Efter coronakrisen: Vestens sikkerhed vil blive afgjort af forholdet til Rusland, Indien og Kina

Vestlige strateger har siden Murens fald forsøgt at overbevise russerne om, at de har flere interesser tilfælles med Vesten, end med Kina og smådiktatorer som Syriens Assad. Det er ikke lykkedes.

»Vesten kan ikke gøre noget ved, at Rusland på grund af sin geografi altid kan vælge, om det vil svinge mod Øst eller Vest,« skriver Mikkel Vedby Rasmussen. På billedet Ruslands præsident Vladimir Putin og Kinas præsident Xi Jinping. Foto: AFP PHOTO / POOL / Greg BAKER (Photo by Vyacheslav OSELEDKO / AFP)

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

15. juni 2020 ledte oberst Santosh Babu sine soldater fra den indiske hær til den kinesiske lejr højt oppe i Himalaya. I nogle dage havde indiske og kinesiske styrker stødt sammen i det omstridte grænseområde mellem de to lande. Grænsen er frontlinjen fra krigen mellem de to lande i 1962, og siden er den indiske og kinesiske hær stødt sammen langs grænsen mellem Tibet og Indien. Derfor var oberst Babu og hans folk ikke bevæbnede, da de mødtes med kineserne for at få dem til at opgive deres lejr, som inderne mente lå på den forkerte side af grænsen.