Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Disruption – ældgamle naturprincipper på nye businessflasker

Foto: JEAN-CHRISTOPHE VERHAEGEN. Fold sammen
Læs mere

Hvis vi kunne rejse 65 millioner år tilbage i tiden, ville vi være tilskuere til Jordens så absolut største disruption-show nogensinde! Jorden rystede under et massivt meteornedslag, og atmosfæren blev så fyldt med støv, at Solen ikke længere kunne opvarme jordoverfladen som vanligt.

De koldblodede dinosaurer frøs til døde, og blev ganske simpelt udryddet fra Jordens overflade. Indtil da var vi pattedyr blot repræsenteret af en lang række små og simple muselignende skabninger. Men nu, da de dominerende dinosaurer var borte, tog evolutionen fart, og pattedyrordenen udviklede/disruptede sig eksplosivt til det, vi kender i dag, med alt fra gnavere, hjorte, flagermus, hvaler, løver, ulve, aber og til os mennesker.

Ja, vi mennesker er rent biologisk set også »bare« en dyreart her på Jorden – sorry! Men til gengæld udgør vi mennesker nok den mest succesfulde prototype på en disruption-dyreart, der nogensinde har levet på denne planet. Og derfor forekommer det også spøjst og underligt, at vi generelt her i Danmark – og specielt i Lars Løkkes nyligt nedsatte disruptionråd – tilsyneladende ikke helt kan blive enige om, hvad »disruption« egentlig er for en størrelse. Men her er naturen temmelig erfaren og vis, og kan faktisk lære vores virksomheder og organisationer en del.

Disruption betyder forstyrrelse, afbrydelse eller sammenbrud, og som virksomhedsbegreb blev det første gang brugt i 1995. Begrebet bruges ofte om små, innovative startup-virksomheder, der via ny teknologi overhaler store etablerede virksomheder indenom, og måske ligefrem truer dem i markedet.

Hvis vi forudsætter, at naturen/forretningsverdenen altid går imod en slags ligevægtstilstand, kan en art/virksomhed disrupte de andre, hvis der opstår en ubalance i systemet, hvor der pludselig opstår nye tilgængelige ressourcer for et individ eller en art.

Som naturvidenskabsmand kan jeg derfor destillere mig frem til fire gode råd, som de danske wannabe-diruption-virksomheder med fordel kunne tage imod fra naturen. Det gælder om konstant at være: 1) opsøgende eller 2) opfindende, og for at optimere chancerne for succes her skal man 3) dyrke diversiteten og 4) acceptere og måske ligefrem hylde fejl. Her følger lidt flere ord på disse naturens fire evolutionære principper, som vores Disruptionråd måske med fordel kunne gøre til Danmarks fire disruptionråd.

Opsøg

Råd nummer 1 – at »være opsøgende«: Det at opsøge og opdage nyopståede nicher i naturen, er faktisk hele evolutionens fundament. Kigger vi eksempelvis ind i trækfuglenes verden, ser vi den lille sangfugl munken, der til alle tider har ynglet her i Europa og hvert efterår har fløjet syd for Sahara for at overvintre i det varme Afrika. Men for 15-20 år siden begyndte vi på vores breddegrader at få relativt milde vintre, og det fik pludselig en lille del af de mellemeuropæiske munke til at overvintre mod nord i det milde England. Men for at dette skulle kunne lade sig gøre, forudsætter det selvfølgelig, at en del af munkebestanden opsøger nye mulige overvintringsområder uden for de gængse vinterkvarterer. De smarte munke syd for Danmark forsøgte simpelthen at disrupte deres danske og mere nordlige artsfæller. Og hvem ved – hvis klimaforandringerne fortsætter med milde vintre heroppe i nord og tørke i syd, udvikler de mellemeuropæiske munke måske ligefrem en udslettende »Uber« eller »Airbnb« på de andre sydtrækkende sangfuglearter. Så ifølge naturen er morgendagens diruption-virksomheder dem, der er på evig udkig efter nyopståede nicher – og ikke kun på udkig på de klassiske steder.

