Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Dine pensionspenge er stavnsbundet i våben, tobak og olie

Sofus Midtgaard: ...og der er ikke meget, du kan gøre ved det. Men noget må der gøres.

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Økologi, bæredygtighed og etisk forbrug er i fremmarch over hele den vestlige verden. Det gælder også herhjemme, hvor de danske forbrugere hver dag får flere og flere muligheder for at handle både økologisk, fairtrade og dyrevenligt i supermarkedet.

Men når det kommer til at investere sine pensionsmidler efter sine værdier og holdninger, så stopper festen. Pensionskasserne investerer lystigt i områder som våben, tobak, olie og problematiske statsobligationer, og de færreste giver reelt deres kunder mulighed for at gøre noget ved det.

Det kan virke paradoksalt, at så mange danskere er klar til at træffe et økologisk valg, når de står foran mælken i supermarkedet, men ikke stiller krav til, hvad deres 2-3 mio. kr. store pensionsopsparing er investeret i.

Det er nok de færreste danskere, som er klar over, at en væsentlig del af deres pensionskroner er investeret i våben-, tobaks- og en alvorligt miljøforurenende olieindustri.

Kritikken var ellers hård i 2009, hvor bl.a. Danwatch satte PKAs investeringer i ulovlige våben og børnearbejde til debat. Dengang sagde næstformand i PKA og nyvalgt formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, at hun var rystet over Danwatch’ afsløringer. »Det er aldrig rart, at der er huller i systemet. Det er enormt kedeligt at starte min periode med de her anklager. Men det, der er vigtigt, er, at vi tager det alvorligt, kigger på det og handler, så der bliver gjort noget ved det.«

Og i disse dage sætter Berlingske og Danwatch igen fokus på pensionskassernes problematiske handel med statsobligationer i afrikanske diktaturstater.

Men hvis man nærlæser de revisioner, mange pensionskasser lavede i deres etiske retningslinjer som følge af kritikken i 2009, betyder det ikke, at man har trukket sig fra våbenindustrien - kun at man ikke investerer i ulovlige våben som a-våben og klyngebomber.

Kort sagt er mange danskeres pensionskroner - uden at de vel at mærke har taget stilling til det - investeret i produktion af de våben, der anvendes i konflikter verden over i øjeblikket.

Direkte adspurgt svarer 73 procent af adspurgte danskere, at de forbinder etiske investeringer med, at der ikke investeres i bl.a. børnearbejde og våben (Userneeds: Den etiske pensionsopsparer 2009). Det tal står i skrigende kontrast til, at stort set alle danske pensionskasser trods flotte CSR-rapporter og forsikringer om etiske investeringer alligevel har penge investeret i våbenindustrien.

Selv for de opmærksomme og kritiske pen­sionsopsparere er det ofte svært at gøre noget ved sagen. I flere tilfælde, bl.a. PKA, tilbyder pensionskassen slet ikke mulighed for individuelle løsninger, hvis man ønsker at undgå våben, tobak og olie. Og selv for dem, der tilbyder ’individuelle’ løsninger, er der tale om, at man kan flytte sine penge rundt mellem et meget begrænset antal investeringsforeninger, uden nogen reel mulighed for at sikre sig bedre etik.

Det er ganske enkelt alt for uigennemsigtigt og bøvlet at sikre sig, at man har sine pensionskroner investeret i noget, der matcher ens værdier og menneskesyn.

Når man spørger danske pensionskasser, hvorfor de stadig har aktier i våben og tobak på trods af kritik fra læger, sygeplejersker og pædagoger, henviser de til, at de er underlagt lovgivning om at profitmaksimere på medlemmernes vegne. Det ville således rent juridisk være problematisk for dem på medlemmernes vegne at holde sig ude af brancher som våben, tobak, olie og spil, da de herved ikke lever op til kravet om, at de skal forvalte medlemmernes penge med henblik på højest muligt afkast.

Der er derfor brug for, at man ændrer den danske lovgivning eller tvinger pensionskasserne til at tilbyde mere individuelle og brugervenlige løsninger. Det er jo helt forrykt, at man som pensionsopsparer i mange tilfælde tvinges til at have sine penge stående i dybt usympatiske brancher, der strider mod alt, hvad man ellers står for.

