Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

En antikveret forståelse af ledelse

Problemet er ikke kvinders designertasker, men et smalt og utidssvarende begreb om, hvad ledelse og ledere er, anfører dagens to kronikører med udgangspunkt i Berlingskes leder fredag, »Kvind dig op«.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I de senere dage har Berlingskes leder under titlen »Kvind dig op« vakt debat. Og med rette. Spørgsmålet er dog, om den lederfigur og det ledelsesbegreb, der indledte debatten, er tidssvarende, og at det lige er designede dametasker, der skal skiftes ud med korte kurser på Harvard er faktisk lidt ironisk, fordi netop dametasken har betydet innovation.

DR2 Deadline inviterede fredag aften chefen for lederkollegiet til debat, og her blev det tydeligt, at Jesper Beinoiv, som han hedder, opfattede sit budskab som progressivt. For seeren blev det samtidig klart, at han faktisk havde læst på lektien og kunne argumentere for, hvordan kvindernes egne forventninger til sig selv og andre kvinder spænder ben. Den manglende deltagelse i topledelse skyldes, at man er for optaget af at leve op til egne og også kulturelle forestillinger om »den gode mor«, »den gode hustru« osv., hvorfor der ikke bliver plads til topledelse eller andre slige sysler.

Det ærgerlige er dog, at Beinov ikke har læst videre på lektien og derfor ikke fører sin forventnings-hypotese videre ind i ledelsesfeltet og ikke undersøger forestillinger om »den gode (top)leder«, og hvad der forventes af en sådan. Berlingskes idé om, at et sommer(!)kursus på Harvard Business School skulle føre en frem til den forjættede lederpost, er symptomatisk: En af de ting, man får ved at tage på et sommerkursus, er netværk og kontakter. Her har Berlingske dog uden at eksplicitere det, måske fat i noget, som den nye kønsforskning også har peget på: Såvel rekruttering som ledelse i dagligdagen handler nemlig om at netværke for at blive genkendelig som en topgod leder og som en, det kan betale sig at netværke med.

En leder er per se en mand. Ellers taler man jo om kvindelige ledere. Mainstream-forestillingen om toplederen som den store rorgænger, der karakteriseres af en business-orienteret form for maskulinitet, gerne hvid, økonomi-uddannet og omkring de 40-50 år, er velkendt. Denne lederfigur matches kun af få mænd. Den sorterer de fleste kvinder fra, men den bortselekterer også en række mænd, der har forvaltet deres uddannelsesvalg, deres maskulinitet og liv på andre måder. Det handler altså om genkendelighed, men også om bonding, og når det bliver til malebonding, er det lidt svært for en del kvinder at deltage i. Forskning peger på, at kvinderne ofte tror, at netværkeriet handler om noget faglig udveksling. Det gør det måske også, men ofte indebærer frokostmødet, konferencedeltagelsen eller turen i Parkens lounge også en homosocial bekræftelsespraksis: Vi er af samme slags, og det er rart, lad os fortsætte med det. I den situation kræver det lidt ekstra at blive »en af drengene«, når man er bagud på maskuline kropstegn. Man kan ikke blive en af dem. Måske en af deres, hvis man er heldig.

At Berlingske så foreslår, at sommerkurset skal foregå på Harvard Business School er igen symptomatisk og peger lukt ind i en antikveret forståelse af, hvad ledelse er. Nemlig at topledelse primært opfattes som et spørgsmål om økonomistyring og administrativ kontrol. Det drejer aktuel (top)ledelse sig også om, men ikke kun. Frekventerer vi ny ledelsesforskning, viser det sig, at et sådant alene økonomi- og managementsorienteret ideal om den gode topleder er for smaltog ikke særligt adækvat i forhold til beskrivelsen af den type af aktuel ledelse, der praktiseres med succes.

