Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
En af forudsætningerne for et velfungerende demokrati er borgernes mulighed for at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Det kræver uhindret adgang til troværdige oplysninger, som det offentlige må være med til at sikre. En opgave, der bedst løses ved et bredt politisk samarbejde. Ubesværet adgang til saglig og korrekt viden kan slå bro over politiske og værdimæssige uenigheder, løse udfordringer, skabe sammenhænge og give en oplevelse af fælles ståsted.