arbejdstider kan få et tilbud, der passer til ham og hans familie. Hold også godt øje med, at mænd og kvinder behandles lige af retspraksis i forbindelse med forældreansvaret ved skilsmisser - i dag forlyder det, at mandens rettigheder ikke altid forvaltes på lige fod med kvindens.

4. SEXARBEJDE

Sørg for at mennesker, der arbejder med sex, får de samme rettigheder som alle vi andre. Det betyder i praksis, at rufferiparagraffen må ophæves, så sexarbejdere får mulighed for at danne fagforening og a-kasse og ikke kun skal spytte i statskassen til os andre. I dag er sexarbejdere skattepligtige, men har ikke rettigheder på lige fod med andre lønmodtagere. Tag sexarbejderne med på råd, undgå skadelig moralisme og fokusér på harm reduction og empowerment, sådan som det er anbefalet af EU Rådet i resolution 1579 fra 2007. Sæt massivt ind med hjælp til de sexarbejdere, der ønsker at forlade deres erhverv og har brug for støtte. Og afsæt midler til uvildige undersøgelser, så befolkningen får adgang til pålidelig, velunderbygget information om sexarbejde. Herved hjælper vi sexarbejderne med at undgå den fordomsfuldhed og stigmatisering, de udsættes for i dag.

5. MENNESKEHANDEL

Først og fremmest skal der skelnes mellem menneskehandel og prostitution. Menneskehandel foregår desværre i høj grad også i andre erhverv - blandt andet i landbruget og ved socialt bedrageri, som blandt andre rumænske børn handles til Danmark for at begå. Ved at skelne får vi øjnene op for alle de grupper, der desværre er ofre for den globale menneskehandel inden for sexindustri, tvangsarbejde og børnearbejde. Disse mennesker - kvinder, mænd og børn - handles af skruppelløse bagmænd, og det skal stoppes. Gør derfor op med det danske retsforbehold, så vi kan indgå fuldt ud i samarbejdet med de øvrige EU-lande om at stoppe den grænseoverskridende menneskehandel.

6. SEKSUELLE MINORITETER

Det må være op til kirken - ikke staten - at beslutte, om den vil vie homoseksuelle. Homoseksuelle skal desuden have ret til at adoptere på linje med heteroseksuelle, for to kvinder eller mænd, der elsker hinanden, kan skabe lige så gode kår for et barn, som et heteroseksuelt par kan. Desuden skal lovgivningen generelt skabe mulighed for, at mennesker får lige muligheder for at indrette sig, som de lyster. Alternative samlivsrelationer bør sidestilles juridisk med det heteroseksuelle parforhold, så ingen favoriseres. Men seksuelle minoriteter skal ikke have særlovgivning eller udsættes for positiv diskrimination, for de er mennesker som alle andre og skal behandles lige. En stor del af danskerne lever i dag alene og eventuelt i andre relationer end det heteroseksuelle parforhold, og lovgivningen må give plads til alle.

7. ETNISKE MINORITETER

Unge, muslimske kvinder opsøger i højere grad end tidligere rådgivning og krisecentre, når de oplever, at deres familie udsætter dem for en social kontrol, de ikke finder rimelig. Det skal de støttes til, ved at der fortsat oplyses om ligestilling, rettigheder og de friheder, man kan tage sig i et moderne, demokratisk samfund. Omskæring, æresrelateret vold, tvang og lignende krænkelser skal ligesom anden vold sanktioneres hårdt og konsekvent. At vold og tvang forekommer i familien er ikke en formildende omstændighed, og hverken kvinder eller mænd skal finde sig i, at deres krop og liv bliver gjort til symboler, der skal bære familiens ære.

8. FOLKESKOLEN

I dag synes folkeskolen at være indrettet primært til piger, men den skal være for begge køn, og alle skal have de samme gode forudsætninger, når de forlader folkeskolen. Det kræver en rummelig folkeskole, og sådan en skaber man ved at fokusere på faglighed og lade mennesker være mennesker. Vi må væk fra formålsparagraffer om, hvilke bløde, sociale væsener folkeskolen skal skabe og have fokus tilbage på faglighed og kvalifikationer. Elever skal have plads til at være sig selv - også for sig selv - når de skal lære noget, og de skal måles på deres meritter, ikke på deres personlighed. Så bliver der plads til alle.

Kære borgerlige regering. Vi håber hermed, vi har givet jer lidt at tygge på, og hvis I giver en kop kaffe, så giver vi gerne en uddybning.