God topledelse handler i dag ikke kun om, at lederen skal stå på broen for at sætte den overordnede kurs og sørge for, at alle andre følger efter ham i samlet trop. Leadership er vigtigt, men der skal andet og mere til. I god topledelse drejer det sig heller ikke kun om, at lederen har styr på og kontrol med, hvad der foregår. Management og styring kan være af betydning, men det er langtfra tilstrækkeligt. Ledelse handler i dag i stigende grad om at være i stand til at lede medarbejdere, der er i stand til at tage vare på deres arbejdsopgaver på selvstændig vis – og dét på en sådan måde, at de ikke gør andet og mindre end de ellers ville have gjort, men tværtimod gør andet og mere end de ellers ville have gjort. I ledelse af i dag bliver det dermed essentielt at kunne lede andre som frie medarbejdere, der bidrager selvstændigt. I mindre grad end lederskab, styring og kontrol kommer ledelse dermed i dag til at handle om at lede gennem andre og dermed om ledelse i egentlig forstand eller »personaleledelse«. Dermed kommer god topledelse i dag også til at handle om at tage højde for dette, og om at kunne få andre til at lede således, at de tager højde for dette.

Alt dette hænger netop sammen med vores organisationer og virksomheder allerede i vid udstrækning er organiseret på en sådan måde, at vi forudsætter, at medarbejderne er i stand til at tage vare på deres opgaver på selvstændig vis samtidig med, at de også arbejder for at forbedre deres praksis. Hvis ledelsen ikke er i stand til at tage højde for en sådan menneskelig faktor på aktiv vis, går organisationen eller virksomheden glip af den afgørende værditilvækst, som den menneskelige faktor bidrager med.

En evne til at lede gennem andre eller en »personaleledelse« kræver imidlertid en indsigt i psykologiske og menneskelige kvaliteter. Og en sans for at få øje for og udvikle menneskelig diversitet. I modsat fald går man glip af værdiskabelse og det kan mærkes på den økonomiske såvel som på den sociale bundlinje.

At det lige er designede dametasker, der kommer i fokus i Berlingskes leder er faktisk lidt ironisk. Håndtasken kender vi fra latterliggørelser af Helle Thorning-Schmidt og Marianne Jelved. Det er kvinder, der faktisk har haft indflydelse og opnået topposter, men som netop også hele tiden fik på puklen for at være/at have en taske. Hvem husker ikke latterliggørende prædikater som Gucci-Helle. Det ironiske er, at netop kvinders håndtaskerhar været en informativ størrelse i bilfabrikkers opdagelse af nødvendigheden af mangfoldighedsledelse. Netop spørgsmålet om, at nogle er udstyret med håndtasker, der skal stilles, når bilen skal køres, og som derfor kræver særlig plads i bilen, hvis den ikke bare skal slænges på sædet ved siden af førersædet, har gjort bilfabrikkerne opmærksomme på, at kundekredsen er mangfoldig. Håndtasken har fungeret som en trigger, der netop har fået bilfirmaer til at tænke innovativt, i kundediversitet og nye indretninger af bilerne.

Hvis vi udfordrede forestillingerne om ledelse lidt og fremfor at hive arkiverede figurer i ensartede blå suits frem, der stammer fra en tid, hvor man havde arbejdere i stedet for medarbejdere, i stedet så nøjere på de nye krav og de nye ledelses- og organiseringsformer, der vinder indpas, ville vi få øje for, at det ikke alene er nødvendigt, men også hensigtsmæssigt at udvide ledelsesfigurenog vores forestillinger om, hvad der kan være god ledelse hinsides altmodische og stereotypiske ideer om den gode (top)leder. Vi ville i så fald ikke kun opdage, at et sommerkursus på Harvard er utilstrækkeligt. Mere tidssvarende og differentierede forestillinger om, hvad topledelse kræver, ville også tillade os at opdage, at puljen af ledelsestalent er større end først antaget, samt og ikke mindst, at der gemmer sig en del kvinder i den pulje, og måske oven i købet også nogle mænd i andre udgaver end dem, vi plejer at se på topledelsesposterne.