Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

En holmgang med Katrine

Birgitte Baadegaard: Jeg er enig med Katrine Winkel Holm i, at der findes en ubalance i samfundet. Det er dog ikke feminismens skyld, det er bl.a. takket være den, hun har fået sin uddannelse og sin profil. Men der er noget galt, når så uhyggeligt mange kvinder ender ulykkelige, ledige, udbrændte, frustrerede, splittede og vrede hos coaches, psykologer, terapeuter.

Tegning: Lars Andersen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg har lige lagt den fra mig. Katrine Winkel Holms kronik mandag 27/9. Med ualmindelig stor lyst til at råbe rend mig i dobbeltmoralen! (ikke i kødgryderne).

Katrine Winkel Holm lever ligesom vi andre i et samfund, hvor det ikke kræver 10.000 års jagtinstinkt at gå i Netto og købe en plukket kylling, ligesom det ikke kræver en fuld dag at få den stegt, braset eller kogt i kødgryden.

Som underviser og karrierecoach gennem de sidste seks år har jeg arbejdet med alle typer kvinder: Kvinder i alle aldre, lige fra den 51-årige kvinde, som ikke kan finde et nyt job, fordi hun er ubrugelig pga. sin høje alder, til den 32-årige kvinde, som ikke kan finde nyt job, fordi hun har været hjemme i to år og derfor pr. definition ikke kan bruges af samfundet. Kvinder med ingen, kort eller lang uddannelse. Kvinder med og uden anden etnisk baggrund. Kvinder med eller uden ledelseserfaring. Kvinder retur fra nedtur og stress. Afskedigede kvinder. Kvinder med og uden børn, langt de fleste med.