Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

En østtysk vision for dansk kulturpolitik

Mogens Jensen: Mads Øvlisen fra Statens Kunstråd har ret, når han efterlyser visioner for VK-regeringens kulturpolitik. Mens Per Stig Møller ikke lytter til Statens Kunstråd, kommer Socialdemokraterne her med deres kulturpolitik.

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Afgående formand for Statens Kunstråd, Mads Øvlisen, efterlyser i sin sidste beretning fra rådet en politisk vision for kunst- og kulturpolitikken i Danmark. Herudover peger han på en række kulturpolitiske felter, som rådet har arbejdet med, men som man ikke mener har fået tilstrækkelig politisk opbakning. Det gælder særligt arbejdet med at sikre, at børn og unge får bedre mulighed for at møde kunsten i folkeskolen. Øvlisens udmelding har fået kulturminister Per Stig Møller helt op i det røde felt. Ønsket om en kulturpolitisk vision og altså konstateringen af, at en sådan en mangler i regeringe    n, bliver af ministeren affejet med beskyldninger om, at sådan noget kun findes i totalitære stater som det hedengangne Sovjet og Østtyskland. Og man ser billedet for sig: Mads Øvlisen som forbenet, totalitær kommunist. Jeg tror virkelig, at den tidligere NOVO-direktør har ramt et ømt punkt hos ministeren. Der er noget at komme efter.

For som det er fremgået af talrige portrætter ved kulturministerens 1-års dag på posten, er der ingen der kan pege på, hvilke fokusområder kulturministeren har for sit arbejde. Der er ingen, der ved, hvad Per Stig Møller vil med kulturpolitikken. Der mangler en vision og klare mål. Og hvis Kulturministeren nu havde brugt Statens Kunstråd til det, rådet også er sat i verden for, nemlig at være ministerens rådgiver i kunst- og kulturspørgsmål, kunne han have fået meget god inspiration til både vision og mål, men det er tydeligt, at denne rådgivning ikke har været ønsket. I stedet er rådet blevet opfattet som en flok irriterende lobbyister. Hermed forbryder ministeren sig voldsomt imod såvel ånd og bogstav i kunstrådsloven.

Men jeg synes, Mads Øvlisen skal have tak for sin efterlysning af en vision for kunst- og kulturpolitikken. Eller som Statens Kunstråd skriver, bør vi politikere svare på, hvorfor vi skal støtte kunsten i samfundet. Besvarelsen af dette spørgsmål kan måske også afstedkomme en helt nødvendig debat med befolkningen om, hvorfor vi skal støtte dansk kunst og kultur. Der er rigtig mange grunde til i langt højere grad at minde mennesker om, hvor meget kunsten egentlig fylder for de fleste i dagligdagen i form af forbrug af bl.a. musik, bøger og film.

Socialdemokraterne har en vision og konkrete mål for kulturpolitikken, som vi skrev sammen med 150 kunstnere, repræsentanter for kulturlivet og S-kulturpolitikere fra kommuner og Folketinget i 2007. Her forholder vi os overordnet til kunstens rolle i samfundet som værende det, at stille nysgerrige spørgsmål om forholdet mellem mennesker og dets omgivelser. I lyset af et samfund, der ofte reduceres til fornuft og praktiske løsninger, er kunsten de vilde ideer og umulige tanker, og dermed tilbyder kunsten helt nye muligheder. Kunsten er den luksus at kunne stille spørgsmål uden at have svar. Kunst er sammenlignelig med grundforskningen, hvis umiddelbare resultater ikke kan måles og vejes nu og her, men ikke desto mindre er altafgørende for viden, vidensproduktion og nytænkning. Kunstens verden er således undtagelsen og skal kunne udvikle sig frit, vildt og frodigt. Den moderne verden, medierne og globaliseringen, standardiserer og ensarter. Derved opstår der knaphed på det usædvanlige, det unikke og i sidste ende fornyelse.

Markedskræfterne overtager flere og flere områder af vores liv. Kunsten skal derimod forblive et åndehul og et alternativt erkendelsesrum for os alle. Kunsten undersøger, hvad det vil sige at være menneske til hver en tid og uafhængigt af markeds- eller økonomiske interesser. Kunsten kan dermed udvide vores livsrum og forestillingsevne. Kunsten kan være provokerende. Og det er god kunst ofte. Men kunsten kan også bare være sig selv nok og forekomme dekorativ, underholdende og totalt unyttig.

