Er det formynderi at indføre restriktioner på smøger, sprut og usunde vaner?

Prisforhøjelser, restriktioner på salg af alkohol og tobak samt rygeforbud er blandt de mest effektive redskaber til at højne folkesundheden og reducere forekomsten af livsstilssygdomme.

Restriktioner og forbud er blandt de mest effektive redskaber til at højne folkesundheden og reducere forekomsten af livsstilssygdomme. Men er restriktioner og forbud en utidig indgriben i borgernes  frihed til at definere, hvad det gode liv er? Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix 2017 Fold sammen
Læs mere

I debatten om sundhedsområdet bliver det ofte diskuteret, hvordan vi imødekommer de ressourceudfordringer som bl.a. skyldes et voksende antal danskere med kroniske sygdomme. Flere peger på nødvendigheden af at forebygge, heriblandt Danske Regioner, som pointerer i deres forebyggelsesudspil: »Regionernes svar er, at vi fremadrettet ikke har råd til primært at fokusere på sygdom og behandle, når behovet opstår… rigtig mange sygdomme kan forebygges, og det skal vi have langt mere fokus på«.

Louise Hjarnaa Fold sammen
Læs mere

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby har ligeledes fokus på forebyggelse. Efter offentliggørelsen af en fremskrivning fra Statens Institut for Folkesundhed, som viste en fordobling i antallet af borgere med type 2-diabetes frem mod 2030, og en stigning på 40 procent i antallet af borgere med KOL, skrev ministeren: »Vi skal også have større fokus på forebyggelse, især over for rygning og overvægt, for at reducere antallet af syge«.

Diskussionen om retten til selvbestemmelse

Mens der er bred enighed om vigtigheden af at forebygge, er der langtfra enighed om, hvilke tiltag der skal iværksættes. Erfaringer fra både udlandet og Danmark viser, at prisforhøjelser, restriktioner på salg af alkohol og tobak samt rygeforbud er blandt de mest effektive redskaber til at højne folkesundheden og reducere forekomsten af livsstilssygdomme. Fælles for disse tiltag er, at de griber ind i den enkelte borgers valg, og derfor bliver klandret for at begrænse borgernes frihed til at definere, hvad det gode liv er.

Da Forebyggelseskommissionen i 2009 fremlagde sine anbefalinger, var udmeldingen fra sundhedsordfører for Liberal Alliance, Villum Christensen: »Det tenderer en strafaktion over for cola-elskere og rygere, når man vil hæve afgifterne så drastisk. Det er helt urimeligt at sætte sig til dommer over andre menneskers valg af livsstil på den måde«. I samme boldgade udtalte formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V): »Ideerne om forbud og afgifter henleder tankerne på forbudssverige«. Senest har både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance afvist at indføre rygeforbud på erhvervsskoler, hvor Simon Emil Ammiztbøll-Bille understregede: »Der er rigeligt med forbud og regulering allerede«.

Ulighedsargumentet

Et andet kritikpunkt er, at afgifter og forbud fortrinsvis rammer folk i de lavere sociale lag og lægger yderligere pres på mennesker, som i forvejen har det svært. Dette argument er blevet brugt af bl.a. sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, til at afvise at hæve afgifterne på tobak: »Vi går ikke ind for at lade cigaretafgifterne stige, for det går ud over de svage, der ikke har ret mange penge«.

Både forskning og udenlandske erfaringer viser imidlertid, at afgifter og forbud i modsætning til oplysningskampagner, som ofte kun påvirker de ressourcestærke borgere, løfter sundheden i alle samfundslag. Sundhedsstyrelsens rapport »Ulighed i sundhed – Årsager og Indsatser« fra 2011 belyser, hvilke indsatser, der reducerer ulighed i sundhed baseret på den eksisterende forskning, hvor der peges på afgifter, forbud, begrænsning af tilgængelighed og målrettet rådgivning som effektive tiltag.

