En tilbagevendende drøm minder mig om frygten for at blive en af samfundets usynlige gamle
Vi ældre er næsten på forhånd dømt ude som ikke-nyttige samfundsborgere. Vi mærker for eksempel, hvordan vi i visse sammenhænge behandles med overbærenhed og nedladenhed, hvis vi forsøger at slippe ud af stigmatiseringen og for eksempel tillader os at søge stillinger, som typisk kun varetages af yngre mennesker.



