Dovne, dumme studerende?

De studerende er hverken blevet dummere og dovnere, faktisk er de studerende blevet langt bedre efter den nye gymnasiereform. Alligevel er der noget galt. Blandt synderne er pc’en. De sociale medier gør de studerende stressede og ukoncentrerede.

Berlingske har spurgt en række universitetslærere, om lektor i biofysik Steen Laugesen Hansen havde ret i, at de universitetsstuderende er blevet dummere og dovnere, samt at mange af dem ikke burde være på et universitet. Svaret var, at de studerende er blevet fagligt svagere, at man må sænke niveauet, og at hver 10. mangler motivation. Passer det?

Jeg har undervist universitetsstuderende på Aarhus Universitet siden 1971. Jeg må derfor have en vis erfaring. Giver jeg de adspurgte og Steen Laugesen Hansen ret? Umiddelbart må jeg give dem ret, men når jeg tænker videre over det, bliver jeg i tvivl. Der er sket noget eller meget med universiteterne, men hvad?

Der er et enkelt aspekt ved Steen Laugesen Hansens udtalelse, som jeg først vil kommentere. Han sagde, at han ikke ville evalueres af den slags studerende. Det vil sige, at fænomenet »evaluering« har udløst debatten. Det er ikke de studerende, der har indført eller krævet denne evaluering, det har ledelsen på universiteterne. Der er blevet evalueret og evalueret i de sidste mange år. Det tager tid fra undervisningen, og der er ikke det fjerneste videnskabelige bevis for, at det har hjulpet. Hvis det hele er blevet værre de sidste ti år, er det altså blevet værre i den tid, hvor der er blevet evalueret. Evaluering er ledelsens styringsinstrument, som er blevet importeret fra hotelbranchen, hvor vi alle kender til disse skemaer, vi opfordres til at udfylde. På hotellernes hjemmesider kan man finde kundernes evalueringer.

Evaluering er en del af den managementkultur, som universitetsansatte rituelt tager afstand fra, skønt de selv ukritisk bruger dens instrumenter. Hvordan evaluerede vi før i tiden? Vi blev blot væk fra undervisningen. Det kan de studerende ikke længere, for de er tvunget til at sidde til timer, og hvordan reagerer man, når man skal møde til timer? Som elever. Så opdager de studerende hurtigt, at universitetet er en skole. Det er altså ikke en fejlopfattelse, som de har. Det er universitetet selv, der har forvandlet det til en skole.

Evalueringer har også gjort, at den pædagogiske frihed er inddraget. Evalueringer ødelægger forholdet mellem underviser og den underviste. Det forholder sig sådan, at underviseren skal betragte de studerende som ligeværdige, men de studerende skal ikke betragte underviseren som ligeværdig. De skal se op til ham eller hende. Dette forhold mellem lærer og elev fordærves af evalueringerne. Evalueringer burde have forbedret undervisningen, men det er ikke sket. Afskaffes den så? Nej. Der skal mere til både ved begyndelsen, midtvejs og til slut. Skemaer skal indleveres og kontrolleres.

Hvad gælder ellers i debatten som forklaring på de dumme, dovne og umotiverede? For det første siges det, at der bliver optaget for mange studerende. Passer det? Umiddelbart er svaret ja, men tænker man efter, bliver man i tvivl. Universiteterne vil gerne have flere. De tænker i vækst. Jo flere studerende, jo flere faste stillinger på universiteterne, og flere stillinger betyder nye bygninger.

Nu må jeg komme med nogle erindringer. Jeg begyndte at læse engelsk i 1967. Jeg begyndte på det tidspunkt, hvor eliteuniversitetet forvandledes til velfærdsstatens masseuniversitet. Derfor kom der mange ind. Jeg har ikke tallene, men jeg vil mene, at vi var omkring 100 førsteårsstuderende på engelskstudiet i 1967. Det er stort set det samme som det antal, der begynder i dag. Da jeg blev ansat i 1976, var der på engelsk, historie og dansk omkring 10-12 parallelhold på første år på alle fag. Det var i sandhed et masseuniversitet. Der var ligeså mange undervisningsassistenter som faste lærere. Institutrådsmøderne var massemøder, for der var jo medarbejderdemokrati i 1970erne. I dag findes der ikke undervisningsassistenter, men nogle få »eksterne lektorer«.