Opfind

Råd nummer 2 om at »være opfindende«: Lige udenfor dit vindue arbejder arterne 24/7 på at opfinde nye smarte løsninger hele tiden. I naturen kalder man den slags opfindelser for mutationer, og i virksomheds-analogiens verden hedder det innovative opfindelser. Begge kan åbne for pludselig udnyttelse af allerede eksisterende, men indtil for nylig af andre udnyttede. Et meget aktuelt eksempel herhjemmefra er de ekstremt lange og stærke ben på de ulve, der for nylig er genindvandret i Danmark. Her har vi med nok verdens mest højmobile landlevende pattedyr at gøre, og ulvens velproportionerede ben sætter den i stand til at vandre op til 100 km per døgn.

Og det er præcis denne opfindelse, der gør, at netop ulven hurtigt vender tilbage til det gamle ulve-land Danmark i takt med, at vores natursyn har ændret sig til at være mere rovdyrvenligt. Så vil man have succes i business-verdenen, bør man bevidst opdyrke en muskuløs innovationskultur. Naturen er altid klar med nye løsninger, når »vi-plejer-strategien« løber tør for succes.

Dyrk diversitet

Råd nummer 3 om at »dyrke diversiteten«: Men for at optimere chancerne for succes med råd nummer 1 og 2 bør man sikre sig og sin virksomhed en høj diversitet på alle planer. I naturen sørger en høj genetisk diversitet for, at der altid er minimum nogle få individer i en bestand, der enten a) opsøger de steder, hvor tilgængelige ressourcer pludselig opstår, eller b) udvikler de ressourceudnyttende karakterer, der pludselig er smartere end de andres. Historien om munken er et godt eksempel på »a«, mens evnen hos Darwins finker på Galapagosøerne til langsomt gennem evolutionen at ændre næbform og dermed fødeemner, eksemplificerer »b« rigtig godt.

Så hvis man tror på naturens evne til succesfuldt at disrupte, skal virksomhedslederne også satse på høj diversitet blandt medarbejderne, og desuden gå efter folk der kan tænke nyt og gerne helt ud af boksen.

Hyld fejl

Råd nummer 4 om at »hylde fejl«: Naturens skabninger er altid på jagt efter uudnyttede ressourcer, og hver dag afprøves millionvis af nye mutationer derude i det grønne – ændringer, der måske åbner for nye muligheder. En vigtig natur-pointe her er imidlertid, at langt de fleste mutationer ikke fører noget godt med sig. Hos sangfugle som munken er det måske kun 20-30 pct. af ungerne, der overlever det første leveår.

Med andre ord er der rig mulighed for at fejle i naturen – det er en del af hele planen. Naturen er nærmest fejlelskende og har kalkuleret med en langt-fra-nul-fejls-kultur. For erfaringen viser nemlig, at man bare skal blive ved og ved, så optimerer man chancerne for at ramme »guldåren« til sidst. Der bør derfor afsættes midler i budgettet – mange midler – disponeret udelukkende til fejl hos virksomheder og organisationer. Og så skal medarbejderne sættes fri til at afprøve deres samlede diverse innovationspotentiale. Hvad er det værste, der kan ske? Virker en idé eller beslutning ikke efter hensigten, kan man jo bare prøve noget nyt.

Med andre ord kan de organismer, der hurtigt tilpasser sig nye uudnyttede ressourcer i omgivelserne, få en øget overlevelse og dermed give de stærke/smarte karaktertræk videre til deres afkom, som dermed også bliver succesfulde. Den effektuerende kraft i evolutionen hedder »naturlig selektion« – og den sørger for, at de stærkeste individer og bestande får en øget overlevelse og frugtbarhed.

Det er de kræfter, som Charles Darwin kaldte livets puls, og som Lars Løkke drømmer om skal få det innovative forretningsblod til fremadrettet at flyde stærkt og givende i de danske virksomheder under markedskræfterne.

Så Lars Løkke – dit Disruptionråd skal såmænd bare gøre som naturen altid har gjort. Følg de fire evolutionære principper om at være opsøgende og opfindende i forhold til udnyttelse af nye ressourcer, og dernæst dyrke diversiteten og hylde fejl – det er måske slet ikke så svært!

Mark Desholm er ph.d. i biologi og afdelingschef i grøn NGO og foredragsholder.