Du kan ikke komme for en dommer. Kalendersystemet kan ikke sætte en dato så langt ud i fremtiden

»I byretten i Aarhus tager en gennemsnitlig civil sag 28 måneder at få behandlet – det er voldsomt, og der er flere retter, som berammer straffesager i 2024,« skriver Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet, og Mikael Sjöberg, formand for Den Danske Dommerforening. De kræver handling på finansloven.

»Uanset hvad er en ting sikkert. Sker der ikke noget, kan det forventes, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid vil blive fordoblet fra 2021 til 2030,« skriver Andrew Hjuler Crichton og Mikael Sjöberg. Andreas Beck

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvis man som borger her i landet har en sag ved domstolene, så må man desværre væbne sig med usædvanlig stor tålmodighed. Sagsbehandlings- og ventetiderne har nemlig aldrig været højere, og vi er nået til et sted, som ikke længere er kompatibelt med det retssamfund, som vi ønsker at have.