På 1970ernes masseuniversitet fandt studenteroprøret sted, og en af de ting, som vi forlangte, var klasseundervisning. Vi ville afskaffe auditorier og forelæsninger, for det var, hvad man kaldte, »envejskommunikation«. På Aarhus Universitet fjernede man Store Auditorium. Der skulle undervises på små hold, og de studerende skulle være aktive. Det var de også, når vi ser bort fra datidens dovne og dumme, og det var dem, der ikke var marxister, eller som det hed, »bevidstgjorte«.

Man hører også ofte, at de studerende skal have flere timer i den tro, at så bliver de bedre studerende, men det passer ikke. Når de får flere timer, får de mindre tid til at læse, og derfor er flere timer faktisk med til at sænke niveauet. Flere timer gør universitetet til en skole.

Dog kunne man med lethed indføre tre semestre pr. år. Det ville forkorte studietiden med et helt år, og det ville forhindre de studerende i at have erhvervsarbejde. Det har de fleste, og de er derfor ikke heltidsstuderende. De er ofte ikke dovne, men trætte, fordi de er flittige på deres arbejde. De har et højt forbrug og tager på skiferie og går til koncerter, hvor billetterne koster dyrt. Og iPhones og den slags koster da også. Bøger køber de stort set ikke, så det er ikke den slags, SU bruges på.

Vi har for tiden tre begynderhold på omkring 25 hver, og det svarer stort set til, hvad der var i slutningen af 1960erne. Der er blevet langt færre studerende, end der var, men der må jo være blevet flere andre steder. Det er der også. Der er oprettet et utal af nye fag. Flere hundrede. Der er flere studerende, og de er fordelt på masser af fag, således at der på de enkelte fag ikke er flere studerende. Det tyder på, at det ikke er antallet, der er problemet. Det er antallet af fag. De studerende er ikke blevet dummere, men de dumme er fordelt på flere fag. Det er universiteterne, der har vokset sig større og større, og de breder sig over hele landet fra Sønderborg til Slagelse. Alle skoler er ved at blive universiteter, og da er det ikke underligt, at universiteter blive skoler.

Kunne man ikke gøre mere ud af pædagogik, spørges der? Der kan næppe gøres mere, skønt den pædagogiske elite nok vil protestere. Der har i de sidste 20 år været satset massivt på bedre undervisning og mere pædagogik – og mere evaluering – men det har ikke hjulpet, for hvis det havde, ville vi ikke have diskussionen om dovne og dumme studerende. I takt med den store satsning på pædagogik, er de studerende blevet dummere, dovnere og umotiverede. Det er da et paradoks.

Der er ganske rigtigt kommet nye pædagogiske teknologier til. Den store forskel på før og nu er power point, der afløste overheadprojektoren, der afløste white-board, der afløste kridt og tavle. Hvilket fremskridt. I dag står læreren og læser op fra power point-lysbillederne (slides hedder de). Det er en ganske aktiv passiviserende form for undervisning, der dræber al spontanitet, men den giver gode evalueringer.

Er de studerende blevet dummere og dovnere? Der er altid hende, der tror, at Martin Luther hedder King til efternavn. De fleste vidste ikke, hvad 1864 var, før Ole Bornedals film. Men den slags kan de lære. Faktisk er de studerende blevet langt bedre efter den nye gymnasiereform. Det er jeg slet ikke i tvivl om, men alligevel er der noget galt. Dum, doven og umotiveret er blot ikke de rette ord.

Synderen er pc’en og den måde, hvorpå den har forandret vore uendeligt formbare hjerner. De studerende er ikke dovne, dumme eller umotiverede, men de er på Facebook. I timerne. I middelalderen var det nødvendigt at tage noter, men de sidder endnu som nonner der bag skærmen og lader som om, de tager noter, hvad de så ellers skal bruge dem til. De vil helst ikke have bøger, men enhver ved, at man ikke kan huske, hvad man har læst på nettet. Det er de sociale medier, der gør dem stressede og ukoncentrerede. De fleste af os har i dag vanskeligt ved at læse en meget lang roman. Der burde med andre ord ikke være netadgang på universitetet i undervisningslokalerne. Det er der ikke på eliteuniversiteter. Det ville forbedre undervisningen markant. Gør man det? Nej, naturligvis ikke.