Så kom det – skybruddet, der med nedbørsmængder på mere end 100 millimeter ledte tankerne tilbage til 2. juli 2011, hvor betydelige dele af København stod under vand. Helt så voldsomt blev det ikke denne gang på årets sidste sommerdag – og heller ikke ugen efter i Vestjylland. Men ligesom i 2011 oversvømmede regnen veje og kældre, skabte problemer for trafikken og forårsagede store værditab. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at der i slipstrømmen fra skybruddet lyder kritiske røster. Mange forstår ikke, hvorfor byen fortsat oversvømmes. Nogle kritiserer, at det går for langsomt med udbygning af kloaksystemet. Og andre mener, at der hellere skulle laves flere grønne byrum, der kan opsuge regnen.

Som direktør for HOFOR, Hovedstadsområdets store forsyningsselskab, der har ansvaret for at aflede spildevandet for næsten 800.000 borgere i hovedstadsområdet, vil jeg meget gerne svare på kritikken – og forklare, hvorfor det tager mange år at sikre en storby som København mod oversvømmelser. Den korte version er, at vi skal ændre hele byens infrastruktur – både under og over jordoverfladen – hvis vandmasserne skal styres uden om boliger og veje. En opgave, som kræver store investeringer, grundig planlægning og et omfattende anlægsarbejde. Men resultatet vil blive en smukkere, grønnere og sundere by.

Inden jeg fortæller mere om denne opgave, vil jeg slå fast: Vi er allerede i fuld gang. Vi har allerede gjort en del. Og det virker. Det er Nationalbanken et eksempel på. Den og seddelpressen stod i 2011 under vand. I år forblev begge dele knastørre. Det samme gjorde Holmens Kirke samt kælderrestauranter og –butikker i dette område. Her har vi nemlig siden 2011 etableret skybrudsriste i gaderne og huller i kajanlægget, så vandet løber ud i havnen i stedet for at fylde op i kloakkerne og byens kældre.

Vi har også genåbnet de store sluser til havnen, og kloaksystemet kan derfor tømmes langt hurtigere end tilfældet var i 2011. Sluserne blev lukket for knap 15 år siden for at skabe rent badevand i havnen. Nu er de udstyret med porte, der åbner automatisk, når presset i kloakkerne vokser. Det gjorde, at vi 31. august fik mindre vand i gader og kældre, men selvfølgelig også, at havnevandet nogle dage var for beskidt til badning.

Kort sagt er byen flere steder blevet bedre til at modstå vand. Og disse tiltag har uden tvivl reduceret skadesomfanget – også i kroner og øre. I 2011 løb skaderne op i syv milliarder kroner. Mit gæt er, at de denne gang kommer til at koste betydeligt under halvdelen. Det skyldes naturligvis ikke kun HOFORs skybrudssikring, men også at skybruddet var knap så voldsomt, og at mange borgere har installeret højvandslukke og viser omtanke, når det gælder opbevaring af værdier i kælderen.

Men vi er langtfra færdige med skybrudssikringen – vi har kun taget de indledende skridt, realiseret de hurtige løsninger. For det er en kæmpemæssig opgave at tilpasse hele hovedstaden og regionen til de ændrede klimaforhold med megen regn og stormflod. Det kræver en helt ny infrastruktur både under og over jorden.

Under jorden bygger vi nye store kloaktunneler, hvor vandet kan opsamles og føres videre ud i Øresund. Der er tale om tunneler af metro-dimensioner, som det tager flere år at projektere og bygge. På grænsen mellem Valby og Hvidovre er vi for eksempel i gang med at bore kilometerlange tunneler, der skal sikre mere end tusind boliger i dette område mod vand. I Ryparken er vi i gang med flere anlæg (bassiner og ledninger), der på den korte bane skal reducere og afkorte oversvømmelserne på Lyngbyvejen. På den lange bane planlægger vi en tunnel til Øresund, der kan hindre oversvømmelser på denne vigtige indfaldsvej til byens centrum.

Over jorden bygger vi sammen med kommunerne nye parker, anlæg og hele klimakvarterer. Ved Svanemøllen har børnene fået en skaterbane, der under skybrud bliver til et vandløb med udmunding i Øresund. Den medvirker til at holde boligerne i dette område tørre. Sankt Annæ Plads får ny park med en å, der kan blive til en rivende »flod«, som opsamler regnvand fra Store Kongensgade og Bredgade. På Vesterbro bliver en af løsningerne en sø i Enghaveparken, der kan rumme 26.000 kubikmeter regnvand. På Østerbro bliver en ny regnvandspark ved Tåsinge Plads ét af flere nye elementer i et nyt grønt klimakvarter. Og i omegnskommunerne samarbejder vi på tværs af flere spildevandsselskaber og kommuner om at udnytte åer og moser til regnvandsopsamling.

Alene i København har vi sammen med kommunen identificeret mere end 300 projekter til omkring seks milliarder kroner, som kan sikre byen. Derudover kommer de tiltag, som iværksættes af hver enkelt borger såsom etablering af højvandsslukke, faskine, regnvandsbed etc.

Det vi har gang i er at tænke byen, ja hele hovedstadsregionen, helt om. Anlægge nye grønne områder og skybrudsveje i kombination med underjordiske forsinkelsesbassiner, rør og tunneler. Det kræver ikke alene kreative og åbne samarbejdspartnere i kommunerne og hos private grundejere.

Det kræver også åbenhed fra lovgivers side, hvis vi skal skabe de optimale løsninger for spildevandsselskaberne, kommunerne og ikke mindst borgeres og virksomheders spildevandstakster.

En udbygning af kloaksystemet er ikke løsningen alene. Tværtimod er de åbne, grønne løsninger det primære greb til at håndtere klimaforandringerne. Også inde i selve København, hvor de skal bruges til forsinkelse, nedsivning og fordampning samt transport af skybrudsvand.

På grund af byens topografi, variationen i byrum, naturligt forekommende lokale lavninger samt spærring af vandets forløb fra f.eks. jernbaner, vil det dog nogle steder være nødvendigt at transportere vandet i lukkede rør - for eksempel den sidste strækning ud til havet. Vi går efter at reducere størrelsen af de underjordiske rørsystemer mest muligt ved at udnytte byens eksisterende og nye parker og søer til at »gribe« og magasinere vandet. Det er nemlig både billigere, smukkere, mere rekreativt og mere miljøvenligt at opsamle regnvandet ovenpå jorden frem for at lede det til rensningsanlæg i rør.

Regnvand er jo dybest set en ressource, som det er galimatias at bygge kloakker til. Ligesom det er miljøfjendtligt at bruge energi på at pumpe det frem til rensning på rensningsanlæggene.

Vi har et vejnet, S-togsnet, metronet og kloaknet. Nu er et skybrudsnet på vej. Ligesom med de andre net tager det tid at anlægge denne nye infrastruktur. Op mod 20 år går der, før vi har gennemført de planer, som Københavns Kommune skal vedtage i slutningen af 2014. Heldigvis går det år for år fremad og vi får gradvis sikret nye områder samt nedbragt skybrudsskader og –omkostninger - for samfundet og den enkelte borger.