De ulige beslutningsrammer

Argumentet om det frie valg bygger på anskuelsen, at vi hver især har ansvar for vores sundhed, og træffer beslutninger velvidende om konsekvenserne for vores helbred. Talrige undersøgelser viser dog, at vores valg langtfra er uafhængige. Vi bliver påvirket af de sociale netværk, vi indgår i med vores familie, venner og kolleger, ligesom markedsføring og faktorer som tilgængelighed og pris har betydning. Samlet bevirker disse faktorer, at vi har forskellige forudsætninger for de valg, vi træffer. Konsekvensen er en markant ulighed i sundhed. Forskellen viser sig allerede i barndommen, hvor børn af ufaglærte mødre er i højere risiko for at udvikle overvægt. En regional sundhedsprofil blotlagde de markante forskelle i bl.a. ryge- og kostvaner blandt unge i Region Midtjylland med forskellige sociale baggrunde.

Den seneste nationale sundhedsprofil fra 2017 viser ligeledes store forskelle mellem borgere med forskellige uddannelsesniveauer.

»Hvis regeringen skal lykkes i sine ambitioner om at sikre flere gode leveår til den danske befolkning, skal der sættes ind med tiltag som kan støtte den store gruppe af mennesker, som ønsker at leve anderledes.«


Forskellen skyldes i sidste ende, at vi træffer forskellige valg. Spørgsmålet er, i hvor høj grad valgene kan betegnes som frie, når vi ved, at faktorer uden for det enkelte individs kontrol har stor indvirkning. Adspurgt er der mange borgere som gerne vil ændre livsstil. I sundhedsprofilen 2017 svarede tre ud af fire dagligrygere, at de gerne ville holde op, mens over halvdelen af personerne med et usundt kostmønster angav, at de gerne vil spise mere sundt.

Hvis regeringen skal lykkes i sine ambitioner om at sikre flere gode leveår til den danske befolkning, skal der sættes ind med tiltag som kan støtte den store gruppe af mennesker, som ønsker at leve anderledes. Her er der både brug for lovgivning, oplysning og målrettede tilbud til de mest udsatte.

Hvad kan der gøres?

Ser man på de udenlandske erfaringer er der en række eksempler på virkningen af lovgivning. Norge og Storbritannien har besluttet at indføre en afgift på sodavand efter amerikansk forbillede. Undersøgelser af effekten af den amerikanske afgift har vist et fald i forbruget på ti procent et år efter afgiftens indførelse. I Australien, USA og Storbritannien har højere tobaksafgifter både løftet folkesundheden og reduceret den sociale ulighed i rygning. Efter at Canada indførte en stigning på ti procent i minimumsprisen på alkohol, faldt antallet af alkoholrelaterede dødsfald med 32 procent.

Begrænsninger af tilgængeligheden har især effekt blandt de unge, og har derfor et stort potentiale til at reducere ulighed i sundhed i de kommende generationer. I Norge og Sverige, hvor der længe har været statsmonopol på salg af alkohol, viste en rapport fra EU-Kommissionen, at andelen af unge, som har været fulde inden for den sidste måned, var under ti procent, mens den var 32 procent i Danmark.

»Politikerne skal indse, at valgfrie tiltag ikke kan stå alene.«


Samme forskel ses på tobaksområdet, hvor regeringerne i England, Norge og Island både har hævet prisen og begrænset tilgængeligheden. Modsat Danmark, hvor andelen af unge, der ryger, er steget, er andelen af unge, som ryger, faldet mærkbart i disse lande i de seneste år.

Fra ord til handling

Skiftende regeringer har italesat nødvendigheden af at bekæmpe den hastigt voksende sygdomsbyrde. Fokus har været på oplysning og frivillige tilbud, mens afgifter, salgsbegrænsninger og forbud kun er brugt i mindre omfang. Konsekvensen er, at middellevetiden i Danmark ligger langt under vores nabolande. Politikerne skal indse, at valgfrie tiltag ikke kan stå alene.

Hvis vi skal nå de borgere, hvor behovet er størst, er der brug for tiltag, som gør sunde valg lettere, f.eks. ved at indføre sunde kostalternativer, vejledning og oplysning samt lovgivning, som gør sukkerrige fødevarer, alkohol og tobak dyrere og mindre tilgængelige. Sammen kan disse tiltag bevirke, at alle får forudsætninger for at opretholde et godt helbred. Dette vil ikke mindst gøre en forskel blandt de socialt dårligst stillede borgere.