Når man spørger de danske pensionskasser hvorfor de ikke tilbyder deres kunder mere individuelle muligheder for at investere etisk, er der mange gode forklaringer. Den ene forklaring er, at danskerne ifølge pensionsselskaber i virkeligheden ikke rigtig orker at tage stilling til etik. Det på trods af at en undersøgelse fra 2009 dokumenterer, at 50 procent af alle danskere mener, at etik er lige så vigtigt som afkast (Userneeds: Den etiske pensionsopsparer 2009).

Den anden forklaring er, at pensionskasserne selv har udarbejdet et etisk kodeks for investeringer og udøver, hvad de kalder ’aktivt ejerskab’ i de selskaber der ligger på kant med etikken. Og sidst men ikke mindst henviser pensionskasserne til at de jo har et medlemsdemokrati, hvor man kan stille op hvis man ønsker at påvirke investeringsprofilen.

Men en anden bekymrende mistanke melder sig også, når man ser på bonusordningerne for en række direktører i danske pensionskasser. I Unipension f.eks. kan op til 50 procent af direktørens aflønning være baseret alene på, hvor højt afkast pensionskassen skaber (kilde: Unipensions Lønpolitik 2012). I princippet et sundt kriterium - men næppe noget, der skaber det store incitament til at trække sig fra de lukrative investeringer i våben, tobak og olie.

Der er sket forbedringer i pensionskasserne med øget fokus på etiske retningslinjer og screening, og bl.a. begrebet aktivt ejerskab er meget interessant, hvis det rent faktisk forvaltes og ikke bare bruges som en dårlig undskyldning for at holde sig længere i særligt profitable selskaber. Men det grundlæggende problem består. Det er som pensionskunde alt for besværligt at stille krav til, hvad ens penge er investeret i.

Danskerne indbetaler mellem 12 og 20 procent af deres løn til pension hver måned, hvilket i 2010 udgjorde en formue på 2.398 milliarder kr. (Finans­tilsynet). Mindre end 20 procent af disse penge er placeret i fritstillede pensionskasser. De resterende pensionspenge investeres reelt set uden for borgernes etiske kontrol.

Bør vi som samfund acceptere, at cirka halvanden gang vores bruttonationalprodukt bliver investeret, uden at borgerne reelt har indflydelse på, om de ønsker at investere i f.eks. grøn teknologi, økologi eller bare vil have det størst mulige afkast uden hensyn til, om man investere i legetøj, landbrug, børnearbejde eller bomber?

Det er i disse år på mode at kritisere virksomheder og administrerende direktører for at profitmaksimere uden hensyn til miljø og etik. Men vi glemmer ofte, at det er os som aktionærer, der sætter dagsordenen for virksomhederne. Hvis du vil være med til at ændre verden, er en af de mest effektive metoder derfor at tage stilling til, hvad dine pen­sionspenge er placeret i.

Og ifølge en analyse foretaget af Morning Star betyder en højere etisk profil ikke nødvendigvis, at man må gå på kompromis med afkast. En etisk investeringsprofil betyder nemlig kun 0,5-1,0 procent lavere afkast - noget mange danskere godt kan leve med, hvis de er sikre på, at deres penge arbejder for en bedre verden.

Opråb!

Kære danskere: Ring til din pensionskasse i dag og kræv, at de udbyder nye produkter med højere etisk profil.

Kære pensionskasser: Få innovationshatten på og få udviklet nogle brugervenlige etiske og bæredygtige produkter.

Kære politikere og fagforeningsfolk: Kom ud af busken og tving pensionskasserne til at tilbyde etiske, bæredygtige og brugervenlige produkter, der ikke kræver en ph.d. i økonomi.

På konferencen Rebuild21, 30. maj, skal investorer, politikere og pensionsbranchen diskutere, hvordan man kan skabe markant bedre vilkår for etiske og bæredygtige investeringer. Læs mere på:

http://rebuild21.org

Hvis du vil lægge pres på politikere og branchen, kan du melde dig under fanerne i, hvad vi håber kan udvikle sig til en folkebevægelse for bedre muligheder for at investere etisk. Bevægelsen er ikke for alvor lanceret, men man kan allerede nu finde mere på Facebook:

https://www.facebook.com/EtiskPension