For mange socialpædagoger ser læselyst (eller mangel på samme) som noget, anbragte børn og unge bærer inde i sig selv, og som personalet ikke har nogen indflydelse på. Det er forkert. Forventningerne til børnene må hæves. For deres egen skyld.
Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Som 16-årig blev jeg anbragt i en betonklods i København. Jeg var en boglig pige, der havde høje uddannelsesmæssige ambitioner og kom fra et hjem med fokus på skoleliv. Da jeg blev vist rundt på institutionen for første gang, blev der henslængt sagt: »Du må ikke ryge hash på værelset eller tage andre stoffer der, og du må ikke gå i byen på en hverdag, medmindre du har fået en særlig tilladelse.«