Men kunst- og kulturproduktionen opfattes som nyttig på flere planer. Når den inspirerer og bidrager til, at børn og voksne selv udfolder deres kreativitet og skaberevne, hvilket vi har brug for i et samfund der skal leve af innovation og at skabe det unikke. Og når kunst- og kulturproduktionen udvikler sig til erhverv og spiller sammen med andre erhverv, hvor der bl.a. skabes produktion og eksport-muligheder inden for musik, film, computerspil, arkitektur, design m.m. Med dette udgangspunkt ønsker vi som socialdemokrater at sætte høje mål for kulturpolitikken. Vi ønsker, at Danmark skal kendes for kunst af høj kvalitet og danskerne som et åbent, debatterende, udforskende og kreativt folkefærd.

Den danske kulturpolitik skal derfor:

Bidrage til samfundets sammenhængskraft.

Vi skal fremme hele befolkningens lige muligheder i adgangen til kunstneriske oplevelser og kulturelle ydelser og udfoldelse med respekt for den enkeltes behov inden for såvel højt professionaliseret kulturliv som inden for amatørkultur. Vi vil fastholde et socialt aktivt, offentligt kulturliv over hele landet, også uden for metropolerne, og dermed fremme folks reelle muligheder for at deltage i kulturlivet.

Gøre kulturel mangfoldighed til en styrke.

Vi vil bygge bro mellem bredt og smalt kulturudtryk og mellem forskellige kulturelle tolkninger, smagsopfattelser og kunstneriske ytringer. En kulturpolitik skal rumme forskelligheden, fordi kvalitet ikke er enstrenget, men netop har mange strenge at spille på. Kvalitet findes både blandt brede, tilgængelige kulturtilbud og blandt smallere og dannelsesmæssigt krævende udtryk. Mangfoldig kulturel kvalitet fremmes ved fastholdelsen af ytringsfrihed og rummelighed. Respekten for mangfoldighed er grundlaget for reel ytringsfrihed.

Basere sig på aktiv deltagelse.

Kulturpolitikken skal stimulere danskernes lyst til at uddanne sig og deltage aktivt i kultur- og samfundsliv. Det er vigtigt for hver eneste borgers mulighed for personlig udvikling og for den demokratiske tradition og udvikling i Danmark. Vi vil holde fast i, at vi skal være aktive og deltagende borgere i samfundet og ikke reduceres til blot at være forbrugere af kommercielle produkter i et mere markedsgjort velfærdssamfund. Vi ønsker, at borgeransvar og borgerdeltagelse er bærende elementer i den danske kultur. Danmark skal være et oplysnings- og deltagelsessamfund der baserer sig på folkeligt ansvar, deltagelse og udfoldelse med vægt på kvalitet, indsigt, velvære og udsyn.

Sikre kvaliteten og fremme nyskabelse og forandring.

Der er ingen modsætning i både at sikre kulturarven og samtidig skabe nye rum for eksperimenter og for den kunst, der åbner for nye erfaringer. Socialdemokraterne ønsker at styrke den fysiske bevaring og den kyndige formidling af fælles kulturarv. Men vi vil også styrke eksperimentet, energiudladningen og bruddet med fortidens arv. En fremsynet kulturpolitik skal netop både rumme erfaringen og dens konsekvens: nemlig det, der er et skridt foran; fremskridtet eller avantgarden. Kulturpolitikken skal søge og fremme udsynet frem for det rent tilbageskuende.

Bidrage til fortsat fælles velfærd.

Kulturpolitikken skal bidrage til samling frem for polarisering. Styrkelsen af kulturel dannelse, fri kunst og demokratisk kulturliv dæmmer op for truslerne fra ekstreme, enøjede og fundamentalistiske kulturelle, politiske og religiøse grupperinger. Vi afviser den ubøjelige konfrontation og intolerance som kulturelle idealer og søger i stedet mødets mellemposition, den inkluderende samtale og den kulturelle interaktion. Ved fortsat at bygge broer og skabe rum for nye kulturelle udtryk og mellemmenneskelige møder vil vi fremme fortsat udvikling af demokrati, velfærd og ligestilling på et humanistisk værdigrundlag.

Jeg undskylder det østtyske sprogbrug.